Spørgsmål i Brevkassen d. 7.4.2017

Amfetamin og hash

KategoriAmfetaminCannabisFeststofferFuckupsHashKonkrete bekymringerLSDPotPsykedelikaRitalin
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde18 år

Hej I går var jeg til en fest, hvor jeg så røg hash for første gang efter et halvt år. Det skal siges, at jeg var daglig ryger og stofmisbruger dengang, men det er jeg ikke længere den i dag, og igår blev jeg fristet til det igen, hvilket er dumt. Men igår røg jeg så hash, og lidt senere tog jeg så 4-5 baner amf for at holde mig vågen, og det virkede fint. jeg tog amfetamin flere gange i løbet af natten, fordi jeg ville have den rus tilbage igen og igen, men så begynder jeg så pludselig at få det dårligt, skal brække mig, får koldsved, ondt i kæberne, og så pludselig gennemoplever jeg mit LSD-trip fra et halvt år siden. Jeg tog LSD for første gang for et halvt år siden, pg har ikke prøvet det igen siden da, men igår eller i nat begyndte jeg bare sådan at få "flashbacks" fra dengang jeg tog LSD. Jeg ser sådan alt ting i farver, gule glade smileyer og alt det der, selvom jeg kun havde rørt amfetamin og hash. Er det normalt at man sådan "oplever" sit gamle LSD trip igen når man har taget amf og hash? Nu er jeg taget hjem fra festen, og jeg har det virkelig dårligt, sådan at jeg har ligesom tømmermænd selvom vi ikke har drukket noget. Jeg kan overhovedet ikke spise noget, skulle kaste op da jeg spiste Chips med dips og alt det der. Jeg er også meget "rolig" i forhold til hvordan jeg plejer være, altså nu har jeg ADHD i en svær grad, men hele dagen har jeg bare været virkelig rolig, men samtidigt kan jeg næsten heller ikke gå lige ud, da jeg "balancerer" ret meget i dag. Det er ret mærkeligt, fordi jeg oplevede det ikke første gang jeg tog amf og hash sammen, altså det er 2 gang igår at jeg tog amf. Sidste gang var for hvad da jeg var 14 år, og jeg husker ikke at jeg skulle have været udsat for de overnævnte ting.

Svar fra læge Henrik Thiesen

Hej

Som det er beskrevet mange gange her på Netstof så skal man tage en negativ oplevelse som et faresignal – et signal om at man måske har nået en grænse for hvad man kan tåle.

Mange stoffer som bliver taget rekreativt, påvirker de samme dele af hjernen og selvom man skifter til andre stoffer, bliver oplevelsen farvet af det gode eller dårlige man har oplevet med andre stoffer før. Jeg har også andre steder beskrevet at hvis man har tendens i forvejen til at blive psykotisk eller depressiv og oplever den negative effekt så har den effekt tendens til at brede sig til andre stoffer og vare længere for hver gang man bruger dem.

Hvis man har haft en dårlig oplevelse på LSD så vil det kunne præge oplevelsen af amfetamin fordi hjernen har ”lært” en negativ oplevelse og fordi mange af de biologiske effekter som er på LSD er de samme som på amfetamin – det er mere et spørgsmål om kombinationen af effekter end om at der er enormt meget forskel på stofferne. Måden man opfatter stoffer på i hjernen udvikler sig også som følge af en indlæringsproces og når man først har lært noget ”forkert” er det også en del af den måde man reagerer på stofferne fremover.

Du har også denne gang kombineret stoffer og sandsynligvis taget en del mere end du ville have gjort hvis du aldrig have taget noget før og det kan også medvirke til bivirkningerne.

Bivirkningerne vil sandsynligvis klinge af stille og roligt over nogle dage, især hvis du får sovet ordentligt og ikke tager andre ting – men det er et faresignal du skal lytte til, for risikoen for at der sker noget der ligner igen er ret stor.

Hilsen
Henrik

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand21 år

Bare nysgerrig

Hej jeg har et spørgsmål,fx personen ryger hash regelmæssigt hver dag i 2-3 år og personen vil gerne stoppe ,hvor lang tid tager det at stoppe helt ,er det forskellige fra person til person og hvis...
Pige / kvinde20 år

Skadet af hash

Kære Netstof Jeg ved ikke hvor vi skal række ud henne, så nu vil jeg se om I kan hjælpe. Min datter på 20 år spiste for over 14 dage siden en drømmekage med hash. Hendes kæreste ryger flere gange d...
Pige / kvinde18 år

Thc slikkepind

Hej jeg er på sommerferie i Grækenland, og har købt 3 thc slikkepinde fordi mig og min veninde gruppe nogen gange ryger og prøver forskellige ting. Tænkte det kunne være sjovt med de her slikkepind...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Gruppechatten er åben næste gang den 17. oktober

00
Dag
00
Time
00
Min
00
Sek
Gruppechatten har skiftende åbningstider, og har altid deltagelse af en rusmiddelfaglig ekspert. Vil du have en besked om hvornår der er åben næste gang? Så tilmeld dig en anonym SMS-notifikation.
Læs mere >