Spørgsmål i Brevkassen d. 19.9.2012

min kæreste drikker for meget.

KategoriAlkoholKærlighedKonkrete bekymringerPårørendeStoffer og hverdagenTraumer
rusmiddelekspert-eric
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde

Hej, jeg er en kvinde på snart 30, og jeg har været sammen med min kæreste i snart 8 år. Og vi har nu en datter på 4. Det der er i det, er, at min kæreste drikker alt for meget. Og vi snakker om at han godt kan drikke mellem 10-15 øl, flere dage i træk, og flere gange kom hjem midt om natten, selvom det er arbejdsdag, Og det er blevet være de sidste par år. Han drak allerede før jeg var gravid, men så trappede det ned. Og der har været en masse diskutioner, skænderier. Og han har slået hul i nogle af vores døre i vores gamle lejlighed. Hun har jeg så lejet et hus, og alting står efterhånden i mit navn. Bil, tlf, huset, forsikringer. Men syntes det er blevet værre nu, han har svært ved at holde fast i sin udd og job. Og kniber altså med at kunne betale udgifter, og det har jeg ikke lyst til, når vi også har en datter. Men jeg kan slet ikke lige se hvad jeg gør, hvis jeg gik fra ham. Fordi de aftner hvor han ikke kommer hjem, spørger hun jo efter ham. Jeg er selv ikke helt kommet mig over nogle meget personlige ting i mit liv, min far døde da jeg var 13, og min mor får nogle år siden. Så har kun min søskene, men de 20 år ældre end mig. Så jeg har ikke så meget at trække på. Så det ser håbløst ud nogle gange, og ved ikke hvor jeg skal søge hjælp eller rådgivning.
KH.
K

Svar fra psykolog Eric Allouche

rusmiddelekspert-eric
Hej med dig K
 
Det er en trist situation du er i og jeg kan godt forstå at du ikke ved hvad du skal stille op med.
 
For at komme frem til en løsning bliver du nødt til at tage dine problemer hvert for sig.
 
Så vidt jeg kan se har du tre problemer:
– at dit forhold til din kæreste ikke fungerer
– at du føler dig ensom
– at du ikke vil være skyld i at din datter vokser op uden sin far.
 
 
For at starte med det nemmeste, så er dine problemer med din datter ikke større end at du kan sige til hende tingene som de er, bare i et sprog hun kan forstå, og på en beroligende måde. Når hun f.eks spørger hvor hendes far er, så kan du godt svare ”jeg ved ikke, jeg tror at han er sammen med nogle venner og drikker. Han kommer nok i løbet af natten”. 
Børn på 4 kan sagtens forstå og forholde sig til det.
På samme måde, hvis du gå fra din kæreste og hun spørger efter sin far, så skal du ikke svare ud fra din dårlige samvittighed med sig ting som de er (eller som du ser dem). F.eks. ”Far skal være sammen med dig næste weekend. Hvis du vil, kan vi godt ringe til ham i morgen.” og hvis hun siger ”hvorfor gik du fra far?” eller ”hvorfor bor han ikke sammen med os?”, så igen sig ting som de er. F.eks. ” mig og din far vi skændtes så meget at det ikke var godt længere for mig at vi var sammen.” Der er ingen tvivl at din datter vil trives bedre med skilt forældre end med forældre som bor sammen, men som skændes og er uenige.
 
Nu ift din ensomhed. Det kan være svært at bygge sig en omgangskreds og få nogle venner når man føler at man ikke har så meget overskud og ikke ret meget mere end en masse problemer at byde på. Men desto mindre skal du prøve at gøre det. OG SÅ, som du skriver det, søg hjælp. Den er et godt sted at starte på. Så, gå til din kommune og spørge dem om de har familierådgivning eller noget lignende (om de kan henvise til en psykolog, f.eks). De fleste kommuner er villige til at hjælpe småbørnsfamilier som har problemer.
 
Og så, ift din kæreste. Så virker det ikke til at I har ret meget til fælles ud over jeres datter og at du i bund og grund har mest lyst til at gå fra ham. Problemet er bare at du ikke ved hvordan du skal gøre det. Hvis det hænger sådan sammen på den måde, så tag problemet hvor det ligger: ”hvordan skal du gå fra ham på en god måde for dig?” Brug dine kræfter på at undersøge om du skal flytte, og hvis ja, hvor og hvordan. Om du kan få økonomisk hjælp fra kommunen hvis du får brug for det. Hvordan det kommer til at gå med pasning af din datter. hvordan forældremyndigheden vil hænge sammen, m.m..
Ved at konkretisere dine problemer gør du dem nemmere at løse.
 
Til sidst, brug lidt tid på at tænke over hvad du vil med dit liv og, f.eks. hvordan skal dit liv være om 1-2-3 år. Kan du forestille sig f.eks. at du stadig er med din kæreste selv om han stadig drikker.
Hvis nej, så er al ventetid spildtid.
Jeg håber at mit svar giver mening og kan hjælpe dig lidt.
 
Mvh
Eric

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

null19 år

Hvad skal jeg gøre

Hej jeg er 19 år og tager kokain ved ik hvad jeg skal gøre for at stoppe kan nemlig godt lide følelsen jeg for af det og er bange for at komme til at trække folke jeg holder af med ud i det og er o...
Dreng / mand17 år

Min 17 årige søn bevæger sig på kanten

Min søn har det sidste års tid on/off prøvet at ryge hash. Han er under forløb i kommunens rusmiddelcenter, og hænger bagud fagligt i 10 kl. på trods af han er ret klog og har nogle gode refl...
52 år

Alkoholproblem

Jeg har hørt der findes pladser i Danmark hvor man kan drikke sig ihjel. Jeg tror det er noget for mig. Hvor er de de sygehuse/klinikker findes? ...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send Coach til 1234 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4