Spørgsmål:

Hjælp

Dato: 17.12.2018

Hvilke hjerneskader kan man få efter et misbrug af et euforiserende stof?

Hvordan behandler man de hjerneskader i dag? - er dette den bedste måde

Hvordan kan man forestille sig at behandle dem i fremtiden?

Svar: 

Hej

Det er ikke spørgsmål som jeg sådan lige kan besvare uden at lave en lærebog om euforiserende stoffer.

Alle typer medicin og ”stoffer” har deres egne bivirkninger og forgiftningsforløb. Nogle er forholdsvis ugiftige mens andre er så kraftige at de næsten ikke kan doseres og indtages uden at give ubehagelige effekter.

Når du skriver hjerneskade, går jeg ud fra at du mener permanente fysiske skader på hjernen og de er ikke så typiske når man indtager noget som påvirker sindet men man kan for eksempel få hjerneskade hvis man overdoserer på morfin eller heroin og får iltmangel eller hvis man tager for meget stimulans som for eksempel MDMA og bliver overophedet, hvilket udløser en meget alvorlig fysisk krise som kan ende med at hjernen også tager skade.
Endelig er der nogle stoffer som alkohol hvor der er en direkte forgiftning så hjerneceller dør og der ser man at der er tydelige fysiske skader på hjernen efter mange års forbrug.

For nogle stoffer er det vist at dem som tager stofferne jævnligt fungerer dårligere end en sammenlignelig gruppe efter nogle år men man kan ikke direkte i en scanning eller lignende se nogen skade.

Med hensyn til behandling af hjerneskader må du ud og søge videre – det er ikke noget jeg kan sige noget specifikt om her.

Hilsen
Henrik

Henriks billede

Besvaret af: Henrik Thiesen