Spørgsmål i Brevkassen d. 5.7.2021

Alkoholiker og narkose.

KategoriAlkoholKrop og sundhedNysgerrighedViden
laage-henrik
Se svar
1
1 kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde59 år

Hej.

Jeg er ædru alkoholiker og har hørt at man, når man er kronisk afhængig, kan risikere at ens trang blusser op efter narkose. Derfor skal man inden operation gøre lægerne opmærksom på dette.

Ved i om der er sandhed i dette og hvad gør man hvis man bliver akut indlagt og ikke er i stand til at gøre opmærksom på det før evt operation? Det skulle åbenbart være indholdstoffet i et af præparaterne man bruger til narkose og derfor muligt at vælge andre præparater. Kan det evt skrives på som cave på medicinkortet så det er registreret i systemet?

Har søgt højt og lavt for svar men det er ikke lykkedes mig at blive klogere på om det bare er end and eller om det forholder sig sådan.

Håber at i kan hjælpe.

På forhånd tak, Berit Jensen 

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej

Der er nok en del myter i det men der er også en reel risiko for at de stoffer man bliver behandlet med i forbindelse med en operation ”trigger” eller udløser stof- eller alkoholtrang, især hvis ens afhængighedsproblemer er forholdsvis nye.

Afhængigheden er en mental tilstand som også hænger sammen med stedet og måden man indtager på så det at blive bedøvet og smertebehandlet med stoffer som virker anderledes end alkohol behøver ikke at udløse trang til stoffer eller alkohol.

Mit tag på det er sådan her: Når man skal opereres skal man ofte tale med en anæstesilæge forud for det og man bør ved den samtale nævne at man for eksempel har været afhængig af alkohol og gerne vil have så lidt beroligende medicin som muligt. Det er så op til lægen at finde den bedste medicinsammensætning og længde på behandling. Man skal huske at det også er risikabelt ikke at få en ordentlig behandling i forbindelse med operation fordi man kan ende med unødige smerter og komplikationer som så i sidste ende kan ”trigge afhængigheden”

Man kan naturligvis altid lægge en oplysning om at man har været afhængig men det vigtige i en akut situation er at man får den rigtige behandling – og så tager sig af det andet bagefter.
Jeg talte i sidste uge med en patient som skal til en undersøgelse og han har tidligere oplevet, helt kortvarigt, at få stoftrang i forbindelse med en operation. Hans løsning er at have en kammerat at tale med efter undersøgelsen fordi hans erfaring er at det er kortvarigt og den periode hvor han har stoftrang hurtigt overstås.

Så hav en plan for hvad der skal ske efter operationen som passer til dig også selvom der ikke nødvendigvis sker noget.

Hilsen
Henrik  

1 kommentar

Mette

Narkosen i forbindelse med operation “triggede” min tørlagte ægtefælle. Den vilde trang blev vækket, og manden blev udskrevet uden at der blev taget hånd om det skete – uden at han blev hjulpet af med den vækkede trang.
Hospitalet ville ikke lytte til vores bøn, og vi fik vores tørlagte mand og far
udskrevet og tilbage fra hospitalet som aktiv alkoholiker.
Operationen lykkedes; men den dyre succesfulde Minnesotakur og al kamp for et godt liv var spildt.
At narkose kan ” trigge” er bestemt ingen myte, men faka.

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

null19 år

Hvad skal jeg gøre

Hej jeg er 19 år og tager kokain ved ik hvad jeg skal gøre for at stoppe kan nemlig godt lide følelsen jeg for af det og er bange for at komme til at trække folke jeg holder af med ud i det og er o...
Dreng / mand23 år

Skyfall

Kan se at I tidligere er blevet spurgt ind til e-væsken Skyfall, uden at kende til det. Har i fundet ud af hvad det er? Kender i det? Hvilke bivirkninger er der og i hvor stort omfang er spredt i l...
Dreng / mand17 år

Min 17 årige søn bevæger sig på kanten

Min søn har det sidste års tid on/off prøvet at ryge hash. Han er under forløb i kommunens rusmiddelcenter, og hænger bagud fagligt i 10 kl. på trods af han er ret klog og har nogle gode refl...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send Coach til 1234 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4