
Hej
Lige et hurtigt spørgsmål. Kan der ske noget ved, at man stadig har amfetermin i kroppen og man skal under fuld narkose?
Det skal nok lige siges at jeg har taget det hele weekenden og været rigtig op at køre og tar normalt mindst 1 gang om ugen så ville bare lige høre om det evt er noget jeg skal fortælle narkose lægen når jeg skal opereret 3 dage efter jeg sidst har taget noget.

Hej
Ja du bør fortælle at du tager amfetamin når du gør det så ofte som du gør. Der kan være forskellige reaktioner på bedøvelse afhængig af om man tager stoffer eller ej – nogle stoffer vil gøre at man skal have mere bedøvelse og andre at man kan risikere at reagere uheldigt på bedøvelsen. Ofte er der ingen problemer men det er narkoselægen som ved om det har betydning sammen med de stoffer som bruges til bedøvelsen.
Hilsen
Henrik

Henrik Thiesen er overlæge og institutionsleder i Københavns Kommune. Han har arbejdet på rusmiddelbehandlingsområdet i 28 år og har været tilknyttet Netstof siden 2009. Henrik Thiesen er efteruddannet inden for rusmidler og alkohol ved Rutgers University i USA og har bidraget til et utal af konferencer og artikler.
SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.