Min dreng på 15 ryger hash
Spørgsmål fraDreng / mand50 år
Jeg er far til to drenge der har boet med deres mor i et andet land siden vi blev skilt i 2003. den yngste af dem er 15 og har tidligere været diagnosticeret med ADHD, dette var muligvis en fejl. han er medicinfri i dag men har psykologiske problemer, er agressiv og trækker sig væk fra familien men vil dog gerne være sammen med sin kæreste. I sidste uge fandt hans mor flere joints i hans penalhus. Hun siger han i stigende grad cykler væk fra hjemmet for at være alene og er blevet meget aggressiv på det sidste. Min søn har en meget problematisk relaiton til sin mor i forvejen og har kun haft begrænset samvær med mig fordi hun ikke ville tillade det de første mange år efter skilsmissen. Da hun nu her fandt ud af han muligvis ryger pot reagerede hun voldsomt med at give ham stuearrest og sige han ikke må se sin kæreste som hun mener har en dåprlig indflydelse på ham og er skyld i at han kunne finde på at tage stoffer (jeg tror mere det handler om hans svære barndom end om kæresten). Hun vil også have at jeg skal disciplinere og straffe ham med forskellige sanktioner og at vi skal installere software på hans telefon der overvåger hans interaktioner med andre. Det tror jeg ikke selv er en god ide, jeg mener vi bør have en fortrolig dialog med ham og at hvis vi afsraffer og disciplinerer mister vi den spinkle kontakt vi dog har med ham lige nu. Jeg har brug for et godt råd til hvordan jeg indleder snakken med min søn og hans mor. Jeg kan forstå at min ældste søn (17 og hjemmeboende) drikker meget til fester og muligvis også i hverdagene ind imellem og jeg er også bekymret for ham. Moderen drikker ikke og tager ike stoiffer og familien er stærkt religiøs og fordømmende overfor den slags. Jeg har sagt til børnenes mor at jeg ikke vil skride til handling før jeg har talt med nogen professionelle om hvordan vi bedst håndterer det her og at jeg ikke mener straf og frihedsberøvelse er løsningen. men jeg ha ringen ide om hvad der så kan være løsningen. Jeg sidder frygtelig langt væk til at gøre noget. I deres hjemland som er et 3. verdensland er der så vidt jeg ved ikke nogen åbne tilbud som i danmark så ud over privat financieret familieterapi ser jeg ingen muligheder for hovrdan min ex og jeg kan få støtte til vores børn. hvordan tager man bedst hul på den samtale? håber i kan hjælpe.
Svar fra rusmiddelekspert Lone Walsøe
Kære 50 årige far
Tak for dit brev og jeg skal med det samme undskylde at mit svar har været alt for længe undervejs. Det er godt nok en vanskelig position du står i, men jeg synes du har nogle rigtig gode vinkler på hvordan det her skal gribes an. Jeg tænker på det at du foretrækker dialog, frem for sanktioner og straf, og at jeres søns adfærd kan tillægges hans generelle trivsel og at kærestens dårlige indflydelse dermed bliver mulig.
Ofte er unges brug af rusmidler en løsning på noget andet der ikke fungere og unge tager rusmidler fordi det giver mening for dem i nuet. Det betyder at de unge ofte vil gå rigtig langt for at få den lindring for det der plager dem. De vi lyve for at undgå konflikter, de vil finde udveje på de forhindringer der sættes op og de vil opleve sanktioner som ukærlige og bekræfte dem i at blive misforstået eller at være uelsket.
Jeg synes du skal ”sætte scenen” for din ekskone – på en mild og dialogorienteret måde. Det vil sige, at du skal sige til hende at I er nødt til at tale sammen om det her – at det er okay at I er uenige – at I sagtens kan gøre noget forskelligt, men at I er nødt til at vide hvem der gør hvad og med hvilket formål. Du skal invitere og appellere til at det her handler om jeres søns trivsel og ikke om jer som tidligere par. I er nødt til at være mor og far nu og gøre det I hver især står på. Det er rigtig svært at få et andet menneske til at gøre det du synes er det bedste. Så jeg tror du vil komme langt, du kan hvis lader være med at diskutere rigtig og forkert. Men forstå at moderens måde at håndtere det her på, tager udgangspunkt i hendes for-forståelser, værdier og muligheder, ligesom dine værdier står på det du kommer af.
Jeg får lyst til at tegne et bjerg hvor I alle sammen står og kigger mod toppen ( målet; at trives) – det er det samme bjerg I ser på og står på, men I står forskellige steder så vejen til toppen skal bestige på forskellig måde.
Du skal byde ind med det du kan, så du bliver et supplement til moderens måde at hjælpe på. Hvis det f.eks. er muligt at få sønnen på ferie en periode, eller tag hen og besøg ham, invitere ham på fisketur – gør noget sammen med ham. Jeg tror desværre det bliver svært for dig at bidrage med noget på afstand – så du må på en eller anden måde gøre afstanden mindre, med skype, facetime eller lignende – så du får skabt en god og nærværende kontakt til dine sønner. Ikke fordi du skal tjekke eller belære, men fordi din oprigtige opmærksomhed og interesse i dem og deres trivsel er vigtig.
Så kort sagt – du skal flytte fokus til dine sønner og bidrage med dig selv som far.
Endelig, er jeg sikker på at du som pårørende, kan søge personlig råd og vejledning i kommunens Rusmiddelcenter.
Held og lykke
Bedste hilsne fra Lone