Min veninde tager hash – Hvad skal jeg gøre?
Spørgsmål fraPige / kvinde
Hej 🙂
Jeg er en pige på 16 år, med en veninde der er begyndt at ryge hash.
Jeg har kendt min veninde siden jeg var 3, og vi har altid været en del af hinandens liv, nærmest som familie.
Her på det seneste er hun begyndt at komme i et dårligt selvskab. Alkohol, hash osv. er omdrejningspunktet når de er sammen, og det virker udadtil som om at det er det eneste venskabet handler om. I sær hash er begyndt at blive et stort problem og det begymrer mig meget.
Jeg tog en samtale med min veninde da jeg her på det seneste har set og hørt at hun er begyndt at ryge både cigaretter og tage meget hash.. Jeg prøvede at tale hende til fornuft og få hende til at se hvad hun ødelægger, da det både går ud over familie forhold samt hendes karakterer. Men hun nægtede at hun var afhængig, og kom mest af alt kun med dårlige argumenter for hvorfor hun synes det er en god idé at spilde sin tid på hash. Det virker på mig som om at hun kun gør for at være med i den gruppe hun er i. De gør det, og for at hun kan være med i den gruppe gør hun det samme, da hun er den lille og den uerfarne. Jeg tror hun føler at det er lettere bare at følge med flokken. Men dette erkender hun selvfølgelig ikke.
Da jeg talte med hende lød hun mest af alt som en dum teenager, der ikke forstod alvoren i noget som helst. Hun ville bare have det "sjovt" og det skulle være nu. Hun virkede mest af alt som en der havde røget alt for meget. Jeg kunne nærmest ikke kende hende.. Og denne negative udvikling er gået alt for stærkt.
Jeg står nu i et dilemma. Jeg har fortalt det til min mor, som også er rigtig gode veninder med min venindes mor. Vi er nærmest som familie. Vi ved ikke hvad vi skal gøre, da vi helst ikke ser hendes forbrug af hash bliver større eller at hun bliver afhænigig – som hun allerede er godt på vej til.
Vi ved ikke om vi skal fortælle det til hendes mor, og risikerer at hele situationen bliver enddu værre end den allerede er (det skal siges at de ikke har et særligt godt forhold,og næsten altid er oppe at skændes, samt at moren ikke ved noget om hendes forbrug af cigaretter og hash), om vi skal lade være med at gøre noget (forsøge at observere om det bliver værre) og krydse vores fingre for at det ikke udvikler sig eller om vi skal tage en alvorssnak med hende.. – hvilket jeg allerede har gjort.. Men bare virkede til at det fløj ind af det ene ører og ud af det andet..
Vi føler os meget magtesløse, og har utrolig svært ved at se en løsning på det..
Håber du kan hjælpe…
Mvh.
Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht
Hej pige på 16 og mor 😉
Jeg tænker det er en meget flot og præcis beskrivelse du har lavet, og jeg er ening i dine konklusioner.
Dem man ryger hash sammen med, hvis det er meget og jævnligt, har ofte kun hashen som det der binder dem sammen.
Hun ryger sikker for at være med i gruppen, fordi det giver hende en følelse af "tryghed" eller "være en del af et fællesskab", hvis hun ikke ryger, vil hun ikke være en del af gruppen, og hvad er hun så….??, vil hun tænke.
Det er rigtig svært at føre en fornuftig samtale med en som har røget og er skæv. Så et godt råd er at opsøge/finde hende når du tror hun er mindst påvirket, så vil der være størst chance for at kunne føre en dialog, som hun måske kan huske.
Jeg synes det er fint du har talt med din mor, og at I sammen kan tage en beslutning om hvad I skal gøre. Sådan som du beskriver det tænker jeg hun er derude, hvor hvis du ikke gør noget, så "mister" du din veninde, det kan godt være hun bliver sur og rasende på dig, fordi du måske fortæller det til nogen, men hvad er alternativet. hvis du ikke fortæller det til nogen, mister du hende til hashen. Hvis du fortæller det til nogen, så bliver hun som sagt sikkert sur og rasende, men hvis hun så på et tidspunkt stopper, har du chancen for at generobre din veninde, og typisk så vil hun kunne se dit dilemma. De unge jeg kender som har stået i din situation, har ofte oplevet at deres veninde på lidt længere sigt er blevet glad for at de gjorde noget.
Tænker at du/I er nødt til at fortælle det til hendes mor, og måske sammen med hendes mor finde ud af hvad hun kan gøre. Det kan også være at moderen bliver sur, for det er jo aldrig rart som forældre at få noget ubehageligt af vide om ens børn, man vil altid føle det som en anklage, om at der er noget man som forældre ikke har gjort godt nok. Der kan din mor nok sætte sig i din venindes mors sted. Så det er rigtig godt, hvis I sammen kan fortælle det. Moderen skulle jo så gerne reagere og søge hjælp. Det er tit meget svært selv at være "behandler" for sit eget barn.
En måde at gribe det an på, er først at du og din mor tager en snak med din veninde og siger i er bekymrede, og at I har planlagt at sige det til hendes mor. I siger det om 3 dage, så hvis hun vil, kan hun selv nå at tage en snak med sin mor, det betyder ikke, at I ikke skal tage snakken med hendes mor, men det en mulighed for at hun selv kan tage snakken først.
Hvis moderen ikke gør noget, eller I efter et stykke tid kan se at det stadig går den forkerte vej, så skal i underrette forvaltningen i kommunen om at I er bekymrede for din veninde.
Det er ikke en rar opgave der venter jer forude, men det er en nødvendig opgave, og jeg tænker I vil have meget svært ved ikke at have gjort noget, hvis det stadig går den forkerte vej med din veninde. Så vil I altid tænke, hvis bare……. så måske…..
Så mest for din venindes skyld, men også for jeres egen skyld, så se at få talt med moderen.
Har i yderligere kommentarer, så skriv igen
mvh
Flemming