Spørgsmål i Brevkassen d. 17.1.2018

Hjælp – slemme psykologiske følgevirkninger på hash

KategoriAbstinenserBedøvende stofferCannabisCBDEnsomhedHashHHCHvad sker der når jeg stopperPotSkunk
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand21 år

Hej,

edit: det blev en lang besked, en alt for lang besked til det egentlige formål, men det vil gøre mig ondt at slette det igen. Hvis der ikke er tid nok til at pløje sig igennem den her mail, kan alt opsummers i, at jeg har haft et misbrug af hash i 6 måneder og selv 5 måneder efter at jeg er stoppet, har jeg det virkelig underligt, virkelig, virkelig underligt – og frygter der er noget alvorlig galt med mig. Jeg har brug for hjælp. Hvordan håndterer jeg denen situation? (Læs også sidste afsnit i teksten)

Men jeg vil være ovenud lykkelig, hvis du ville læse hele beskeden igennem.

jeg har været involveret i et misbrug af hash gennem 6 måneder, og livet viser sig nu fra sin mest barske side og har slået mig fuldstændig omkuld. Jeg er i et hul som jeg med næb og kløer prøver at kravle mig ud af. Ord kan ikke beskrive, hvor hårdt de nu efterfølgende 5 måneder har været. Hvor ønsker jeg mig at vende tilbage til den overlykkelige lykke-tilstand jeg har været i i mine første 20 leveår, for jeg var lykkelig og endnu bedre, jeg var bevidst om, hvor lykkelig og heldig jeg var. Nu sidder jeg her igen-igen så ked af, at min egen dumhed og en uheldig udvikling, har ledt mig til dette punkt siden januar 2017, hvor jeg besluttede mig for at tage 6 off-måneder inden jeg skulle påbegyndte min videregående uddannelse i september samme år og begyndte at ryge jævnligt hash. De sidste måneder røg jeg dagligt. I juli el. august gik det op for mig, at jeg har et problem, et kæmpe problem. Jeg er stadigvæk overbevist om, at jeg ikke er/var "afhængig"/addict , det ville ikke gøre mig noget at erkende det, men sådan føltes det hverken da jeg stoppede for 5 måneder siden eller nu. Jeg har heller ikke haft fysiske absitenser eller lysten til at ryge siden jeg stoppede, men en psykologisk meget skræmmende sindstilstand plager mig pt. og den er ikke er til at slippe af med, ikke sådan rigtigt. Jeg var velfungerende, jeg var begavet, jeg var så lykkelig og nu sidder jeg med lort til halsen og tager et skridt af gangen med håbet om at det en skønne dag nok skal blive bedre.

Jeg har accepteret, at jeg har trådt i spinaten, og nu må jeg kæmpe røven ud af bukserne og allokere alle mine kognitive ressourcer til at bekæmpe det her problem. Men alligevel; det er en proces og tvivlen vil nok aldrig helt forsvinde før jeg rent faktisk føler fremskridt. Det gør jeg bare ikke – på trods af 5 måneder med kamp. Men der er endnu så mange muligheder jeg endnu ikke har afprøvet, at håbet er stort og jeg er jo stadigvæk ung. Men alligevel. Fordi jeg føler mig langt ude til tider; 80 % af tiden befinder jeg mig i et skrøbeligt sindstilstand, hvor jeg stadigvæk kan fungere normal i sociale sammenhænge, sige det rigtige og endda på en absurd måde have trangen til at grine af sjove indslag, men lykken, endorfinerne, udebliver. Og et sindstilstand jeg ikke kan definere, ikke forstår mig på og som er svært at håndtere også fordi det kommer i forskellige grader af intensitetet. Det kan variere fra tåleligt til virkelig skræmmende. Nogle gange er jeg dog "mig selv", for her bliver jeg med ét el. gradvist revet ud af den underlige sindsstemning og nogle gange endda i dagevis; og her føler jeg mig som den udgave mig selv fra før 2017 – glæd, ikke lige så glæd, men oprigtig glad. Og det er især disse 15-20% der giver mig håb. Hvorimod jeg som sagt 80 % af tiden kæmper, virkelig kæmper. 

Nu er jeg dog nået til et punkt, hvor jeg har kæmpet imod det her uden udefrakommende hjælp (som jeg altid gør det), men det er ikke nok. Det har været vigtig, at jeg har givet det en chance, men nu er tiden vist inde til at spørge om en hjælpende hånd. Jeg kan ikke fortælle min familie om det, og jeg kan ikke fortælle mine venner om det endnu. 

Men jeg har bestilt tid hos min læge, for det må være første skridt og her vil jeg spørge om hjælp. Parrallelt vil jeg dog søge hjælp her og spørge, hvordan jeg skal håndtere den her situation? Jeg har ikke et økonomisk råderum, der kan betale for dyre psykolog-timer – kan man måske få støtte hertil eller melde sig ind i "Danmark"? Jeg har ikke bekendtskaber der har prøvet lignende og jeg befinder mig ikke i en position, hvor jeg kan hente hjælp fra min tætteste venner. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre lige ud sagt. Er der et hashmisbruger skræddersyet-program (man har vel lov at håbe) jeg kan følge? Eller hvad fa´en skal der nu blive af mig? 🙁 

Kærlige Hilsen "anonym bruger med håb om en bedre tilværelse"

Svar fra rusmiddelekspert Torben Vangsted Boel Hansen

 

Hej

 

Jeg kan godt forstå du er bekymret for din tilstand, det lyder bestemt ikke rart.

Det er svært for mig at vurdere helt præcist hvordan du kan håndtere din situation, men det er en super god ide at få talt med din læge i første omgang.

Hvis du ikke får det ønskede ud af samtalen med din læge, så er der i alle danske kommuner (eller den kommune de samarbejder med) behandlingscenter med personale der har speciel vide om rusmiddelproblematikker. De arbejder godt nok mest med at hjælpe mennesker ud af misbrug, men jeg tænker at du vil kunne få rådgivning ift. dit problem.

 

Du kan finde dit lokale behandlingscenter her på Netstof https://netstof.dk/find-hjaelp

 

Nogle kommuner har også gratis psykolog tilbud til unge. Du kan prøve at søge på din kommunes hjemmeside.

Du er meget velkommen til at skrive tilbage hvis mit svar ikke giver mening, eller ikke er fyldestgørende.

 

 

 

Mvh og ønsker om bedring til dig

Torben

 

 

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde35 år

Hash

Hej Jeg testede desværre min 14 årige søn positiv for hash i lørdags. Hvor lang tid kan jeg forvente det er i kroppen, før jeg forhåbentlig tester ham negativ? På forhånd tak. ...
Dreng / mand19 år

Hvordan får jeg min søn til at stoppe med at tage hash?

Min søn på 19 år er desværre begyndt at tage hash. Jeg havde en mistanke om det og da vi konfronterede ham med det, indrømmede han, at han havde taget det nogle gange. Jeg forberedte mig og vi tog ...
Pige / kvinde17 år

Min bror er kokain og hash misbruger

hej min storebror har haft et stort stof og druk misbruge. han er kommet ud i noget værre rod med dømbøder så nu bor han hos vores bedsteforældre. vil bare høre om i har nogle hjælpe midler til at ...
Se flere spørgsmål >