Spørgsmål i Brevkassen d. 25.8.2015

Min kæreste er misbruger

KategoriBedøvende stofferCannabisFeststofferKæresterKærlighedKokainKonkrete bekymringerOpioiderPårørendePot
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde30 år

Hejsa,

Puha, det er nok rigtig svært at gøre det her kort.

Sagen er den, at min kæreste, som jeg har boet sammen med i et år nu, har et stofmisbrug. Han begyndte at ryge hash som 12-årig og har taget stoffer siden da, dvs. han har haft et stofmisbrug i 30 år!

Da jeg mødte ham for et år siden, var han ærlig (troede jeg) og fortalte at han tidligere har været stofmisbruger og alkoholiker, kom i kriminelle kredse, (narkosmugling, våbenhandel og en masse andre former for kriminalitet)… Jeg accepterede hans fortid, fordi han netop fortalte at det var fortid, og at han ikke længere levede det liv.

For 4 måneder siden, fandt jeg så ud af, at han på INGEN måde er clean, han har et seriøst stofmisbrug, og har haft det altid. Han fixer primært kokain, (og tager metadon til at falde ned på, da han får voldsom paranoia af at fixe kokain), men egentlig tager han hvad som helst han kan komme i nærheden af, heorin og alle former for piller, (smertestillende, sovepiller osv.) Han har perioder (tror max 4 uger) hvor han er clean, og så falder han i igen.

Jeg besluttede ret hurtigt, at jeg ville vælge at støtte ham i at komme ud af sit misbrug, (da han selv giver udtryk for, at han hader stoffer og gerne vil stoppe), men jeg er bare kommet dertil, hvor jeg ikke længere tror på, at det nogensinde kan lade sig gøre, at han kommer ud af sit misbrug.

Vores forhold er meget præget af løgne og svigt. Han har stjålet fra både mig og mine børn. Han lyver om ALT, holder ikke aftaler, taler grimt (lyver) om mig til hans ekskone og hans familie for at stille sig selv i et bedre lys, (hans ekskone er gennem de sidste par måneder blevet en god veninde, og en rigtig god støtte, da hun levede med ham i 13 år, og ved præcis hvordan han er, og hvad jeg går igennem).. Men det er enormt sårende og smertefuldt, at han behandler mig på den måde. Han har i mange måneder kørt psykisk terror på mig, givet mig skylden for alle vores problemer, (og det er nemt for ham at give mig skylden, fordi jeg har nogle psykiske udfordringer, bla. Borderline, som jeg er i behandling for).. Han har ingen empati eller forståelse for andre end sig selv, (fx. da min farfar døde for nogle mdr siden, var han ligeglad, og gad ikke med til begravelsen)

Jeg har gjort det forbi og smidt ham ud MANGE gange nu! (så mange, at han slet ikke tror på mig mere, når jeg siger at det er slut mellem os).. Jeg elsker ham utrolig højt, udover alt det negative, har han jo også en masse fantastiske og dejlige egenskaber, som jeg elsker utrolig højt, (og som jeg ser i de perioder han ikke tager stoffer, det er nemlig kun når han tager stoffer, at jeg ser og oplever alle de grimme ting han udsætter mig for).. Problemet er bare, at han tager stoffer rigtig tit!

Jeg har prøvet at støtte ham, prøvet at tale med ham om hans misbrug, været åben og tilbudt at lytte, lovet ikke at blive sur og bebrejde hvis (når) han ikke kan holde sig fra stofferne, hvis bare han var ÆRLIG og fortalte mig når han gjorde det. Men han lyver konstant, jeg kan med det samme se det på ham, når han er påvirket, men han nægter hårdnakket hver gang. Det er kun hvis jeg finder stofferne, at jeg får ham til at indrømme, (har flere gange fundet sprøjter, kanyler, piller osv. i hjemmet)..

Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre mere. Han har svigtet mig SÅ voldsomt. Jeg er selv vokset op i et hjem med blandingsmisbrug, og har en periode selv haft et hashmisbrug, (stod på i 1½ år, stoppede helt for 3 år siden nu)… Jeg er ikke bekymret for, at jeg falder i igen, eller selv begynder at tage hårde stoffer, det har jeg slet ikke behov for eller lyst til at udsætte mig selv eller mine børn for. Men jeg ved bare ikke om jeg kan meget mere. En af mine bekymringer også, hvornår børnene vil begynde at lægge mærke til det? (de er 7- og 10 år gamle).. De ved ikke noget endnu, men min kærestes børn ved fx. godt at deres far har et misbrug (fire børn mellem 8-17 år), og jeg kan se hvor meget det ødelægger for dem. Det vil jeg IKKE byde mine børn!

Jeg er ved at give op, samtidig med, at jeg elsker ham så højt, og bare vil ham SÅ meget! Men han slider mig psykisk ned, har fået stress og er startet i behandling på et psykiatrisk center, fordi jeg ikke længere kan håndtere mine diagnoser, (som ellers har været "stabile" i mange år).. Har i evt. nogle gode råd? Hvad kan JEG gøre? Både for at passe på mig selv? men også for at støtte ham? Kan jeg overhovedet gøre noget? og hvor sandsynligt er det, at en mand der i en alder af 42 år, nogensinde bliver stoffri efter 30 år med stoffer tæt inde på livet?? Jeg tror på, at han har et reelt ønske om at stoppe, da det, som han selv siger, ødelægger hans liv og sårer de mennesker der er omkring ham, men jeg er bare begyndt at tænke, at det aldrig kommer til at ske. Han har oplevet for mange grimme ting i sit liv til, at han nogensinde bliver stoffri!

Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht

Hej

Jeg synes du skal tænke på det sådan her:

1. du er mor til 2 børn. og du skriver de ikke ved noget. Det tror jeg simpelthen ikke er sandt. Børn er meget fintfølende og kan sagtens mærke der er noget galt, og de kan føle dig og mærke når du er utryk og ked af det. Så jeg synes du har et ansvar overfor dine børn. De har krav på at leve op i et hjem og miljø, som ikke er præget ar rusmidler lige fra alkohol, hash og andre stoffer. 

2. Hvis han er 42 år, og siger han gerne vil stoppe og ud af det. Så skal han bare gå ned/hen til det nærmeste rusmiddelcenter og få igangsat en behandling. 

3. Du kan ikke som pårørende være behandler for din kæreste/mand – du kan være et stoffrit tilbud, hvis han går i behandling. Som du siger det andet bliver bare til løgne/svigt/mistro, og det er der ingen der kan bygge et forhold på. 

4. Så synes jeg at du har en forpligtigelse til at hjælpe dig selv, for hvis du går ned, så kan du ikke hjælpe dine børn eller være til hjælp for din kæreste.

5. Jeg synes du skal sige til din kæreste, at du gerne vil være sammen med ham, men at det kræver at han går i behandling, når han er gået i behandling, kan i være sammen. På den måde bliver det ham der kommer til at træffe vlaget mellem dig eller stofferne. 

Håber mit svar kan få dig til at tænke over hvad du selv vil og har lyst til. 

Du er velkommen til at skrive igen.

mvh

Flemming

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Pige / kvinde35 år

Hash

Hej Jeg testede desværre min 14 årige søn positiv for hash i lørdags. Hvor lang tid kan jeg forvente det er i kroppen, før jeg forhåbentlig tester ham negativ? På forhånd tak. ...
Dreng / mand18 år

Opioider

hvordan påvirker opioider hjernen og hvor mange er cirka misbrugere? (gerne nogle tal da jeg skriver et studie projekt om dette) ...
Se flere spørgsmål >