Spørgsmål i Brevkassen d. 6.11.2020

Spørgsmål omhandlende MDMA

KategoriAlkoholFeststofferFuckupsKrop og sundhedMDMANikotinNysgerrighed
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde23 år

Hej jeg er en pige på 23. Jeg havde en slem oplevelse i julen 2019 med stoffet MDMA (hvide krystaller). Det var sammen med en veninde alene i vores lejlighed, og det var første gang, jeg prøvede det. Krystallerne opløste vi i et glas vand. Vi vidste ikke, hvad vi lavede, så vi tog for meget. Dosen udløste en række kropslige reaktioner som: massiv hjertebanken, gangbesvær, vores kæber kørte, kæmpe pupiller der sprang fra side til side, rystekramper, vejrtrækningsbesvær og heftig angst. Det varede måske 6-7 timer, hvorefter vi oplevede enorm psykisk nedtur. I ugerne, der fulgte, havde jeg galoperende hjerte på daglig basis og dødsangst. Først uger efter henvendte jeg mig til min læge, som ikke gjorde meget andet end at notere, min hjerterytme lød fint. Det er nu snart et år siden. Jeg har ikke hjertebanken længere, men jeg får det ved indtag af alkohol og kaffe – muligvis også cigaretter. Desuden havde jeg en slem reaktion på antidepressivt medicin, som jeg ellers har taget før uden bivirkninger.

Kan det lade sig gøre, at indtagelsen af for meget MDMA i kombination med min oplevelse af episoden har ændret noget i min krop på et kemisk plan, så jeg nu er særligt sensitiv overfor alle stoffer, der påvirker nervesystemet? 

Er det sundhedsmæssigt uforsvarligt at tage nogen former for medicin efter det, der hændte? Hvis ja, gælder det så resten af mit liv?

Er det muligt, at jeg decideret har ødelagt noget permanent i min krop?

Hvad er det overhovedet, der sker i kroppen ved indtag af MDMA? 

Noget helt andet: baseret på det jeg fortæller, tror du/I så, at det var MDMA min veninde og jeg indtog, eller er det muligt, at det var noget helt andet?

 

Mvh mig

Svar fra rusmiddelekspert Morten Hørup

Hej 

Tak for din mail.

Det lyder til at have været en rigtig dårlig oplevelse at tage stoffer, selv her næsten et år efter. 

Nogle dine spørgsmål kan jeg besvare, andre må du søge svar på andetsteds evt. ved din læge, en psykolog eller på dit lokale rusmiddelcenter. Du kan  finde telefon nummer og adresse på netstofs hjemmeside øverst under "Find hjælp lige nu og her" 

Du har uden tvivl taget en overdosis af stoffet der godt kunne lyde som MDMA. Jeg kan dog ikke være 100 % sikker på at det netop er det i har indtaget, fordi der er så mange forskellige stoffer i omløb.

Det lyder også til at du har haft en stofudløst psykose der var på sit højeste i ugerne efter. Du skriver at du stadig har mèn og ikke kan indtage kaffe, alkohol eller cigaretter. Det kan tyde på at du stadig er psykisk påvirket af oplevelsen. Dvs. når du indtager stoffer (koffein, alkohol, nikotin, antidepressiv medicin) så reagerer din hjerne ved at forøge din puls. Lige nu er du særlig sensitiv og skal være påpasselig med hvad du indtager! Mit forslag til dig, er at søger svar fra et af de steder jeg nævnte tidligere.  

Om din hjerne har taget permanet skade kan jeg ikke svare på, men min erfaring siger mig at de symptomer du beskriver klinger af forudsat at du ikke indtager MDMA eller andre lignende stoffer herunder også cannabis. 

Hvordan stoffet virker, herunder bivirkninger kan du læse om i vores leksikon under https://netstof.dk/leksikon/ecstasy-mdma. Desuden er der under artikler en lille film der hedder "Drugs and the brain" der illustrere hvad der sker i hjernen ved stofindtag.

Jeg håber du søger hjælp, så du kan få det godt og at du har fået belyst dine spørgsmål, ellers må du skrive ind igen.

Venlig hilsen

Morten

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde30 år

Cbd m. under 0.2% thc

Hej😊 Jeg har røget hash hver eneste dag i over 15 år, men da jeg fik kørekort, tog jeg en kold tyrker, og jeg har ikke røget hash i 1 år og 4 måneder nu. Forleden dag fortalte en veninde mig om cb...
Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Se flere spørgsmål >