Spørgsmål i Brevkassen d. 13.10.2015

Ved ikke hvor jeg skal starte

KategoriAlkoholAndre stofferBlandet med alkoholDepressionForældreKærlighedPårørendeSteroiderTrivsel i hverdagen
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde22 år

Hej,

Som overskriften angiver, ved jeg simpelthen ikke hvor jeg skal starte, men jeg fandt denne hjemmeside og må simpelthen dele min byrde med jer har jeg besluttet.

Mine forældre blev skilt da jeg var omkring 12 år. Jeg har en lillebror, som er 3 år yngre end jeg. Grunden til mine forældre blev skilt, var pga. min far drak meget tæt, tog masser af stoffer, gjorde en masse ulovlige ting (min mor har stadig aldrig fortalt mig alt), og ja, han var ude på dybt vand. Min far har derefter prøvet at slippe af med al det misbrug, men blev ved med at finde kærester, der var i samme "kreds", og da jeg var 17 år, valgte han at boycotte kontakten med min bror og jeg pga. hans "nye familie" som han ville stifte. Min mor har dog fundet en sød og dejlig mand, som vi betragtede som vores nye "far". Dog gjorde dette brud med min rigtige far mere end jeg som så lige havde troet. 

Jeg kan ikke engang sige hvordan det startede, men min bror begyndte i en alder af 17 år (ca.), at tage stoffer samt steroider. Han er begyndt at få nogle venner som er dårlig selskab, og vi har en gang før måtte hente ham fra brummen hos politiet. Da min mor og papfar opdagede dette, skabte det vild kaos i vores familie. Det er splittet meget ad, da han lyver meget om hvordan og hvorledes. Min mor ved ikke, hvor meget han tager og sælger, men problemer er, at min bror egentlig gerne vil fortælle det til nogen – og den "nogen" er mig. Men samtidig siger han, at jeg aldrig må fortælle det videre. Men det dræber mig langsomt, at jeg har så meget information, og samtidig kan jeg ikke komme ud med det. Min mor vender også lidt det "blinde øje" til. Hun er begyndt at få en depression pga. alt dette, og har en form for spiseforstyrrelse, der gør, at han brækker sig efter hvert måltid. Hun er sur, ustabil og jeg tør mest af alt slet ikke sige noget til hende. Jeg får helt ondt i mit hjerte af at vide hvordan min familie langsomt bliver splittet af, og jeg er nu flyttet hjemmefra for et års tid siden, da jeg simpelthen ikke kunne klare alt dette. Samtidig er min mor en klassisk benægter, der stiller den mest falske facade op foran ALLE mennesker, og prøver at lade som om vores perfekte families liv er en dans på roser. 

Derudover blev jeg kontaktet af min rigtige far, for et års tid siden. Han var kommet ud af ALT det ulovlige og har skiftet retning i sit liv. Han er nu alene far med en pige på 2 år, og vil gerne lære min bror og jeg at kende. 

JEG går med en masse ting som æder mig op indevendigt. Jeg ved ikke hvordan jeg skal hjælpe min bror eller min mor. Jeg ved ikke hvordan jeg skal prøve at tilgive min far, og jeg ved ikke hvordan jeg skal søge hjælp for nogen, der ikke engang kan erkende de har et problem. 

Håber i/du vil læse min historie, og måske komme med et svar. 

Hilsen T på 22 år. 

Svar fra rusmiddelekspert Lone Walsøe

 

Kære 22 årig

Tak for dit brev og du må meget undskylde det sene svar. Det beklager jeg.

Jeg har læst din historie igennem flere gange og den gør et stort indtryk på mig. Hvor må du dog bære på meget – alt det kaos og al det rod i relationerne. Det er helt tydeligt at I alle lider og at alle kæmper, men på hver sin måde. Du lyder overbelastet og har brug for hjælp til at tage hånd om dig selv. Du skal ikke have sådan en følelse, at oplevelser æder dig op indvendig. Den forventning eller forhåbning, du har til dig selv, om at du skal kunne hjælpe din familie, er alt alt for meget. Som du skriver; når de end ikke har erkendt at der er et problem. Så du har brug for hjælp til dig, så du bedre kan navigere i det sammensurium af føleler. Jeg kan varmt anbefale dig at søge hjælp i nedenstående link

http://www.ungliv.dk/ekstern-telefonraadgivning/

 

http://tuba.dk/om-tuba

eller du kan bede om hjælp som pårørende i det lokale center for Rusmidler. Du er også velkommen til at bruge chatten her på siden. Håber du kan bruge noget af det og håber at du allerede har fundet nogen at snakke med.

Bedste hilsner

Lone

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
Pige / kvinde16 år

Syg hver ferie

Hej Jeg har været syg i næsten alle ferier det sidste halve år. I efterårsferien 23 havde jeg halsbetændelse og mellemørebetændelse, i juleferien havde influenza, og nu i påskeferien har jeg slem h...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Se flere spørgsmål >