Spørgsmål i Brevkassen d. 3.1.2017

Bliver glad når jeg er på stoffer

KategoriCannabisFeststofferHashMDMANysgerrighedPotSkunkTHCViden
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde15 år

Jeg røg hash første gang som 14 årig, det var super sjovt men tænkte ikke videre over det. Men så til fester er jeg begyndt ikke at drikke mere fordi jeg får rigtig ondt i maven så jeg ryger hash i stedet. Når jeg ryger hash bliver jeg rigtig glad for mit liv og mine venner som om intet kan stoppe mig. Men sådan har jeg det slet ikke hvis jeg ikke ryger hash, her det sidste år har jeg været inde i en sky af dårligt humør og ville bare gerne være alene og sove hele tiden. Men så her i december var jeg sammen med en vennegruppe jeg ikke er så tit sammen med og kender kun 2 ud af 10 i vennegruppen rigtig godt, og der tog de alle sammen MDMA, så jeg ville gerne prøve det, ikke fordi der var nogen der spurgte mig om jeg ville eller noget, det vr mig som spurgte om jeg måtte få noget. Inden havde jeg læst om bivirkninger og effekten så følte mig ret sikker på det, men jeg tog næsten intet og det var dårlig kvalitet, så kunne ikke rigtig mærke det. Men så her til nytår var jeg sammen med den samme vennegruppe og der tog jeg MDMA igen og denne gang var der masser effekt, jeg blev super glad og havde det fantastisk, så mig og min veninde vælger at tage over til en anden fest med nogen fra min skole. Når vi kommer derover er der to fester igang fordi min venindes storesøster som går i 2.g også holder fest, men så sidder vi nedenunder med 2 2.gere og 2 fra min klasse. vi viser dem stofferne og dem fra 2.g vil gerne købe, men vi gider ikke sælge fordi det var ret dyrt, så de begynder råbe af os og de siger de ikke vil have stoffer i huset selvom det ikke er dem som bor det. vi får lov til at blive en halv time inden vi bliver smidt ud så vi går ovenpå til de andre fra både min skole og en anden skole. Der kan de se på mine pupiller at jeg er på stoffer og vi viser dem stofferne. Så da vi går tilbge mod den anden fest tænker vi "hvad fuck har vi gjort vi skal aldrig vise stoffer til nogen på den måde" men vi tænker ikke mere om det og resten af aftenen var fin. Men så her dagene efter har jeg mega angst over alle på min årgang har fundet ud af det (har ikke været i skole endnu fordi jeg er syg) og de begynder tale om det så min lærer finder ud af det og hun siger det til min mor. Jeg har også været i super dårligt humør efter nytår men har læst det er en af bivirkningerne.

Men mit spørgsmål er: Hvordan undgår jeg at havne i et MDMA misbrug og hvorfor kan jeg kun blive inderligt glad når jeg er på stoffer? 

Svar fra psykolog Eric Allouche

 

Hej med dig

 

Lad os starte med dine spørgsmål. Den bedste måde at undgå at du havner i et MDMA misbrug er at du lader være med at tage det igen. Ud fra det du skriver, har du kun taget det to gange, så lige nu er det kun tale om et "eksperimenterende brug af stoffer" (som det hedder i fagsproget), og der er langt fra det til et misbrug. Når det er sagt, så er det lidt bekymrende at du er begyndt at ryge hash og tage MDMA så tidligt, og hvis du ikke passer på, er der faktisk en risiko for at dit brug af stoffer får negative konsekvenser på dit liv; at du begynder at tænke at fester kun er sjove hvis du er skæv, at du kun hænger sammen med folk som tager stoffer…og som du skriver det, at du ender med at tænke at du kun kan blive glad når du er på stoffer.

 

 

Nu for at besvare dit andet spørgsmål, så virker stoffer forskelligt på folk: nogle ryger et joint og får grineflip og andre får en psykose. Nogle tager heroin og synes at følelsen af kunstig lykke er kvalmende, andre oplever at komme i paradis…Åbenbart er du en af dem som er meget modtagelig for MDMA. Så ved du det. Du skal være meget opmærksom på at den form for lykke ikke kommer til at overskygge alle de andre mere almindelige former for lykke, som at blive forelsket, at gøre noget man går helt op i (som at spille musik, dyrke sport, gøre noget for andre, m.m.), at blive glad for en solskinsdag, at gøre ting som er grænseoverskridende og give sug i maven…listen er rigtig lang og mangfoldig og det vil være ærgerligt at den bliver erstattet med kun én enkelt ting: at tage stoffer.

 

 

Til sidst vil jeg gerne lige skrive et par ord om dine oplevelser fra nytårsaften. Lad være med at bekymre dig alt for meget på hvad de andre tænker om at du har taget stoffer. Hvis din lærer og/eller din mor får det at vide, så tag det ikke som et problem men som en god lejlighed for at få en alvorlig snakke med dem. Når alt kommer til alt, så er det ikke en forbrydelse at tage stoffer (dog er det en forbrydelse at købe og besidde stoffer) og både dig og dem vil blive klogere af at snakke om det, og tværtimod, vil det sandsynligvis stresse dig at have den hemmelighed hængende over dit hoved som du ikke ved om den lige pludseligt bliver afsløret.

 

 

 

Du må have et godt nytår.

 

Eric

 

 

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde30 år

Cbd m. under 0.2% thc

Hej😊 Jeg har røget hash hver eneste dag i over 15 år, men da jeg fik kørekort, tog jeg en kold tyrker, og jeg har ikke røget hash i 1 år og 4 måneder nu. Forleden dag fortalte en veninde mig om cb...
20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Se flere spørgsmål >