Spørgsmål i Brevkassen d. 13.5.2018

Spørgsmål

KategoriAmfetaminFeststofferKonkrete bekymringerKrop og sundhedPårørendeVenskab
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand21 år

Hej! Jeg har en veninde som tager meget amfetamin, og jeg har ingen idé om, hvad det præsic gør ved en.. idet jeg ved, klapre hun tænder, og meget store propiler, og er meget oppe og køre!? Men… Idet hun er i stoffet (Amfetamin), indtager hun også sovepiller, for at ku falde falde i søvn, samt. Amfetaminen er i blodet i hende..? Kan hun ikke risikere at få hjertestop eller, hvad sker der enlig med kroppen/hjernen, når man blander amfetamin og sovepiller tilsammen?? Jeg er sku lidt bange for at hun vil få hjertestop af det, hvis hun foresætter.. 🙁

Svar fra læge Henrik Thiesen

Hej

Amfetamin er en stimulans som øger vågenhed, opmærksomhed og humøret og som giver en behagelig rus. Samtidig øger det fysisk udholdenhed og mindsker træthed. Problemet med amfetamin er at hvis man tager for meget eller tager det flere gange efter hinanden så giver det irritabilitet, søvnløshed og rastløshed og det kan i høje doser udløses psykotiske tilstande med forvirring, paranoia, og hallucinationer og man kan blive aggressiv.

Det lyder som om din veninde er blevet afhængig af det når hun hele tiden tager det og når det er nødvendigt for hende at tage sovemedicin for at falde til ro. Der er en hel masse fysiske problemer med kramper, højt blodtryk, og rytmeforstyrrelser i hjertet hvis man tager det hver dag så din bekymring er reel nok.

Hvis hun ellers vil, kan man få hjælp til at stoppe med misbruget så min anbefaling vil være at opsøge den kommunale misbrugsbehandling eller en af de anonyme rådgivninger som også findes, for eksempel http://www.heltanonymkbh.dk/

Alt held og lykke til dig og din veninde
Henrik

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
Pige / kvinde16 år

Levertal

Hejsa Jeg skal have taget levertal og blodprøve i næste uge fordi jeg skal starte på isotretinoin. Og der bliver holdt 2 fester i weekenden, så jeg ville spørge om det påvirker mine levertal meget ...
Pige / kvinde15 år

Spørgsmål til projekt

Hej vi er 2 piger der laver projekt, og vi har et spørgsmål som lyder på “er der forskel på hvordan rusmidler påvirker drenge og piger” Håber i vil svare 🙂 ...
Se flere spørgsmål >