en bekymrede pårørende. 18 år og snart boligløs
Spørgsmål fraDreng / mand18 år
Hej.
Det her er som skrevet en meget bekymret pårørende der skriver.
Situationen er den, at min kærestes lillebror pt bor hos os. Vi gav ham tilbudet om at bo ved os, fordi hans mor har ikke plads til ham i hendes egen lejlighed (efter hun flyttede fra sin kæreste). Moren (føler jeg) har opgivet ham.
Når vi spørger hende til råds svare hun -"ja, men jeg kan da tage en snak med ham, men det virker alligevel ikke" eller " jamen I må bare smide ham ud". . .. . jeg tror hun er meget udkørt omkring ham.
Vi havde håbet at han (selvfølgelig med hjælp fra os,) vil tage lidt mere ansvar for sig selv. Både ift. unddannesle, finde et job og betale husleje samt hjælpe med de husligepligte.
Men han gør intet. Vi nærmest tvang ham til at melde sig til nogle eklektfag, søge job og hjælpe i huset. Vi har begge svært ved at snakke med ham fordi han lukker han af.
Han spiller computer hele dagen og natten indtil han falder i søvn. Hans computer er faktisk hans hverdag.
Vi er nu begge blevet enige om at der skal ske noget nu. Han skal lære at klare sig selv. Han tager ikke i mod den hjælp vi tilbyder, og sidder foran computeren heeeele dagen.
Jeg tror at han flygter fra hverdagen igennem sin computer. Han magter ganske enkelt ikke sin egen hverdag, selv de mindste ting er en kamp for ham. han bliver sur og agressiv hvis ikke tingene er efter hans hovede. Sidst men ikke mindst er jeg meget bekynmret over vi ikke kan snakke med ham. Han lukker helt af.
Min kæreste og jeg har ganske enkelt bare overtaget hans mors plads.
Her kommer så problemstillingen.
- Hvilke rettighedder har han som 18 årig (og derfor også myndig). Men ude afstand til at "tage varer på sig selv.
- hvordan hjælpe vi ham boligmæssigt ?
- Hvordan får vi ham til at tage ansvar overfor sig selv. ? Han har ingen penge og RIGTIGT meget at lære endnu
Mest af alt er jeg overbevidst om, at han har brug for hjælp. Det virker som om han ikke magter sin hverdag. Dét at han er lukket inde i hans computerverden er for mig meget foruroligende. Kan han være depressiv ? Hvis ja hvordan kommer han til en psykolo når han ingen penge har ?
Tak for hjælpen.
Svar fra psykolog Eric Allouche
Hej med dig
Først og fremmest vil jeg gerne skrive at jeg synes at det er rigtig flot og godt at du og din kæreste har så meget overskud at I har taget imod din kærestes lillebror .
I den sammenhæng vil jeg også gerne skrive at "I må smide ham ud" er en rigtig dårlig råd og en dårlig løsning. Folk som har det dårligt får det ikke lige pludselig bedre at få endnu flere problemer…
For at besvare dine 3 spørgsmål, så:
1) Jeg kender desværre ikke de præcise rettigheder din kærestes bror har, men som du antyder det, er der stor forskel på om man er under eller over 18 år. Det nemmeste er at kontakte hans sagsbehandler på kommunen og se med hende/ham hvilke hjælpemuligheder der findes. Husk at det ikke er en "gave" kommunen giver til din lillebror, men at de er forpligtet til at hjælpe ham.
2) Igen skal I kontakte kommunen, som, så vidt jeg ved, skal hjælpe alle borger som er boligløs. Derudover, kan det være at din kærestes bror at brug for mere end en almindelig bolig, og f.eks. vil få gavn at komme et sted hvor der er pædagogisk støtte eller opsyn.
3) Nu kender jeg slet ikke din kærestes lillebror og derfor må jeg svarer ret overordnet, og måske helt ved siden af ift ham. I kan hjælpe ham med at tage ansvar for sig ved at gøre det i små bider som han kan klare. Det er et håbløs projekt hvis I forventer at han skal på en gang lære at stå op tidligt, gå i skole, passe på sin penge, gøre rent, m.m.. hvis bare en af disse ting er en kæmpe opgave for ham. En måde at gøre det er at se med ham hvor det giver det meste mening at satse på i først omgang. Det kan være f.eks. at vælge det der er det nemmeste at overkomme for ham, eller det som er det vigtigste, eller det meste interessant, og så stort set kun fokusere på det indtil det er helt på plads.
Det er også vigtigt at holde øjne med de ting som fungerer for ham og værdsætte dem, så han ikke føler sig som en komplet fiasko.
Endeligt, ja, ud fra det du beskriver kunne det meget godt være at han lider af depression. Derfor burde han tilses af en læge, og efterfølgende, hvis det viser sig at han er depressiv eller har et andet psykisk problem, få den relevante behandling.
Afhængig af hvad vurderes til at være hans største problem, kan han f.eks .enten få hjælp i psykiatrien (som .f.eks. tilbyder behandlingsgrupper for depressive mennesker), socialpsykiatri, eller evt. misbrugscentret.
Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig lidt. Skriv igen hvis du er i tvivl eller har flere spørgsmål.
Held og lykke med din kærestes lillebror.
Eric