Spørgsmål:

Rygestop - Hash

Dato: 04.04.2018

Køn: 

Pige/Kvinde

Alder: 

18år

Hej, jeg er igang med at stoppe mit hash misbrug, jeg får svedeture og humørsvingninger som jeg har læst mig frem til er ganske normalt. Problemet er at jeg har fået kløe på mine arme, samt fra brystet og op af halsen, har det noget med mit rygestop at gøre? Mvh. Michaela

Svar: 

Hej 

Tak for dit spørgsmål. 

Det lyder til at du har læst og undersøgt en del om det her med at stoppe med at ryge hash. Hvilke ting du kan opleve ved et hash stop både mht. humørsvingninger og svedeture. Det er meget forskelligt hvordan man reagerer når man stopper med at ryge hash, nogle oplever de ting du har læst dig frem til - andre noget helt andet. 

Du kan læse lidt her, måske du ved det hele i forvejen: http://psy.au.dk/fileadmin/Psykologi/Billeder/HASH_FOLDERprint-2.pdf

Du spørger om din kløe på kroppen kan have noget med dit begyndende hash stop af gøre. Jeg har hørt om og mødt unge, der har haft kløe på kroppen mens de var aktive med deres hashrygning. Hvor det var en form for allergi eller overfølsomhed. Du skriver du er ved at stoppe, så måske du stadig ryger lidt engang imellem- og så tænker jeg godt det kunne hænge sammen. Er det noget der lige er kommet, eller har du oplevet det før hvor du måske røg mere hash? 

Jeg synes du skal holde lidt øje med det, måske holde øje med om der er noget andet du har ændret i din hverdag. Ny creme, sæbe eller vaskepulver. Om du er begyndt at spise noget du ikke plejer at spise. Og så synes jeg egentlig du skal gå til din læge og blive undersøgt om der er noget du er overfølsom overfor eller om du har allergi. For det er ikke rart at gå rundt og klø på kroppen, det tænker jeg vil være rart for dig at slippe af med.

Håber snart du får det bedre, og forresten super flot du er igang med at stoppe med at ryge hash:-)

Helle 

Helles billede

Besvaret af: Helle Cold Larsen