Spørgsmål i Brevkassen d. 5.11.2016

Stof misbrug

KategoriAndre stofferBedøvende stofferCannabisDepressionHashPårørendePotPsykisk sygdomSkunkTHC
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand27 år

Hej. Jeg har et spørgsmål. Det drejer sig om min bror på 27 som tager stoffer, og har det ikke godt psykisk. Han taler altid om døden altså at han gerne vil dø og venter på at han snart dør osv. Han ryger hash hverdag og tager noget andet stof en gang om ugen. Han har haft det sådan 4 år nu. Hvordan kan man få ham behandlet hvad skal man gøre? Han vil ikke til lægen eller noget. Hilsen …..

Svar fra psykolog Eric Allouche

Hej med dig

Desværre kan man ikke tvinge en person på 27 år i behandling. Hvis din bror nægter at gå til lægen eller opsøge behandling, det er hans ret…og hvis det er en dårlig ting ift. din bror, så er det en rigtig god ting ift. samfundet. Prøv at forstille dig hvad det vil være for et samfund vi vil leve i, hvis nogle mennesker kunne bestemme at den eller den person er "syg" og tvinge den til at modtage behandling indtil den er rask igen.

Den eneste undtagelse ift. den frihed er hvis en person er farlig for sig selv -dvs akut selvmordstruende. Selv om din bror taler om døden, virker det ikke, ud fra det du skriver, at det gælder for ham lige nu, men hvis det skulle gå så vidt, så kan du ringe til politiet, fortælle dem at din bror er lige ved at begå selvmord, og så vil han (sandsynligvis) blive indlagt på en psykiatrisk hospital.

At man ikke kan tvinge din bror i behandling betyder dog ikke at du ikke kan gøre noget. F.eks. har alle kommuner mennesker som er ansatte for at hjælpe folk som har det dårligt psykisk og evt. opsøge dem hvor de bor eller opholder sig. Prøv at kigge på hjemmesiden fra den kommune hvor din bror bor. Prøv at kigge efter "Socialpsykiatri", "tilbud til voksne med psykiske problemer" eller noget i den retning, du vil sikkert finde et tlf. nr. du kan ringe til. Du kan også prøve om kommunen har et tilbud ifm. misbrugsbehandling hvor medarbejdere kan komme og besøge din bror.

En anden vej er at prøve at snakke med de personer som din bror godt kan lide (en bedste ven eller lign.) og prøv at få dem til at motivere din bror til at gøre noget ved sin situation. 

Hvis du har svært at finde frem til et passende kommunalt behandlingstilbud, skriv igen og fortæl mig i hvilken kommune din bror bor. Så skal jeg nok hjælpe dig med at finde et sted hvor du, eller han, kan henvende sig til .

Held og lykke med din bror

Eric

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Pige / kvinde16 år

Syg hver ferie

Hej Jeg har været syg i næsten alle ferier det sidste halve år. I efterårsferien 23 havde jeg halsbetændelse og mellemørebetændelse, i juleferien havde influenza, og nu i påskeferien har jeg slem h...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Se flere spørgsmål >