Spørgsmål i Brevkassen d. 3.11.2017

Hash skade?

KategoriAlkoholAngstBedøvende stofferBlandet med alkoholCannabisCBDHashHHCNysgerrighedPot
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand15 år

Hej Netstof. Jeg er en dreng på 15 år (snart 16), og som nu går i 9. klasse. Det hele startede med at en ven og jeg ville prøve at ryge noget hash. Jeg havde aldrig prøvet at ryge det før, og ville vildt gerne prøve det. Vi købte en pot joint, og prøvede at ryge den. Jeg havde på det tidspunkt ikke lært at inhalere røg, og kunne derfor ikke få det ned. Jeg tog omkring 4-5 sug, men hostede det hurtigt op igen. Jeg følte derfor ikke en euforiserende effekt. Efter 3 uger (2 uger og 5 dage) skulle jeg mødes med nogle venner. Vi købte lidt alkohol, og drak det lidt. Efter et stykke tid, foreslog en af vennerne at ryge en lille pot joint. Han tændte op og røg lidt. Vi lod "den gå rundt om bordet". Jeg tog et lille sug, og følte straks den euoforisernde effekt. Jeg kunne mærke hvordan lys og sanser blev skærpet, og hvor opstemt jeg blev. Vi sad og talte i lang tid, og gik efter hjem, da klokken var mange. Næste dag kunne jeg mærke hvor "smadret" jeg var. Jeg havde virkelig forringet hukkomelse, og var virkelig træt og sad for det meste og stirrede ud i ingenting. Efter 10-14 dage begyndte jeg ikke at kunne sove. Jeg lå og svedte og vendte og drejede mig. Jeg mistede også appetitten. Efter 3-4 uger begyndte jeg at få det lidt bedre, jeg havde stadig forringet hukommelse osv. Men var ikke træt mere på samme måde. Nu idag er det 4 måneder siden jeg røg med mine venner. Jeg oplever stadig at jeg har virkelig forringet hukommelse, og har også virkeligt svært ved at tænke abstrakt – altså at jeg næsten ikke kan have nogle tanker i hovedet. Når jeg går på gaden føles det ikke rigtigt, det er som jeg "ikke er til stede". Jeg er virkelig bange for at der er en form for kronisk skade, da det er så lang tid siden at jeg røg. For 2-3 uger siden oplevede jeg en mærkelig fornemmelse i baghovedet (samme følelse som da jeg røg) i en lille uge. Og nu for et par dage siden får jeg en mærkelig tinitus, bestemte tidspunkter på dagen (samme tinitus jeg fik da jeg røg). Måske er det et tegn på jeg er ved at komme ud af Påvirkelsen? Har også haft svært ved at sove et par dage, inden for de sidste 2-3 uger.. har drukket noget alkohol, til et par fester og "her og der". skader det mig, imens jeg er i denne tilstand? Som sagt er jeg virkelig bange for at det hele varer ved, og bange for at jeg ikke kan udvikle mig som menneske og person. Jeg har grædt og grædt, og ved næsten ikke hvad jeg skal stille op, hvis det fortsætter, andet end at indstille mig på at leve mit liv med det…

Svar fra rusmiddelekspert Morten Hørup

Hej

Tusind tak for din mail.

Det lyder til at det har været en meget dårlig oplevelse for dig at ryge hash!

Vi alle oplever virkningen af stoffer på forskellige måder. Det kan være afhængig af alder, styrken og mængden af stoffer man indtager. Desuden spiller ens sindstilstand ind, altså hvordan trives man i hverdagen har man det godt eller mistrives man. Specielt er hash "god" til at forstærke ens følelser hvis man går rundt og mistrives. Måske det er det der er sket for dig?

De symptomer du beskriver passer for de flestes vedkommende når man stopper, efter at have haft et misbrug af hash. Normalt toner de fysiske abstinenser ud efter ca. 14 dage. Så i mine ører lyder dine bivirkninger meget voldsomme! Også så voldsomme at jeg tænker du skal snakke med en voksen du har tillid til om dem. Evt. kan du jo tale med dine forældre og/eller din læge!

Heldigvis kan du mærke en lille fremgang og hvis jeg var dig ville jeg i en periode holde mig helt fra alkohol og selvfølgelig hash og andre stoffer. I hvertfald indtil du evt. har fået  talt med din læge og fået undersøgt om der er noget galt.   

Du kan evt. læse om bivirkninger af hash her på netstof. 

Jeg håber det var svar nok ellers skriv igen..

Mange hilsner

Morten

 

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Se flere spørgsmål >