Spørgsmål i Brevkassen d. 15.10.2018

Hash voldsom kvalme og opkast med bivirkninger flere dage efterfølgende

KategoriBedøvende stofferCannabisHashKonkrete bekymringerKrop og sundhedPotSkunkTHC
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand15 år

Hej jeg er en gut på 15 som har eksperimenteret lidt med hash.

Første gang jeg røg det (i fredags) mærkede jeg ikke som sådan noget specielt og besluttede så at prøve det igen dagen after som så resulterede i at jeg fik det meget dårligt efter jeg havde røget det. Det resulterede i opkast i over en time, voldsom kvalme, svimmmelhed natten over. Nu har jeg så følt mig lidt utilpas de seneste 2 dage, men føler det lige så langtsomt går væk.

Har googlet lidt rundt om hvad det kunne være men føler ikke jeg har fået svar.

Kunne det være der har været noget i der ikke skulle være der, jeg ikke kan tåle det, har jeg røget for meget eller noget helt fjerde?

Hilsen en dreng på 15.

Svar fra Rusmiddel-ekspert Helle Cold Larsen

Hej dreng på 15 år

Godt du skriver.

Det lyder som om du har haft et par dårlige oplevelser med at ryge hash. Du fortæller du lige er startet med at eksperimentere med at ryge hash, og som jeg forstår det har du røget to gange. Du kommer selv med nogle gode bud på hvordan det kan være du dels ingen effekt har fået ( den første gang) og dels har fået det rigtigt dårlige ( den anden gang).

Det er svært for mig at sige hvilken af årsagerne der er den rigtige, men…når du ryger hash kan du blive dårlig helt som når du drikker alkohol. Med opkast, svimmelhed, kvalme og andet. Og især hvis du har drukket alkohol før, altså været fuld før eller imens du røg hash, mon du var det? At drikke alkohol og ryge hash er en dårlig blanding, de fleste oplever stor ubehag – helt som du beskriver det. Både alkohol og hash er et sløvende rusmiddel og tager du begge dele på en gang får du nærmest dobbelt styrke…en oplevelse af at have drukket dobbelt så meget som du egentlig havde gjort, beskriver nogen det som.

Når du ikke har røget hash før, kan det også være svært, nærmest umuligt at vide hvor meget du skal ryge for at blive skæv. Nogle ryger meget lidt og får ingen virkning, andre kommer til at ryge alt alt for meget og bliver alt alt for skæv. Og så kan det være noget forekelliget hash du har røget de to gange. Du kan aldrig være sikker på styrken i de rusmidler du tager. Selvom du får hashen det samme sted fra og du bliver fortalt, at det er det samme, kan du ikke være sikker. Derfor heller ikke sikker på styrken og effekten.

Jeg er glad for at høre du har fået det bedre, men jeg tænker ikke du skal ryge hash igen. Du har ikke nogen god oplevelse med det.

Pas på dig selv:-) 

Helle 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde30 år

Cbd m. under 0.2% thc

Hej😊 Jeg har røget hash hver eneste dag i over 15 år, men da jeg fik kørekort, tog jeg en kold tyrker, og jeg har ikke røget hash i 1 år og 4 måneder nu. Forleden dag fortalte en veninde mig om cb...
Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Se flere spørgsmål >