Spørgsmål i Brevkassen d. 30.9.2014

hash og depression

KategoriBedøvende stofferCannabisDepressionHashKæresterPårørendePotSkunkTHCTrivsel i hverdagen
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde18 år

hej

Jeg har en kæreste på snart 20 år. som i et par år har haft et hashmisbrug i perioder. I begyndelsen var det bare for hyggens skyld og når han var sammen med vennerne. Men det udviklede sig til en afhængighed, og noget han har kæmpet med i perioder. det har været meget on and off. i december-januar 2013/2014 Har hanr været så langt nede og ude at hans forældre til sidst nægtede ham adgang hjemme, da de blev nødt til at være hårde og konsekvente, for ellers ville han bare kunne komme og gå som det passer ham. Han blev nødt til at droppe ud af gymnaiset, og han begyndte at arbejde i stedet for, og det gik godt, han kom så ud af det. I Maj mødte jeg ham og vi blev kærester efter. i Juli månede havde han været clean i lidt over 7 måneder, og han havde fået en ny chance i gymnasiet efter ferien. men han nåede kun at gå der i 4 dage, inden han fik et tilbagefald. dette tilbagefald stod på i en uge, hvor han efterfølgende søgte væk fra byen og problemerne. han tog ned til sine bedsteforældre for at slappe af og komme sig over abstinenser. vi snakkede ikke sammen i en måned, da han gerne ville fokusere på at blive frisk + at at det gjorder at han savnede mig meget når vi var i kontakt. han ville så komme hjem igen når han havde været clean i 1 måned. da han så kom hjem igen, troede jeg at alt ville blive som før, dog på hans præmisser. Men det blev det ikke, jeg har mistanke om at han har fået en depression oven i(det havde han også sidste gang det stod på) vi mødtes så og fik talt ud. han sagde at han synes ikke at v skulle ses mere, og ihvertfald ikke så længe at han havde det som han havde. han ville gerne fokusere på at blive frisk, og ville ikke rive mig med ned. jeg blev rigtig ked af det, for jeg ville jo rigtig gerne være der for ham og hjælpe, men han lukkede mig bare ude. han vil ikke se mig så længe det står på. kan godt forstå hans valg, da det er for hans eget bedste, men det gør ondt at blive lukket ude på den måde, når man kun vil ham det bedste.

mit spørgsmål er så: er det normalt at når man har det som ham, at man så lukker de folk som man holder af ude, for ikke at påvirke dem og rive dem med ned, selvom de gerne vil hjælpe? kan slet ikke sætte mig ind i hvad han tænker og hvorfor han gør som han gør, når jeg tilbyder min hjælp af egen fri vilje. kunne det ikke godt tyde på en depression? for de er ikke kun mig han har lukket ude men også hans venner.
-tror i at han "lukker" folk ind igen når han får det bedre med sig selv? for ønsker at være i hans liv og hjælpe ham så meget som jeg kan!

– hvor lang tid kan der gå inden han får det bedre? jeg ved at der selvfølgelig skal noget hjælp til. lige nu går han i et fælleskab som betsår af folk som tidligere har været ude i et misbrug eller som ønsker at komme ud af det. de hjælper hinanden, og han går til daglige møder der. udover det har han en sponsor fra det fællesskab som hjælper ham og de snakker tit sammen. men er det nok hjælp? eller skal der noget mere professionelt ind? 

jeg er bare rigtig bekymret for ham og hans helbred. håber inderligt at det er en kortere process han skal gennemgå. men ved også at han så skal kæmpe meget hårdt så. Jeg synes bare det er hårdt at se en man elsker så meget være så langt nede. jeg ved at jeg ikke kan finde ro før at jeg ved han har det bedre, det er noget der går mig meget på. har i nogle gode råd til hvad jeg kan gøre for at hjælpe ham, eller skal jeg bare holde mig helt ude af det. ønsker jo ikke at være påtrængende, men har blot et for stort hjerte til ikke at hjælpe en der har det dårligt. er der overhovedet noget man kan gøre?

Kh Amalie

Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht

Hej

Du spørger om det er normalt, at man lukker de folk som man holder af ude. Tja – det ved jeg ikke – der hvor jeg arbejder til daglig Helsingung, har vi det udgangspunkt at vores opgave som behandlere, er at hjælpe de unge vi er i kontakt med at finde den rette vej for den enkelte unge ud af hans hendes overforbrug af hash. Så hvis det virker for din kæreste, er det sikkert den rigtige måde. Nu kan jeg ikke helt læse ud af det du skriver, om det rent faktisk virker, men jeg fornemmer at det synes du ikke. 

Nu ved jeg ikke hvilket "behandlingstilbud" din kæreste bruger – men det lyder som et NA tilbud Narcotics Anonymos agtigt tilbud, hvilket jo kan være udmærket, hvis det virker for din kæreste. Hvis det ikke er hjælpsomt, skal han jo prøve noget andet. 

Du spørger også om han ikke kan have en depression. Det kan han jo sagtens have, og det kan enten være hashen der har fremkaldt depressionen, men det kan også være at hashen hjælpen ham til at tackle depressionen, og det måske var derfor han begyndte at ryge regelmæssigt. Så mens han ryger har han "styr" på depressionen – det er den oplevelse han har. Når han så stopper med at ryge, kommer depressionen tilbage. Så jeg tænker han har brug for hjælp til at bliver undersøgt om han har en depression. 

Om han lukker folk ind igen. Det tror jeg meget afhænger af om det forholder sig som jeg har beskrevet ovenfor….

hvor lang tid der går inden han får det bedre. Ja gennerelt, hvis han stopper fra den ene dag til den anden, så går der fra 14 dage til en måned med at få styr på de fysiske reaktioner (abstinenserne), hvis han så har en depression, der har været undertrykt af hashen, ja så er han jo ikke "helbredt" før han har fået styr på depressionen. 

Det gode råd til dig om hvad du kan gøre, jeg tænker du skal lytte til ham, og høre hvad han siger, så hvis han siger han har brug for tid, så giv ham tid. jeg tænker dog det ville være godt hvis du kunne motivere ham for at blive undersøgt for en evt. depression/social angst eller måske andet psykisk. 

Så tænker jeg også det er vigtigt for dig, at du finder nogen der kan tale med dig. Så du som pårørende kan få kvalificeret hjælp. Mange kommuner har tilbud hvor de pårørende også kan få hjælp til at tackle det svære – at være pårørende/kæreste eller lignende til en der har et misbrug af rusmidler. 

Skriv igen hvis der er noget du vil have uddybet.

mvh

Flemming

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde35 år

Hash

Hej Jeg testede desværre min 14 årige søn positiv for hash i lørdags. Hvor lang tid kan jeg forvente det er i kroppen, før jeg forhåbentlig tester ham negativ? På forhånd tak. ...
Dreng / mand19 år

Hvordan får jeg min søn til at stoppe med at tage hash?

Min søn på 19 år er desværre begyndt at tage hash. Jeg havde en mistanke om det og da vi konfronterede ham med det, indrømmede han, at han havde taget det nogle gange. Jeg forberedte mig og vi tog ...
Pige / kvinde17 år

Min bror er kokain og hash misbruger

hej min storebror har haft et stort stof og druk misbruge. han er kommet ud i noget værre rod med dømbøder så nu bor han hos vores bedsteforældre. vil bare høre om i har nogle hjælpe midler til at ...
Se flere spørgsmål >