Spørgsmål:

Jeg bruger alt min energi på min kærestes weekend misbrug

Dato: 11.11.2018

Køn: 

Pige/Kvinde

Alder: 

25år

Kære brevkasse,

 

Jeg har en kæreste som jeg har haft i seks år. Da jeg mødte ham arbejdede han i nattelivet og jeg fandt senere ud af, at han kunne finde på at sniffe kokain, når han arbejdede i det hårde nattelivsmiljø, hvilket han også gjorde med sine kollegaer som om det var en normal ting at gøre. Inde midt i vores kærlighed finder jeg også ud af, at han ryger hash og helst på daglig basis. Jeg har en stor kærlighed for ham og blev enig med mig selv om, at det ikke skræmte mig væk, for jeg måtte da kunne være hender, der kunne hjælpe ham ud af det. Jeg fortalte ham, at han skulle indse sit misbrug og fik ham til at lægge alle kort på bordet ved at han fortalte det til sine forældre og resten af sin nære familie. Det fik ham til at lægge det lidt på hylden. Jeg var så stolt af ham og havde endelig fået en lille smule ro i kroppen.... lige indtil jeg finder ud af at han har hash i lommen og det der er værre. Min tillid til ham er brudt, da han gentagende gange lyver om det inden jeg fremlægger for ham, hvad jeg har af beviser. Siden da er det on/off med ham og han har både haft gode, men også dårlige perioder. Jeg er altid mistænksom, når han skal være sammen med sine venner. Det har jeg snart været i seks år og med god grund. Alle hans venner er i samme båd og han kan næsten ikke være sammen med sine venner uden at de skal ryge hash. På det seneste har han fortalt mig, at han blot overværer at de andre gør det, men min mistanke er stor. Det skal siges at han tidligere har været pillemisbruger i form af daglig indtag af aspirin, da han var yngre. Jeg troede indtil nu, at det var langt fra virkelighed og at han havde indset, hvor skadende det var for både krop og sjæl... Men i dag får vi hans mor og far på besøg, hvor han efter flere timers søvn først er til stede, da de ankommer til middag. Hans balancen er udfordret og han vrøvler og har problemer med hukommelsen. Da vi kender til historikken omkring hans tendens til stoffer bliver vi begge mistroiske og beder ham forklare os, hvad der foregår siden han har sådan en adfærd. Han benægter alt og begrunder det med, at han er meget træt. Da hans forældre tager hjem ser jeg ham dybt i øjnene og beder ham fortælle sort på hvidt, hvad han har gang i. Først lyver han og benægter og til sidst fortæller han at han har taget en beroligende pille med sin ven dagen forinden. Mit hjerter bliver endnu en gang knust og skuffelsen er stor. Han bliver sur, da jeg konfronterer ham med, hvor farligt det er og hvor skadende det er for mit og hans forhold samt, hvor kede af det, vi i familien bliver, når han gør sådan nogle ting. Han begrunder det med at han har haft en voldsom uge og ikke har kunnet finde ro og fred i sin krop. Vi ender med at skændtes, da han ikke kan se, at han har gjort noget forkert i at indtage beroligende piller, der på ingen måde var blevet udskrevet til ham. Han giver mig endda mulighenden for at pakke mine ting og forlade ham, hvis ikke jeg kan tåle det. Som han selv siger: "Det er mit liv og mine valg". Jeg er så magtesløs at jeg beslutter mig for at fortælle hans mor det og det bliver han også sur over, at jeg har gjort. Men jeg ved snart ikke, hvordan jeg skal få ham til at stoppe den adfærd. Han bliver ved med at sige, at det kun var et enkeltstående tilfælde, men at han muligvis vil gøre det igen. Jeg er meget bange for, at det ender ud i en afhængighed. Hvordan skal jeg få min kæreste til at forstå er det er dybt forkert og hvordan skal jeg samtidig få hans mor til at forstå, at hun også må involvere sig mere drastisk i selve løsningen? Jeg vil jo samtidig ikke få hende til at føle, at hun har gjort et dårligt stykke arbejde med sin søn, men før i tiden har hun lettere negligeret det. 

(Han mener ikke selv, at han har et problem, men han er godt klar over, at han har en del tankemylder)

 

Hilsen den frustrede, der føler at jeg brugere alt min energi. 

Svar: 

 

Kære frustrerede kæreste

Tak for dit brev. Hold da op – sikke en tålmodighed du har mobiliseret - og sikke et mod du har udvist ved at konfrontere ham og familien med problemet – og du har holdt på i 6 år. Jeg kan sørme godt forstå det tager din energi, for du kæmper mod noget som faktisk er ude af din magt at ændre på. Det er det der får dig til at føle magtesløshed.

Magtesløs betyder, at det er ude af ens magt, at man ikke kan stille noget op, feks. ikke kan ændre tingenes tilstand eller afværge en ubehagelig udvikling.  (den danske ordbog)

Du har forholdsvis tidligt i jeres forhold set at der var et problem her – et stort problem som du ikke vil kunne leve med – og derfor et problem som du satte dig for at løse. Altså at du vil være hende der redder din kæreste fra stof-afhængighedens onde cirkel.Problemet er bare at din kæreste ikke selv ønsker forandring. Han ønsker at have dig og sin familie og han ”ønsker” at kunne tage piller eller ryge hash når det passer ham. Han vil gøre rigtig meget for at bevare begge dele – lyve for at undgå konflikt og blive vred på dig - give dig skylden - fordi du forstyrre hans måde at leve på.

Stof- (og alkohol) brug/misbrug har det med at gøre de nærmeste rigtig ondt, fordi den der tager rusmidlet ofte kun er optaget af hvordan han selv har det. Men de nærmeste har det også skidt. Din kæreste siger at det er hans valg og hans liv og det lyder ikke som om han ikke tænker på hvordan du har det og hvordan I skal få et kæresteliv til at være godt for jer, sammen og hver i sær.

Der er ikke altid langt fra brug af rusmidler til afhængighed. Visse stoffer skaber hurtigere en fysisk afhængighed end andre. Der er især 3 stoffer som er meget potente hvad det angår, og det er kokain, morfin/heroin og benzodiazepin (beroligende piller). Med hash f.eks. tager lidt længere tid, men det er til gengæld potent ifht. en psykisk afhængighed. Den psykiske afhængighed er den hvor man bruger et rusmiddel som løsning på noget andet der ikke fungere. Det kan være en følelse af utilstrækkelighed/mindreværd, at føle sig uden for et fællesskab, ikke at kunne håndtere negative følelser eller følelse af tankemylder. Det er ikke altid tydeligt, om lysten til stoffer kommer fordi man fysisk har tilvænnet kroppen eller om man har vænnet sig til at løse problemer ved at tage smertestillende piller eller ryge hash.

Din kæreste er helt sikkert en sød og dejlig fyr, som lige nu kæmper en anden kamp end du. Han kæmper for ”retten” til rusen – han beder dig oven i købet om at pakke og forlade ham – så han vil gå langt for det - det må være virkelig vigtigt for ham. Du kæmper for at blive taget alvorlig – for at blive hørt – og for en rolig fremtid, hvor du ikke konstant behøver at være mistænksom og føle dig ført bag lyset.

Det er en meget svær opgave du har sat dig selv på – at få andre mennesker til at forstå noget som du forstår med krop og sjæl. Dybest set er det noget der strider mod dine værdier og følelser og det er et sundhedstegn. Jeg er dog helt enig med dig i, at det ikke godt for ham og hans helbred og at det er skadeligt for jeres forhold.

Du er nødt til at overveje hvor langt du vil gå, hvor meget mere energi du vil bruge på at få ham til at forstå og til at ændre adfærd. Du må tage ansvar for dig selv og du må overlade ansvaret for din kærestes valg til ham selv. Det kan betyde at et brud mellem jer og nogen gange skal der store beslutninger til før der sker ændringer.

Jeg kan anbefale dig at tage kontakt din kommunes rusmiddelcenter, som oftest også har et tilbud til pårørende. Du vil der kunne få mere konkret sparring ifht. dig selv og du vil vide hvilken hjælp og støtte din kæreste kan få og du vil få mere viden om de rusmidler din kæreste tager.

Ønsker dig alt det bedste

Lone

 

Lones billede

Besvaret af: Lone Walsøe