Min søn ryger hash
Spørgsmål fraPige / kvinde47 år
Hej Min søn holdt fest sidste år -han er 17 år nu, hvor han røg hash – for 1. Gang siger han. Det var ved et tilfælde at vi opdagede det, hvor han først benægtede det, men ved forsat pres, indrømmede han det. Vi havde en god, lang og for os, en meget svær snak, da vi var så kede af det og skuffede. Han sagde det ikke var noget for ham, nu var det prøvet, men det ønskede han ikke at gøre igen. Vi har nu fundet ud af at han har røget igen, her benægtede han også, men måtte bøje sig for os, da vi har 110% sikre i vores sag. Vi forlangte en urinprøve fra ham til en test og ja den var positiv. Igen en åben og god snak med ham, dog ved han godt, at vi har rimelig svært ved at stole på ham. Han har ytret bekymring over en god ven, da vores søn synes vennen har røget for meget her de sidste par uger. Vi er på nippet til at kontakte vennens forældre – hvad vores søn ikke ønsker vi gør (endnu). For 3. Gang har vi taget han igen i at ryge – han siger selv det var meget lidt… Vi er rådvilde over hvordan vi skal takle ham. Min mand arbejder inden for psykiatrien og har set mange grimme tilfælde af psykoser. Han er på nippet til at sparke ham ud hjemmefra (ved godt det er i afmagt), da vores snakke med vores søn, nye regler, urintest , krav osv virker som om, det preller af vores søn, når der er gået et par dage. Vores søn har været konkurrencesvømmer fra han var 8 år indtil dec. 2015, hvor han valgte at stoppe pga en skadet skulder. Hans liv har været meget planlagt, da han har brugt op til 18 timer om ugen på svømningen, som vi har støttet op omkring. Sidste år startede han på HTX – det startede godt, men er endt i meget pjækkeri. Det virker dom om at han nu skal alt, hvad han har gået glip af… Han siger selv at svømningen har været god og givet ham en masse med i rygsækken, dog er det svært at se for os, med den opførsel han ligger for dagen. Vi har virkelig brug for et godt råd, til at få tacklet hans hashrygeri, inden vores familie bliver helt splittet. Vi har en rigtig god og dejlig knægt som vi ikke på nuværende tidspunkt kan følge. Umiddelbart vil jeg ikke tror at han er afhængig af hash, men er desværre oveni hashrygningen blevet afhængig af tobak – hvad vi hjælper ham, i form af nikotinpkaster og andet. Hjælp – hvad gør vi ? På forhånd tak for svar
Svar fra rusmiddelekspert Lone Walsøe
Hej forældre til 17 årig
Tak for dit brev. Jeg kan hører at I er meget bekymret for jeres søn og at det påvirker hele familien. Jeg synes I har været rigtig gode til at være vedholdene i ønsket om samtale og jeg kan se at I også har forsøgt at tage andre metoder i brug, så som urintests.
Jeres søn er 17 år og han har det sidste år fået store forandringer i sin dagligdag og i sit liv. Det betyder, som du også skriver, at han skal afprøve forskellige ting. F.eks. at ryge cigaretter og hash, at pjække fra skole og vil ikke kun gøre som forældrene ønsker. Det er et tidspunkt i hans liv hvor han går fra at være barn og teenager og til næsten voksen, hvor det er naturligt at han løsriver sig fra jer som forældre, fra jeres normer og regler. Men selvfølgelig ikke fra jeres kærlighed og familiebånd.
Han er med andre ord under stor forandring. Det betyder at I også skal forandre jeres tilgang til ham. Fra at tale med et barn, skal I nu gå mere i dialog med en næste voksen. I skal udtrykke jeres bekymring på en mere ligeværdig måde, så I lytter til hans oplevelser og vurderinger. I skal blive mere dialogorienteret og mere vejledende og måske give lidt mere plads til hans egne erfaringer. I må stole på at alle de gode værdier I har givet ham indtil nu, stadig er der som grundværdier, men at han udfordrer dem lige nu.
I skal med andre ord ikke med ”magt” men med oprigtig nysgerrighed og underen, undersøge hvad det er han tiltrækkes af. I kan drøfte hans bekymring for sin ven med ham, på en måde så han bliver kvalificeret og måske kan blive den der kontakter vennen og forældrene.
Det er ofte sådan at mor og far ikke har samme holdning til hvordan man som forældre skal tackle situationen og det er også sådan at forældre ofte ikke har samme bekymringsniveau. Det bedste I kan gøre, hvis det er tilfældet hos jer, er at acceptere hinandens forskellighed og acceptere at den enes bekymring ikke er mere rigtig end den anden. Men vi ser dog af og til at mødre har sværere ved at slippe kontrollen over den unge og dermed bliver mere insisterende på at den unge ”skal rette ind”. Måske fordi mødre ofte har været dem der havde styr på alt under opvæksten.
I ved nu at han ryger hash engang i mellem og I ved han har bekymring for sin ven, altså ser det ud som om han har øje for at det kan blive for meget. Som hashryger kan man dog ikke altid selv få øje på hvornår det er blevet for meget. I vores praksis siger vi, at for meget er, når det går ud over nogen eller noget eller hvis man bruger hash til at løse problemer med. F.eks. hvis jeres søn ryger hash fordi hans venner gør det og han ikke kan være en del af fællesskabet hvis han ikke ryger med. Eller hvis han, som du skriver, begynder at pjække fra skole, at han prioritere hash-venner frem for andre, eller hvis han begynder at spise anderledes og sove mere. Det er alle forandringer som kan skyldes et større hashforbrug, men det kan også være noget helt andet. Det er derfor vigtigt at være oprigtig nysgerrig.
Til slut vil jeg sige at I skal huske også at have fokus på det der fungerer og ikke kun på problemet. I skal se, bemærke og anerkende alt det der er positivt.
Bedste hilsner
Lone Walsøe