Spørgsmål:

Bror ryger hash

Dato: 04.11.2016

Køn: 

Dreng/Mand

Alder: 

28år

Hej

Jeg var ikke helt sikker på hvilken brevkasse jeg burde henvende mig til, men da det muilgvis ikke kun har noget med stoffer at gøre, bliver det her. 

Jeg har en bror, som gennem 10-15 år har røget en del hash (og har været meget glad for at drikke). Det har aldrig virket til at være et problem for ham. Han er en festlig type, spøjs og har altid været lidt anderledes på den gode måde og normalt oplever jeg ham som glad og venlig, men overfor min mor er det en lidt anden historie...

Han har i de sidste 10 år ikke rigtig kunne holde et fast arbejde eller uddannelse, og er aldrig blevet færdig med mere end 10. klasse. Han lever for sig selv, men har ofte svært ved at betale regningerne og dertil beder han om hjælp fra vores mor. Meget hjælp. 

Hun giver ham penge, men forsøger nogle gange at skubbe lidt til ham, om han ikke burde prøve at finde sig et ordentlig arbejde eller tage en uddannelse eller måske gå i rehab, men det irriterer ham og de har til dels på grund af dette været uvenner i de sidste mange år. Han bliver dog stadig ved med at ringe en gang om ugen og beder om penge, somme tider kun 200 kr. hvilket indikerer at han virkelig ikke har meget at leve på. Når hun en gang imellem afviser ham og ikke vil give ham penge, blive han fjendsk, agressiv og anklager hende for at have ødelagt hans liv mv. Det er virkelig synd for dem begge, da de tydeligvis begge lider...

Han har aldrig været god til at tale om sig selv eller åbne sig op omkring hvordan han går og har det, men jeg kunne sagtens forestille mig at det er mere en hashen.. 

Ved ikke helt hvad jeg kan stille op? Ved ikke hvordan han vil reagere hvis jeg forsøger at snakke med ham om det, og vi er ikke så tætte at sådan en samtale ville falde os naturlig.. Derudover frygter jeg at han vil reagere på samme måde som overfor min mor og lukke af...

Nogen gode råd?

Svar: 

Hej

 

Du må undskylde at det tog mig så lang tid at besvare din mail, men jeg har haft meget travlt i de sidste uger.

 

Der er et par vigtige ting som er uklare i din mail og som kan være afgørende ift. hvordan du kunne hjælpe din bror, eller i det mindste snakke med ham om hans problemer. Det er, før det først, hvor er jeres far, og hvordan forholder han sig til din bror, og så for det andet, om din bror har gode grunde til at mene at din mor har "ødelagt hans liv"?

Nu vil jeg gå ud fra at din far er, af en eller anden grund, stort set helt fraværende samt at din bror ikke har gode grunde til at anklage din mor.

 

Du kan gribe den situation fra to forskellige vinkler.

 

På den ene side kan du prøve at hjælpe din mor til at blive bedre til at tackle og hjælpe din bror, og på den anden siden kan du prøve at tage direkte fat i din bror.

 

Lad os kigge på den første mulighed. Som regel skal man være to for at skabe en konflikt som varer længe. Din mor er sandsynligvis ikke konfliktskabende som sådan, men hendes måde at tackle din bror er med til at gøre kontakten konfliktfyldt.  Du kan prøve at snakke med hende og prøve at finde ud hvad hun kunne ændre i hendes adfærd som kunne få en positive indvirkning på den kontakt hun har til din bror (hvilket forhåbentligt, vil føre til at han ændrer sig i en positiv retning). F.eks. i stedet for at give/ikke give ham penge på en tilfældig måde, kunne hun aftale med ham en ramme, så tingene bliver mere rolige og forudsigelige. Hun kunne også "overraske" ham og tage initiativ til at ringe til ham og høre om han har brug for penge eller hjælpe. At penge ændrer sig fra at være et "konflikt stof" til noget man giver og modtager fordi man gerne vil hjælpe/blive hjulpet og fordi man holder af hinanden, kan være en afgørende ændring.

 

Og penge er bare et eksempel. Kernen er at du kunne hjælpe din mor til at se hvor og hvordan hun kunne reagere anderledes til de udmeldinger din bror kommer med, så de bliver "kanaliseret" mod en fælles løsning og ikke mod de sædvanlige konflikter.

 

Nu, hvis vi kigger på den anden mulighed, så kan du prøve at tage en snakke med din bror, hvor du har en stram ramme som hedder at du skal prøve at forstå ham og se tingene fra hans vinkel, uden at modsige ham og især, uden at du prøver at lave om på ham. Når jeg skriver at du ikke skal modsige ham, betyder ikke at du skal sige "ja og amen" til alt det han siger. Det betyder at du ikke må sige til ham "det du siger er ikke rigtigt", "du skulle prøve at se det på den eller den måde", eller lign. Er du uenige med det han siger, så spørg videre for at forstå hvor han har den idé fra. Du kan f.eks. sige " jeg har aldrig tænkt på det du siger på den måde. vil du gerne fortælle mig hvordan du er kommet til det?". Selvfølgeligt er det her "psykolog-sprog" og du skal ikke sige det ordret, men finde din egen måde at sige den slags ting. Bare husk at alt det han siger må, på en eller anden måde, være rigtig og sand for ham, og hvis du modsiger ham vil han sandsynligvis kun tænke at det er dig som tager fejl...der kommer næppe en god samtale ud af det.  

 

Tror mig, folk ændrer sig mere af at mærke at andre er nysgerrige på dem og har lyst til at forstå dem, end ved at mærke at andre gerne vil lave om på dem og give dem en masse gode råd ( ikke mindst når de ikke spørger om dem...).

 

Endeligt, vil jeg gerne fortælle dig at  stort set alle kommuner tilbyder hjælpe til pårørende af alkoholikere eller stofmisbrugere, og at din mor (og måske også dig) kunne med gavn opsøge den slags hjælpe. Prøv at kontakte jeres kommunale misbrugsbehandlingscenter for at høre mere em det.

 

Jeg håber at mit svar giver mening og kunne hjælpe dig lidt.

 

Held og lykke med din mor og din bror.

 

Eric

Erics billede

Besvaret af: Eric Allouche