Jeg vil have lov til at forsvinde..
Spørgsmål fraPige / kvinde
Hej.
Jeg er en pige på 14 år. Jeg ønsker at blive gravid. Det lyder underligt, og du vil sikker tale mig fra det, men nu skal jeg forklare dig hvorfor. Jeg føler mig så langt nede, at jeg helst vil begå selvmord. Men jeg føler at jeg ikke kan forlade denne her verden uden mine forældre får børne-børn, så deres familie kan blive ført vidre. Jeg har ikke længere nogle søskende der kan "sørge for" at mine forældre får de/det barnebarn/børnebørn, da min store bror døde for knap et år siden (død: 18/07/2010). Jeg savner ham meget, og har skyld følelse da man jo som søskende skændes hele tiden. Jeg synes alle andre søskende par ikke skændes lige så meget som vi gjorde.
Det er ikke pga. det med min bror døde, at jeg nu ønsker selvmord, for jeg havde det også dårligt før det, og ønskede på det tidspunkt også bare at komme væk her fra.
Hvis jeg blev gravid og fødte et barn kunne jeg:
1. Få livs glæden tilbage, og tage mig af barnet og leve vidre.
2. Kunne få "god" samvittighed, og få "lov" at komme væk herfra.
Jeg har set mange programmer med unge mødre og ved godt hvor svært det bliver.
Jeg er også nervøs for at jeg nu er teenager og nu "skal" gå til fester. Så det led i mit liv vil jeg gerne springe over, så bare gå fra hvor jeg er nu, og til at blive mor og voksen, og prøve at tage mig af en anden end mig selv, og se om det vil give mig livs glæden tilbage.
Jeg ved du/I vil prøve at tale mig fra alt det jeg skriver, og siger jeg skal betro mig til en jeg kender og/eller gå til Psykolog. Jeg føler ikke jeg kan stole på nogen(nærmere sagt jeg KAN ikke stole på nogen, jeg føler at ALLE er imod mig), og dem der er mine såkaldte "venner" at det bare er noget de lader som om. Jeg har prøvet at gå til Psykolog 1 gang, og man siger man skal prøve det 3 gange før man kan vide om det hjælper. Men jeg vil ikke prøve det igen!
Giv mig et råd jeg kan bruge!!!
Hilsen hende der er HEEELT nede, og vil have lov at komme væk.
Svar fra psykolog Eric Allouche
Hej
Du må undskyld at det tog mig så længe at besvare din mail, men jeg har holdt fri de sidste uger og, imod mine forventninger, har jeg ikke haft tid til at tage mig af brevkassen.
Det kan godt være at der er sket en masse siden du skrev den 14. juli, men jeg svarer som om det du skrev stadig er gældende.
Det er meget svært at give dig et godt råd fordi du har ret på rigtig mange punkter:
Det er rigtigt at jeg synes at det er en ualmindelig dårlig ide at få et barn når man er 14-15 år…men det er også rigtigt at man kan få glæde af at tage sig af et barn, og det er også rigtigt at døden ikke er så skræmmende når man har fået et barn (dog er den mere skræmmende mens barnet er lille fordi man oplever at det lille barn har så meget brug for sine forældre).
Det er også forholdsvis almindeligt at man som ung teenager kan ønske at man kunne springe nogle år over og være helt voksen eller ligefrem gammel, og kunne kigge tilbage på et liv som gik nogenlunde godt. Det skyldes at man kan føle sig meget usikker som ung og ikke stærk nok til at klare livet.
Og så er det rigtigt at jeg synes at du burde snakke med nogen om dine tanker, frygter og ønsker.
Hvad kunne jeg så give dig som råd som du kunne bruge?
Det ene råd kunne være at du kunne tage dig af nogle børn som ikke er dine. Måske kunne du komme i praktik i en vuggestue eller være babysitter eller noget i den retning. Så vil du kunne mærke om du er glad for at være sammen med små børn.
Den anden kunne være at lave en list over alle de ting du gerne vil opnå før du kommer væk herfra (som du skriver). Måske vil det give lidt mere indhold i dine dage.
Endeligt vil jeg gerne fortælle dig at der er en meget stor forskel mellem at tænke at det kunne være godt at ”forsvinde” og så at virkelig begynde at overveje at begå selvmord. Langt de fleste mennesker på et tidspunkt i deres liv kommer til at tænke at det kunne være rigtig rart at kunne ”komme væk” (og i øvrigt vil livet være ubærligt hvis man ikke havde den mulighed at kunne ”springe fra” hvis man ikke gider længere), og det kan hjælpe med at tackle svære perioder… men hvis man begynder at mærke at det ikke er længere bare en tanke man har og leger med, med at det er noget som bare kunne ske, så skal man henvende sig til sin læge eller nogen lignende, fordi det er et slag ”sygdom” som er meget farlig.
Jeg er ked af ikke at kunne finde på bedre råd at give dig.
Skriv igen hvis der er noget som jeg har misforstået eller hvis jeg kan hjælpe dig med noget.
Mvh
Eric