Spørgsmål i Brevkassen d. 23.1.2016

Lillebror ryger hash

KategoriAngstBedøvende stofferCannabisHashKærlighedKonkrete bekymringerPårørendePotRitalinSkunk
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde20 år

Hej. 

Jeg fandt her til eftermiddag ud af, at min lillebror på 15 igennem det sidste halve år har røget hash, og jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal forholde mig til det.
   Han har diagnosen ADHD og har igennem hele sit liv taget ritalin for det. I løbet af de sidste par år, begyndte han også at få en del panik/angstanfald og selvmordstanker og vi havde en mistanke om at det var pillerne, som medførte disse og derfor stoppede han med dem og vi kunne faktisk og straks mærke at han virkede meget gladere. 
   Han fortalte så i dag, at han kort efter begyndte at ryge hash og at han virkeligt føler at de hjælper på disse anfald og andre sociale problemer han har haft.  Han siger også at, han ikke ikke overhovedet har nogen planer om at stoppe.

   Hvordan bør jeg som søster reagere? Jeg vil jo gerne have, at han har det godt og ikke har hverken selvmordstanker eller får panikanfald, men samtidig ved jeg jo også hvor galt det kan ende med hash. Både fordi det er hamrende kriminelt, men også fordi det kan ende i misbrug som han ikke vil kunne kontrollere?

Jeg ved bare ikke rigtigt hvad jeg skal gøre.

Venlig hilsen
Ellen 

Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht

Hej Ellen

Svært dilemma – tænker jo også der er nogle forældre ind over. 

Et eller andet sted, er de nødt til at blive inddraget. Noget tyder på at han måske ikke har været medicineret korrekt, og derfor har hashen virket bedre end ritalinen. 

Så jeg tænker at I sammen eventuelt kan lave en plan for hvordan han kan fortælle det til forældrene. Du skal sikre dig han gør det. og det kan du gøre ved at sige at om en uge/14 dage fortæller du det, men du synes han selv  skal fortælle det inden. 

Det er ofte en lidt ubehagelig situation for dig, han vil sikkert opfatte dig som dum/illoyal, og han vil måske ikke være din ven/fortrolige længere. Til det er der bare at sige at jo længere og jo mere han ryger, jo større er chancen for at du så mister ham til hashen. De fleste unge bliver efter noget tid glade for at forældrene får kendskab til deres forbrug, for det er også svært for de unge at gå og skjule det for forældrene. 

Hvis ovenstående ikke giver mening i din situation, så skriv igen.

kh

Flemming

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Pige / kvinde35 år

Hash

Hej Jeg testede desværre min 14 årige søn positiv for hash i lørdags. Hvor lang tid kan jeg forvente det er i kroppen, før jeg forhåbentlig tester ham negativ? På forhånd tak. ...
Dreng / mand19 år

Hvordan får jeg min søn til at stoppe med at tage hash?

Min søn på 19 år er desværre begyndt at tage hash. Jeg havde en mistanke om det og da vi konfronterede ham med det, indrømmede han, at han havde taget det nogle gange. Jeg forberedte mig og vi tog ...
Se flere spørgsmål >