Er bange for at miste min bror.
Spørgsmål fra
Hej.
Jeg har i den seneste tid fundet ud af at min 16 årige bror er kommet ud i problemer. Han er droppet ud af skolen, har fundet nogle dårlige venner, og min mor gik op på hans værelse og fandt ud af at han dyrkede hash og psykedeliske svampe. Min mor har givet op og min far ved absolut ikke hvad han skal gøre for at hjælpe, og desuden tænker han også hele tiden på sin far som er syg. Så min fars tanker er mere på sin syge far end min lillebror der er kommet ud i problemer. Min bror har altid haft problemer med vrede, og har altid været meget stædig, så derfor mener de ikke at de kan gøre noget. For når de siger noget flipper han ud og har for eksp. tæsket min mor engang.
Jeg er meget bekymret og vil ikke have at han ender med at ødelægge sit liv. Har du evt nogle forslag til hvad jeg kan gøre som storesøster?
Mvh Honey
Svar fra psykolog Eric Allouche
Hej Honey
Du må undskylde at det tog mig en måned for at besvare din mail.
Jeg har desværre haft meget travlt på arbejde og har ikke haft tid til at tage mig af Brevkassen.
Når jeg læser din mail, så tænker jeg at du, som storsøster, skal være opmærksom på to ting ifm din bror. Den første er du ikke kan tage ansvar for det han laver eller hvordan hans liv kommer til at udforme sig. Du kan gøre nogle mere eller mindre gode ting for ham…men i bund og grund er det kun ham som kan gøre noget afgørende ved hans problemer. Så, min første råd er at du tager som udgangspunkt at du stort ikke kan gøre noget. Det vil efter min mening gøre det lettere for dig at forholde dig til din bror.
Den anden ting du skal være opmærksom på, er at man er i fuld udvikling når man er 16 år. Man kan være en meget underlig eller besværlig person som teenager…og så 4-5 år efter blive en helt normal og venlig voksen. Så i den sammenhæng, det vigtigste er ikke at bruge mange kræfter på at forhindre din bror til at være mærkelig, men brug kræfterne på at give ham en tryg ramme hvor han kan være mærkelig og besværlig. Sagt på en anden måde, det der er vigtigt er at du (og din forældre) husker at behandle ham kærligt og godt, selv om han gør alt det han kan for at I snarere får lyst til at smide ham ud. Måske vil det hjælpe at tænke at om nogle år, når I kigger tilbage på den periode, vil helst se at I har været gode til holde fast på at opretholde et godt forhold til ham selv når det var svært.
Når det er sagt, så betyder det ikke at I skal finde jer i alt (og slet ikke i at han slår din mor), men det betyder at jeres reaktion skal være kærlig og pege mod en løsning og ikke mod en straf.
Endeligt vil jeg tilføje at adfærd eller psykiske problemer hos børn og unge ofte er et symptom på noget der ikke fungere i familien. Så prøv at se om der ikke er noget som skal løse i din familien (f.eks. de der sker mellem din far og din farfar).
Og så…husk at DIT liv kommer først. Selv om din bror (og muligvis dine forældre) har alvorlige problemer, så skal det ikke forhindre dig i at forsøge at være lykkelig, more dig og også opføre dig fjollet når du har lyst til det.
Dine bekymringer og lign. vil ikke tilføje noget positivt til familien, næsten tværtimod.
Jeg håber at mit svar giver mening og kan hjælpe dig lidt.
Mvh
Eric