Moderation

Her er plads til alle
I Netstof ønsker vi at gøre en forskel for unge der måske overvejer at tage rusmidler. Det mener vi, at vi bedst gør, ved at have en åben debat. Derfor kan man i debatten, også, møde indlæg der beskriver positive erfaringer med rusmidler. 

Netstofs holdning er, at rusmidler ikke er en nødvendig del af et ungdomsliv. Vi ved samtidig at det forekommer i nogle ungdomsliv, og derfor mener vi det er vigtigt med et sted,  hvor de unge der er positivt indstillet overfor rusmidler, ønsker at deltage, så også de møder holdninger for og imod. 

Reglerne
Debatfora er åbne fora. Det betyder, at det du skriver bliver vist online med det samme. Vores moderator-team er online mellem 09.00 og 22.00.

De indlæg du laver i debatten mellem kl. 22.00 og 09.00 bliver dog først offentliggjort på siden, når en moderator har læst og godkendt indlægget efter kl. 09.00.
Det er et team af netstofs medarbejdere, som modererer debatten i forumet. 

Vil du skrive på netstof, så tjek lige spillereglerne først. 

1. Vis respekt for andre og for andres holdninger
Argumentér for dine egne holdninger og undgå at hakke på andre, hvis de mener noget andet.

2. Hold en god tone
Tal til andre som du ville gøre, hvis du stod ansigt til ansigt med dem. Med andre ord... tal ordentligt. 

3. Pas på dig selv
Skriv aldrig din e-mailadresse, profilnavne, personnavne, adresse eller lignende! Såfremt nogle af disse informationer fremkommer, vil moderatoren sørge for, at de bliver anonymiseret.

4. Pas på de andre
Netstof er sat i verden for at hjælpe og støtte mennesker der på en eller anden måde har det svært med rusmidler...hav lige det med i dine tanker inden du skriver.
Det der virker for dig, eller de ting du har haft gode oplevelser med, vil ikke nødvendigvis have samme effekt for andre. Tænk altid over om de råd eller opfordringer du giver, kan skade andre.

5. Ingen reklamer tak!
Alle indlæg med reklamer for egne hjemmesider, forretninger eller øvrige produkter vil blive slettet. 

Indlæg eller svar der overtræder retningslinierne vil blive redigeret eller helt slettet.
Indaktive tråde vil løbende blive slettet eller lukket for nye kommentarer. 

Har du brug for ekspertråd, kan du altid spørge eksperterne i vores brevkasser. Det samme gælder hvis du ikke får svar fra andre brugere, på den tråd du opretter. 

Til journalister
Respektér at disse fora er de unges og deres pårørendes egne frirum. Vi tillader os at slette indlæg som f.eks. efterlyser unge til interviews og undersøgelser. Benyt istedet kontaktformularen hvor en medarbejder fra netstof vil besvare jeres henvendelse.

Til studerende og skoleelever
Respektér at disse fora er brugerne af Netstofs frirum. Vi tillader os at slette indlæg som f.eks. søger svar som skal bruges til opgaveskrivning, eller efterlyser unge til interviews og eksamensprojekter. Netstofs medarbejdere har ikke mulighed for at svare på spørgsmål omkring opgaveskrivning, men du er velkommen til at bruge netstofs vidensbank. Alternativt kan du kontakte din kommunes misbrugscenter eller SSP-konsulent.  

Til Forældre
Forældre bedes bruge vores Pårørende-debat, som er forbeholdt forældre og andre pårørende.

 

Anonyme debatdeltageres udtalelser er udtryk for egne holdninger og repræsenterer ikke nødvendigvis netstofs

God fornøjelse!