Vores søn er misbruger

Hej Vi som forældre er mere og mere fortvivlet og fusteret. Vi har en søn på 26 år, stadig hjemmeboende og som har været misbruger i mere end 10 år. Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde for vores familie har været igennem så meget sorg og fustration, så at skrive til Jer, gør, at det hele "popper" op igen og jeg må stoppe med at skrive for tårerne slører. Han har røget hash hvor han hovedsagligt har brugt det som en slags selvmedicinering, pga problemer med at kunne sove. Det skal lige siges at han som barn ( ca. 10 år) fik en ADHD diagnose, men fik at vide at det især var perceptionsforstyrrelser han havde. Behandlet med Ritalin, men som han selv afsluttede efter ca 1 år, dels fordi han blev drillet i skolen, fordi han skulle tage en pille ved middagstid og fordi han selv sagde, at han ikke var sig selv, hvikket vi også kunne se. Han blev helt apatisk istedet for en glad og aktiv dreng. Så vi støttede ham i at stoppe behandlingen i samråd med læge/psykiater. Men uroen var stadig i kroppen og tankemykderet, hvilket gjorde at han ikke kunne sove om natten. Teenagerårene var så ekperimenterende, så hashen blev en hjælp. Det skal lige siges at jeg godt ved at det er vores fortolkning. Vi har hjulpet ham med hans økonomi, ikke ved at betale hans gæld, men med at styre økonomien så han kunne afdrage. Vi har støttet ham i at få en uddannelse. Så grunden til at han stadig bor hjemme, er uddannelse hvor afstanden dertil krævede en bil og afdrag på gæld. Han har selv betalt, men vi har også hjulpet inddirekte. Han er nu(1.jan.) færdiguddannet men "blev opfordret til at søge noget andet, for at få erfaring" hvilket han har gjort men den nye arbejdsplads volder ham nogle problemer. Det kunne jo være pga misbrug, så han ikke er i stand til at takle evt. Konflikter eller nye tiltag?? Jeg har desværre i den senere tid, ja faktisk i lang tid,haft mistanke om at han også tager andre stoffer,for han er tit vågen hele natten, sover meget lidt, men står stadig tidligt op. Så sent som her til morgen, da jeg gik forbi han værelse, kunne jeg hører nogle hurtige tap-tap lyde på metal og derefter snusen indad. Så han sniffer et eller andet ( amfetamin eller kokain e.lign) Mit problem ( mor) er at jeg ikke ved hvordan jeg skal konfronterer ham. Jeg har udtrykt min bekymring rigtigt mange gange, men får at vide at jeg bare ser "spøgelser" Han bruger det imod mig, for hans storebror har været ude i samme problem ( misbrug og fængsel) Heldigvis er han kommet ud af sit misbrug og har arbejde og kæreste. Men tilbage til sønnen på 26 år. Vores nabo som er jævnaldrende med vores søn, bor alene i sin fars hus( en anden historie) vi bor i et alm. Parcelhuskvarter, men det vil sige at nu har vores søn endnu mere frihed til sit misbrug, for jeg er ikke i tvivl om, at det også foregår derinde. Jeg må indrømme at vi nok selv er lidt skyld i at hans misbrug har eskaleret , for vi har nok brugt "strudseknebet" men vil også sige til vores forsvar at det har været for at beskytte os selv , helbredsmæssigt fysisk og psykisk. Vi har også været i et " projekt pårørende" ifm storebroderen især, men også han var nævnt i samtalerne.. Vi ved simpelthen ikke hvordan vi kan hjælpe ham. Skal han virkelig ud i arbejdsløshed, kriminalitet og/eller hjemløshed for at han kan indse at han har et problem?