Spørgsmål i Brevkassen d. 11.12.2023

Elvanse og stoffer

KategoriAmfetaminFeststofferMedicinNysgerrighedRitalinSelvoptimeringViden
laage-henrik
Se svar
6
6 kommentarer

Spørgsmål fraPige / kvinde24 år

Hej. Jeg er lidt nysgerrig ift. hvis man får elvanse pga ADD (40/50mg), og hvis man er i byen og drikker, og samtidig tager lidt amf./kokain.. hvordan ift den medicin man får? Vil effekten af medicinen, alkoholen eller stofferne blive øget og er chancen for at få en overdosis højere eller hvordan? Vil det svare til at jeg får en højere dosis af min medicin? Er det bedre at springe medicinen over den dag?

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej
Elvanse er en medicintype som omdannes til amfetamin i kroppen så hvis du har taget Elvanse og tager mere amfetamin oveni vil du få en stærkere effekt og samtidig noget som kan vare længere og give flere bivirkninger som for eksempel hjerteproblemer, hukommelsesproblemer og stofpsykose.

Så ja – det vil svare til at du tager en meget højere dosis af din medicin men måden man doserer ritalin og amfetamin på til ADHD er at give lige netop den mængde som stimulerer tænkning og interesse. Når man tager meget store doser som rusmiddel er det helt andre systemer i hjernen som stimuleres med de bivirkninger det fører med sig.

Hilsen
Henrik

laage-henrik
læge Henrik Thiesen

Henrik Thiesen er overlæge og institutionsleder i Københavns Kommune. Han har arbejdet på rusmiddelbehandlingsområdet i 28 år og har været tilknyttet Netstof siden 2009. Henrik Thiesen er efteruddannet inden for rusmidler og alkohol ved Rutgers University i USA og har bidraget til et utal af konferencer og artikler.

6 kommentarer

Phillip

Hej, kan man godt ryge lidt hygge pot med sin kæreste selvom man tager elvanse 40mg?

Mvh

Phillip

Pia

Mit spørgsmål er også om det er farligt at ryge pot når man tager Elvance 40 mg

David

Ja, man kan godt ryge hash på Elvanse hvis man er vant til cannabis. Hvis ikke skal man være lidt forsigtig, da amfetamin og THC i kombination kan øge paranoia og andet.

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand14 år

Rusmiddel

Hvad er et rusmiddel ...
Pige / kvinde25 år

setralin og stoffer

Hej Jeg er på 75 mg setralin mod angst (og 50 mg elvanse for adhd). Jeg ved at setralin øger niveauet af serotonin i hjernen, og nu har jeg læst lidt om serotonin overdosis. Jeg har overvejet at pr...
Pige / kvinde14 år

Meth

Hvordan fremstilles det og hvor? ...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4