Hej Jeg er gift med min mand, vi har været sammen i lidt over 10 år, og har netop liget fået vores første barn sammen. Vi er begge uddannet og arbejder. Min mand har for nogle år siden fået udredt at han efter egen mistanke har symptomer på AD(primært koncentrationsbesvær, og der med ikke ADHD) han medicineres med consertra daglig 18 mg og oplever en go effekt af det, og vores hverdag er ikke påvirket her af. Han har i flere år taget amfatamin sammen med sine venner til fester, da han var yngre gjorde han det hver gang han var til fest, hvilket periodevis var én gang hver weekend. I starten var jeg ikke klar over det men fandt ud af det en dag. Jeg har aldrig brudt mig om det, og altid bekymret mig meget om det, han har flere gange sagt og lovet mig at han ikke længere gjorde det. – hver gang jeg har opdaget det, har han sagt til mig at nu liver han og stoppe og han skal nok lade være med at tage det. Han har ofte sagt til mig, at han har helt styr på det, og ikke har et misbrug fordi han selv kan styre hvornår han vil tage det. Endvidere siger han, at han ikke har nogle bivirkninger af det efterfølgende. Jeg troede at han endelig var stoppet med det, men har I år opdaget at han flere gange har taget det. Det gør mig så ked af det og bange at han ikke kan ligge det fra sig og retfærdigør det, når jeg konfrontere ham med det. Jeg føler slet ikke jeg er opdraget til overhoved at acceptere den slags. Jeg skuffer mig selv så meget hver gang jeg går på kompromis med det, og lader mig bilde ind at nu er han stoppet. Nu er vi så blevet forældre, og han har igen taget det, det gør mig så ked af det, jeg kan slet ikke forstå hvordan han kan få sig selv til det. For mig virker det så uansvarligt, og sørgeligt at gøre sådan noget når man er forældre, og at man virkelig ikke kan holde sig fra det er meget bekymrende. Han bliver ved med at sige at, det ikker farligt for ham, og at hans krop er vant til det iform af den daglige consertra og at der ikke er forskel på det og amfataminen. Endvidere siger han at han kan tåle det fordi han lider af ad/ADHD. Han mener ikke at han oplever nogle bivirkninger. Vi har denne gang desværre måtte tage en lang diskusion om det, da jeg ikke længere stoler på ham når han siger han vil stoppe, da jeg oplever det bare er noget han siger uden at mene det, for at få ro. Jeg kan og vil ikke længere acceptere det her, jeg føler vi er for gode til at bøvle med sådan noget og specielt når man har et barn. Han siger han ikke har lyst til at stoppe, og ej heller ser sig i stand til det, han er vild med den følelse rusen giver ham, og han ser ingen tegn på hvordan det kan skade ham. Han mener jeg jeg fjollet og der ikke er grund til bekymring. Samtidig retfærdiggøre han det ved at sige t stort set alle tager det nu og hans det dr i sådan et lille omfang at hvis jeg pressede ham til behandling så ville alle grine da han ikke har et misbrug. Jeg elsker min mand højt, men jeg er nået grænsen nu, og vil ikke byde min datter det, jeg kan ikke leve med tanken om at min mand og hendes far tager amfatamin. Han har her til sagt at hvis mit krav er er han skal snakke med en professionel så skal jeg arrangere det for ham, men han tror ikke på det vil hjælpe. ( jeg er med på han har sagt at han faktisk ikke føler lyst til at stoppe da han ikke selv mener det er et problem eller farligt for ham, og at han kun tager det ca. 6-12 gange på et år. Jeg vil gerne vide om det er mig der er helt forkert på den og overreagere? Kan man ikke sige der er et uhensigtsmæssigt forbrug/misbrug? Er amfatamin ikke farligt? Selv om man har taget det i mange år, så kan man vel godt lige pludselig se en reaktion? – i så fald hvilke? Er det rigtigt at det ikke er farligt hvis man har en ADHD lidelse. (Når han tager det siger han at han tager fra et 1/2 / 1 helt gram, og ikke har haft behov for at øge det gennem årene. Han siger direkte at kan tåle det.?? Hvor vil vi/jeg evt kunne finde en professionel som vil kunne tage nogle samtaler med min mand? – jeg tænker om musbrugscenteret måske er i overkandten? Samt at han har lyst til at være anonym og ikke møde nogle efterfølgende som sku have set ham der? Vil en psykolog kunne hjælpe? I såfal vil det være en speciel psykolog som vi skal lede efter?
Hej
Det er jo ikke forkert at reagere når der er noget du ikke synes er i orden. Det er en personlig sag mellem dig og din mand.
Man har i samfundet valgt at sige at der er stoffer der er illegale og enhver indtagelse karakteriseres som misbrug og kriminelt men til andre tider har politikken været en anden. Set fra en lægelig synsvinkel er der tale om misbrug når noget har uhensigtsmæssige virkninger på resten af ens liv – det adskiller sig fra afhængighed ved at det er let at lade være og uden særlige fysisk og psykiske konsekvenser for den der indtager stof.
Så hvis hans forbrug skader jeres forhold så er der jo allerede et uhensigtsmæssigt forbrug set i den sammenhæng.
Om amfetamin er farligt afhænger af mange faktorer som hvor ofte og hvor meget man tager og hvordan man selv er sat sammen biologisk, men jo mere og jo oftere jo større risiko. Nogle får negativ reaktion på en lille dosis én gang og andre gør ikke. Man er ikke beskyttet af at have taget amfetamin i mange år – der kan pludseligt være forhold der gør at man får en voldsom reaktion som du vil kunne læse om i andre spørgsmål her på sitet. Har man ADHD er man lige så udsat for at det kan gå galt som alle andre – det bekytter ikke i sig selv.
Almindelig rådgivning om stoffer kan man godt få på misbrugscenter og der findes også anonym rådgivning for eksempel i København. Man kan også opsøge en psykolog men det lader jo ikke til at han har psykiske problemer med at tage amfetamin så han vil måske gøre det mere for din skyld end for sin egen. Så længe du ikke føler dig tilpas med at han tager amfetamin vil det være et problem i jeres forhold så det vil nok være godt hvis i kan finde en eller anden måde at håndtere det på.
Hilsen
Henrik