Spørgsmål i Brevkassen d. 19.9.2012

Veninder og penge

KategoriAlkoholBedøvende stofferFeststofferFuckupsVenskab
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde

Jeg var på festival med en veninde (vi kan kalde hende S), hvor vi havde splejset alkohol (ca. 300 kr. hver). Den første aften endte hun med at sove hos sin kæreste, SELVOM hun havde lovet, at jeg hvertfald ikke skulle sove alene, og hun var ikke på festival for at være sammen med sin kæreste. Alligevel sov de sammen. Næste dag kom hun tilbage til lejren langt op af formiddagen, og sagde ikke rigtig noget. Hun fik en fælles veninde (vi kan kalde hende K) med ind i teltet, som hun forklarede tingene til, og vi tre gik så en tur. Hun var ked af det der var sket og vidste ikke hvordan hun skulle gøre det godt igen. Jeg sagde hun skulle stoppe med at græde, og så kunne vi tage den efter festivallen. Men det kunne hun ikke. Det endte med at hun gik hen til sin kæreste og snakkede med ham igen. Senere kom S og kæresten så tilbage, og kæresten fortalte mig at S tog hjem til en slægtning og sov. Det endte med, at hun ikke kom tilbage. Jeg drak det meste af vores fælles alkohol og gav lidt væk. Nu vil S have penge for "hendes" halvdel. Men jeg vil ikke give hende pengene. Hun efterlod mig på en festival, uden at tage sig af hvordan det skulle komme til at gå med mig den næste uges tid. Og jeg kunne umuligt have haft det med i toget alligevel. Både K og andre veninder synes ikke at jeg skal give hende nogle penge. Som en af dem sagde "Du efterlod hendes ting, der hvor hun efterlod dem".
Hun har gjort det klart at hun ikke ønsker at være veninder mere, og synes jeg opfører mig barnligt. Men jeg er i tvivl om hvad jeg skal gøre, for vi går i klasse sammen. Hun siger nu, at hun vil involvere sine forældre hvis jeg ikke vil betale, hvilket jeg synes er lidt latterligt, da vi begge er 18 år.
Skal jeg give hende pengene?

Svar fra psykolog Eric Allouche

Hej med dig
Lad os tage problemerne hver for sig:

-Først og fremmest er jeg fuldstændig enig med dine veninder: Du skal ikke give S pengene tilbage. Jeg går ud fra ar hun har haft muligheden for at komme i teltet og drikke sin del af den fælles alkohol. Hvis hun ikke har gjort det, så er det ikke dit ansvar, og det er heller ikke dit ansvar at passe på hendes halvdel og/eller aflever den tilbage til hende. Jeg kan slet ikke se hvorfor hun eller du skulle betragte dig selv som hendes ”alkoholpasser”. 
-Hvad angår truslen om at hun involverer hendes forældre, så har jeg svært med at forestille mig at nogle forældre har lyst til at blive involveret i den slags problem. Som du skriver det er I begge 18 år, og når alt kommer til alt så er det kun kr. 300 vi snakker om, ikke flere tusinde kroner. Når det er sagt så har hendes forældre måske en opfattelse af tingene (eller har måske S fortalte dem en hel anden historie) og måske kommer de til at involvere sig i jeres problemer. Hvis det sker, så tager det derfra: hør hvad de har at sige, sige hvordan du har oplevet tingene, og hør i øvrigt om de forældre er villig til at hjælpe dig hvis det udvikler sig til en magtkamp.
-Du skriver at S og dig går i klasse sammen, og at du dermed er i tvivl om hvad du skal gøre. Min mening er at du opføre dig ordentligt og være så forstående og generøs som du nu kan. Det kan godt være at S er ret ”langt ud” lige nu…men du har slet ikke noget at vinde at også blive trykket så langt ud og opføre dig på en dum eller ubehagelig måde. I den sammenhæng vil jeg gerne gøre dig opmærksom på at, ud fra det du skriver, så har S opført sig meget mærkeligt under festivalen: først var hun sammen med sin kæreste, og som kom hun igen til dig og græd …og så forsvandt hun hos en slægtning. For mig at se er det en meget underlig adfærd (især under en festival…) og jeg forestiller mig at det må betyde at der på et tidspunkt er sket noget som har påvirket hende på en negativ måde. Hvis du kommer til at snakke med hende igen, så prøv at finde ud af hvad der er sket, det kan godt være at det vil give hele historien en hel ny perspektiv …og hvis I ikke kommer til at snakke sammen mere, så synes jeg at det ”uforståelige” må komme hende til gode…dvs at man kan bare tænke at ikke var helt sig selv under og efter festival (og lige efter) og opførte sig mærkeligt, men at hun i bund og grund må være den samme veninde/pige som hun var før I tog på festivalen sammen.
-Endeligt kan jeg undgå at bemærke at du skriver at du har drukket det meste af jeres fælles alkohol. Med mindre du drikker meget dur alkohol, så må de kr. 600 repræsentere en pæn mængde alkohol. Jeg ved god at det var på festival, osv…men alligevel, pas på, alkohol kan faktisk være farlig i store mængder. 

Jeg håber at mit svar kunne hjælpe dig lidt

Mvh
Eric

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde16 år

Levertal

Hejsa Jeg skal have taget levertal og blodprøve i næste uge fordi jeg skal starte på isotretinoin. Og der bliver holdt 2 fester i weekenden, så jeg ville spørge om det påvirker mine levertal meget ...
Pige / kvinde30 år

Kan kommende barn tage skade?

Hej. Jeg er en kvinde på 30 år. Jeg havde et alkoholmisbrug fra jeg var ca. 15 til 28 år, hvor jeg drak alt mellem 5-20 genstande næsten dagligt med kun periodevise pauser. Jeg er helt ude af misbr...
null22 år

Socialt påvirket

Hej, Jeg undrer mig over om det er nogle psykiske tegn på et hash-misbrug? Jeg har en mistanke om en i min omgangskreds har startet sit misbrug igen. ...
Se flere spørgsmål >