Spørgsmål i Brevkassen d. 18.12.2012

Hash

KategoriBedøvende stofferCannabisCBDHashHHCKrop og sundhedNysgerrighedPotSkunkSporingstider
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde50 år

Hvis man sidder i et rum, hvor der bliver røget hash- viil man så kunne blive testet postiv ved en urin test?

Hej

Jeg har svaret på dette spørgsmål tidligere, så jeg håber, det er okay, at jeg sætter mit gamle svar ind herunder 🙂

Den canadiske snowboarder Ross Regabliati fik i 1998 frataget sin olympiske guldmedalje, fordi han var blevet testet positiv for hash.

Regabliati påstod, at han var positiv for hash, fordi han havde været passiv ryger til en fest.

Regabliati fik faktisk sin guldmedalje tilbage, men der var vist ikke så mange, der troede på hans forklaring.

Et firma, der sælger hashtests, skriver følgende på deres hjemmeside:

Passiv hashrygning har været anledning til megen tvivl og mange spørgsmål. Det er som udgangspunkt ikke muligt at blive positiv på en hurtigtest (50 ng/ml). Antager man, at en person som aldrig har røget før, sidder i et rum hvor der ryges hash, vil denne person få en koncentration på ca. 25 ng/ml (højst), hvilket ikke vil give sig udslag på en test. Har man derimod at gøre med en person som har været i gang med nedtrapning og lige er kommet under de 50 ng/ml, dvs. han er negativ på den almindelige THC-test. Da er en risiko for, at den mængde THC han ’indtager’ ved passiv rygning lagt sammen med den mængde han i forvejen har i kroppen, vil overstige de 50 ng/ml og derved give et positiv udslag på testen. Dog er det kun i en begrænset periode på ca. 6-8 timer. Så et lørdags ’arrangement’ vil ikke kunne give et positivt svar på en test om mandagen.

Man vil altså ifølge disse oplysninger ved passiv hashrygning højest kunne få halvdelen af den mængde, det kræver for at en test bliver positiv.

Men på den anden side er der ingen tvivl om, at man indtager en lille smule og flere personer har fortalt historier om, hvordan de har følt sig påvirket efter passiv hashrygning. Mange oplever også at røgen generer lungerne på samme måde som ved tobaksrøg.

Passiv hashrygning er langt mindre skadeligt end ”rigtig” hashrygning, men det er svært at sige noget om, hvor skadeligt passiv hashrygning er, da det også vil afhænge af, hvor ofte man bliver udsat for det og hvor meget røg man indtager, hvilket selvfølgelig kan være meget forskelligt alt efter hvor tilrøget, det lokale man sidder i er. Et godt råd vil derfor være, at man skal gøre, hvad man kan for at undgå at sidde i alt for meget røg. Dette kan undgås ved at holde afstand til de, der ryger, mens de ryger og sørge for at få luftet ud efterfølgende.

vh.

Søren

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde30 år

Cbd m. under 0.2% thc

Hej😊 Jeg har røget hash hver eneste dag i over 15 år, men da jeg fik kørekort, tog jeg en kold tyrker, og jeg har ikke røget hash i 1 år og 4 måneder nu. Forleden dag fortalte en veninde mig om cb...
Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Se flere spørgsmål >