Min kæreste har et slemt blandingsmisbrug, hvad gør jeg?
Spørgsmål fraPige / kvinde
Jeg er en pige på 22, som for cirka 4-5 måneder siden mødte en fyr på 32 som med tiden er blevet til en kæreste. Jeg kan rigtig godt li ham, han er sød, intelligent og mange andre ting som jeg leder efter i et forhold, MEN – problemet er "bare" at det nu efter nogle måneders tid, er blevet mere klart for mig, at han er afhængig af hash og alkohol, og derudover ryger 40 cigaretter dagligt! Jeg er godt klar over at jeg ikke ved et trylleslag kan få ham til at indse, hvor galt det er fat, så længe han stædigt holder på sit, ikke vil hjælpes, eller tabe ansigt overfor mig, men er der virkelig ikke noget jeg kan gøre? Han er ved at udvikle kronisk bronkitis, ryster, er svag og afkræftet. Da vi lige havde mødt hinanden spiste han nærmest igenting, men det er dog blevet bedre. Jeg er så forvirret, ked af det på hans vejne – det er kommet så vidt at jeg ofte må tvinge ham til at gå i bad og børste tænder.. Er bange for at jeg hurtigt kommer til få en slags mor-rolle overfor ham, fordi han ikke længere selv kan se hvad der er vigtigt/ ja faktisk helt basale livsnødvendighedder, og det jeg ikke interesseret i. På mange måder tænker jeg at det måske var bedst hvis jeg smuttede ud af hans liv, (Har selv haft det meget svært de sidste par år, og er i tvivl om jeg kan tage mosten i vores forhold 🙁 Men som sagt, jeg kan grundliggende set godt li ham, og vil ikke være den der forlader den synkende skude.
Den generelle udvikling har faktisk overrasket mig, for misbruget er blevet en del værre siden vi blev kærester. Eller også ser jeg det bare tydeligere nu (?) Nogen råd til hvad man gøre?? (self. ikke et ultimatum.) Vil bare så gerne hjælpe ham.
Hilsen – Rose
Svar fra psykolog Eric Allouche
Hej Rose
Du må undskyld at det tog mig så længe at besvare din mail, men jeg har holdt fri de sidste uger og, imod mine forventninger, har jeg ikke haft tid til at tage mig af brevkassen.
Det kan godt være at der er sket en masse siden du skrev den 14. juli, men jeg svarer som om det du skrev stadig er gældende.
Jeg vil lyve fordi hvis jeg ikke skrev noget som du sandsynligvis allerede ved og har hørt fra andre: at bruge mange kræfter på et forhold til en mand på 32 år som ikke kan passe på sig selv (gå i bad, spise nogenlunde ordentligt, m.m.) og er afhængig af forskellige ting er en meget tvivlsom idé.
I al almindelighed synes jeg at folk er mere interessante når de ikke er strømlinjet og ikke nødvendigvis har en karriereplan, spiser health food (selv om jeg selv helst gør det) og løber 5 km hver morgen. Men når det gælder ens kæreste, så synes jeg at man kan godt være lidt krævende.
Ellers som du skriver det, kan det ende med at du bliver en slags mor for ham. Det er hverken godt for ham og især for dig. ..Og så prøv at forestille dig hvordan det ville være at få børn sammen med en mand som ikke kan passe på sig selv.
Så, i først omgang skal du afgøre med dig selv om det problem du har lyst til at løse er ”hvordan kan jeg gå fra ham på en ordentlig måde (og i øvrigt finde mig en kæreste som jeg kan være rigtig glad for)?” eller om det er ”hvordan kan jeg være sammen med ham på en ordentlig måde?”.
Du skriver at han er sød og intelligent, og det er helt klart nogle meget vigtige kvaliteter, men jeg vil ikke skjule overfor dig at, ud fra du skriver i øvrigt, det virker på mig at det meste fornuftig er at gå fra ham.
Du skriver f.eks at du er i tvivl om du kan tage mosten. For mig at se, hvis man er i tvivl om den slags ting, så betyder det at man oplever ens parforhold er mere krævende end givende…og så er man allerede helt forkert ift det man skal forvente af et parforhold. Nemlig at det noget som skal give glæde og overskud og ikke det omvendt.
Måske din samvittighed fortæller dig at man ikke skal gå fra en kæreste som har brug for en. Hvis det er det, så skal du huske at I kun har været kæreste i kort tid, og at hvis det er det som holder dig tilbage, så kan du nøjes med at være ven med ham men afslutte jeres kæresteforhold.
Hvis vi nu tager det fra det andet vinkel ”hvordan kan du være sammen med ham på en ordentlig måde?”, så synes jeg at det bedste er at du prøver at tage ham lige præcist som han er. Som regel bliver man frustreret i et parforhold fordi man gerne vil lave om på den anden og forestiller sig at bag det som den anden siger og gør gemmer sig et bedre menneske og at hvis man siger og gør de rigtige ting så kan man få det gode menneske frem.
Som regel ender det bare med at bliver mere og mere frustreret, fordi man bilder sig selv at man kan se det gode som er gemt mere og mere tydeligt, men uden at den bliver mere opnåelig…
Omvendt, hvis man vælger med at tage folk lige præcist som de er, dvs ud fra det de gør og siger, så bliver man ikke skuffet, og så får man mulighed for at komme i kontakt med den anden uden at blive forstyrret af alle ens forestillinger, frustrationer og forventninger.
Og tro mig, din kæreste bliver også glad hvis du ser ham som han er og ikke som du ønsker han var.
Så. Næste gang du er sammen med din kæreste, prøv at lave som om du ser ham for den første gang og som om du ikke forventer noget af ham. Kan du lide den person du ser? Har du lyst til at være kæreste med ham? Hvis ja, så skal du holde fast i det: at det er den person du er kæreste med og ikke andet…hvis nej…så…
Jeg håber at mit svar giver mening og kan hjælpe dig lidt.
Skriv igen hvis du er i tvivl.
Mvh
Eric