Fortid med hashmisbruger hænger ved..
Spørgsmål fraPige / kvinde23 år
Hej er en ung dame på 25 og mangler virkelig noget hjælp her. Overordnet set så kan jeg ikke finde ud af hvad der stadig driver værket og mine nuværende følelser for sådan en mand her. Jeg har prøvet at give udtryk for mine følelser så godt jeg nu kunne og håber på forståelse. Håber jeg er kommet til det rigtige sted.
Svar fra psykolog Eric Allouche
Hej med dig
Ud fra det du skriver er det svært at sige noget velbegrundet om hvorfor lige præcist du og hvorfor lige præcist i den sammenhæng, i den grad er i tvivl om dine tanker og følelser, men hvis man ser på det overordnet, så er det et kendt fænomen for psykologer at folk kan blive sammen med (eller savne enormt meget) nogen som har behandlet dem dårligt. Et typisk eksempel er "Stockholmsyndrommet" hvor gidsler kan få sympati for dem som holder dem indespærret. Den amerikanske psykiater Irvin Yalom beskriver også at enke som har levet i et dårligt parforhold kommer ofte til at savne betydeligt mere deres afdøde ægtefælle end dem som har levet i et godt parforhold, og han forklarer det på den måde at dem som har levet i et godt parforhold kan skal sørge over deres ægtefælle, hvor dem som har levet i et dårligt parforhold skal også sørge over alle de år de har tabt med en dårlig ægtefælle.
Der er mange andre mulige forklaringer på hvorfor man kan blive i -eller savne- et forhold som ikke er godt, men det praktiske spørgsmål er: skal man stole på sin fornuft eller på sine følelser?
Som regel tænker jeg at man skal stole på sine følelser (ikke mindst når det gælder kærester!)…men en gang imellem må man indse at man er kommet på afveje med sine følelser, og så skal man bruge sin fornuft…og ud fra det du skriver, så er der ikke ret meget tvivl om hvad er fornuftigt og hvad ikke er det. Så, det næste spørgsmål er: hvordan skal du tackle afsavn? Mit bedste bud er at du accepterer at du savner din tidligere kæreste men UDEN at handle på det. Hvis du tager beslutningen om at det er slut og at du ikke gider mere bruge tid og kræfter på at tænke at "måske kunne det være jer to igen en dag", så vil du kunne rumme afsavn på en mere tålelig måde, og vente at den stile og roligt forsvinder…og det er både betryggende og også enormt trist, men tiden slider alt og selv de mennesker man har elsket enormt højt kan blive næsten ligegyldige efter et stykke tid…som regel går livet bare videre og man finder nye mennesker at lege med og knytte sig til.
Jeg håber at mit svar giver mening og kunne hjælpe dig lidt. Det er i øvrigt en god ide at snakke med en psykolog hvis du ikke kan finde rundt i dine tanker og følelser.
Held og lykke med dit projekt.
Eric