Spørgsmål:

Lsd som 16 årig

Dato: 31.01.2019

Køn: 

Dreng/Mand

Alder: 

16år

Hej fra dreng på 16.

Jeg har med 3 venner tænkt mig at tage Lsd til foråret.

Vi har fundet sted, tripsiter og køber også et testing kit.

Jeg har kun prøvet at ryge skunk og hash før.

Men jeg vil gerne vide hvad Lsd kan gøre ved en udviklende hjerne.

Svar: 

Hej

Jeg kan ikke sige dig hvad et LSD-trip vil gøre hvis du indtager LSD.

Hallucinogener virker meget forskelligt på forskellige mennesker men det er helt klart at den type stoffer kan give alvorlige bivirkninger afhængig af hvilken dosis man får og netop en 16-årig hjerne er så meget under udvikling at den kan reagere negativt på et trip.

LSD bringer en masse processer i gang i hjernen og der kan være langvarige effekter af indtagelse. En pubertetshjerne er under kraftig udvikling og derfor kan det som i en færdigudviklet hjerne giver en kortvarig effekt måske give meget langvarige effekter i en pubertetshjerne.

Så min umiddelbare reaktion er at man skal holde sig fra psykedelika i din alder

Hilsen
Henrik 

Tags: 

  • #LSD
Henriks billede

Besvaret af: Henrik Thiesen