Spørgsmål i Brevkassen d. 24.9.2012

Min far drikker også

KategoriAlkoholBedøvende stofferForbrug eller misbrugKærlighedKonkrete bekymringerPårørendeStoffer og hverdagen
Se svar
kommentar

Spørgsmål fra

Hej

Jeg står i det problem at jeg er vokset op med en far, der drikker for meget. Da jeg nu snart er 22 år, og har boet selv i tre år, kan jeg mærke at problemet er blevet alvorligere og mere synliggjort for mig. Jeg har altid skubbet det væk, og sagt at folk og især min halvstoresøster var skør – at han da ikke drak så meget igen. Jeg har førhen fortalt, og skrevet et brev til ham hvad det gør ved mig, når han drikker, men han har aldrig svaret på mit brev og stopper måske med at drikke i en uge, men så er han også tilbage igen efter det. 
Jeg ved ikke om man kan sige at han er alkoholiker, for det forbinder jeg med dem man ser i fjernsynet – men er man alkoholiker hvis man drikker en flaske rødvin hverdag til aftensmaden plus en øl efter det? Jeg ved det ikke – for vil jo heller ikke overdrive. 
Jeg ved min far har haft en svær barndom med et kæmpe had til sin far, som altid har haft høje forventninger til ham – som han aldrig har kunnet indfri. Og nu er min far også blevet arbejdsløs , som gør ham agressiv og vredladen hele tiden. 
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre – for tager mig selv i at have dårlig samvittighed over at hade ham for det. Og det vil jeg jo ikke.. Og min mor har givet op – hun siger, at hun ikke vil sparke til en mand der ligger ned.
Hvad kan jeg gøre?

Hilsen mig

Svar fra psykolog Eric Allouche

Hej med dig

Lad os starte med det nemme spørgsmål: Er en mand der hver dag drikker en flaske vin plus lidt øl en alkoholiker? Efter vores tids normer er svaret helt klart ja. Og desto mere hvis hans adfærd ligner det du skriver om din far: at han prøver at stoppe men det holder aldrig ret længe, at han kan finde på at være aggressiv, at han ikke besvarer dit brev.

Nu, hvad kan du gøre? Der er forskellige måder at besvare det spørgsmål. Den første er ud fra ”hvad kan du gøre for at din far holder op med at drikke?”…og her er svaret en hel klar ”Ingenting”. For det første fordi man faktisk ikke kan få en person som vil drikke til ikke at gøre det, men især fordi du aldrig må opfatte det som dit ansvar at din far drikker… og hvis du begynder at tænke at du kunne gøre noget så han holder op med at drikke… så er det det første skridt på vej til at tænke at hvis han drikker, så er det fordi du ikke har gjort noget/nok for at få ham til at stoppe.

I den sammenhæng skriver du også at din far at nogle ”gode grunde” til at drikke. Det er sådan at langt de fleste (hvis ikke alle) alkoholikere har faktisk gode grunde til at drikke, og det gør at man kan forstå dem og have sympati for dem… men disse grunde kan aldrig være en undskyldning for at opføre sig dårligt. Det er to vidt forskellige ting: lige meget hvilke gode grunde man har for at drikke, de kan aldrig være gode nok for hverken at forklare eller undskylde at man opfører sig dårligt.

Og så kan man forstå dit spørgsmål som ”hvad kan jeg gøre for min halvsøster”. Du kan snakke med hende og tage hende alvorligt næste gang hun fortæller om hvordan hun oplever jeres far…og så kan du snakke med hende og din mor om hvordan I kan ”beskytte” din halvsøster, hvis din far bliver for aggressiv eller utilregnelig. 

Endeligt kan man forstå dit spørgsmål ud fra ”hvad kan du gøre for dig selv”. Jeg synes at du skal sætte nogle krave til dit samvær med din far. Som sagt kan du ikke gøre noget ved hans drikkeri, men du kan kræve af ham at han opfører sig pænt når han er sammen med dig… og hvis han ikke kan gøre det, så synes jeg at du skal afkorte dine besøg. I øvrigt, vil jeg anbefale dig til at kontakte TUBA (www.tuba.dk) hvis du oplever at problemerne med din far fylder for meget i dit liv. Det er et gratis og anonymt specialiseret tilbud til pårørende til alkoholikere, og så vidt jeg kan vurdere det, laver de et rigtig godt arbejde.

Jeg håber at mit svar kunne hjælpe dig lidt.

Mvh
Eric

""

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Pige / kvinde17 år

Min bror er kokain og hash misbruger

hej min storebror har haft et stort stof og druk misbruge. han er kommet ud i noget værre rod med dømbøder så nu bor han hos vores bedsteforældre. vil bare høre om i har nogle hjælpe midler til at ...
Pige / kvinde16 år

Levertal

Hejsa Jeg skal have taget levertal og blodprøve i næste uge fordi jeg skal starte på isotretinoin. Og der bliver holdt 2 fester i weekenden, så jeg ville spørge om det påvirker mine levertal meget ...
Se flere spørgsmål >