Spørgsmål i Brevkassen d. 15.11.2012

Hash og Alkohol

KategoriAlkoholBedøvende stofferBlandet med alkoholCannabisCBDHashHHCKrop og sundhedNysgerrighedPot
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand17 år

Hej Stofrådgivningen.dk, jeg hedder Morten Schrøder og er en ung mand på 17 år. Jeg ryger hash i weekenden, og har undersøgt en hel masse om det. Jeg bliver dog ved med at blive forvirret, da jeg finder alle mulige forskellige grundlag for at det er dårligt. Jeg er selv i den opfatning, at det ikke er godt for dit helbred, men langt fra dårligt. Så jeg har nogle spørgsmål, jeg håber i vil svare på. Dette skal selvfølgelig være videnskabeligt bevist, og ikke noget i bare svarer/gætter på. På forhånd tak. 

 

1: Sletter hash/marijuana dine hjerneceller? Sletter alkohol dine hjerneceller?

2: Hvis det ikke gør sletter dine hjerneceller, hvordan bliver jeg så høj/skæv?

3: Er der nogen videnskabelige beviser på, at hash/marijuana fremkalder kræft? 

4: Dør man af et ryge for meget hash/marijuana

5: Er cigaretter "sundere" end at ryge hash/marijuana?

6: Forårsager hash/marijuana kortidshukommelsestab?

7: Er hash/marijuana stærkt vanedannende? 

8: Bliver man sindsyg af at ryge hash/marijuana?

9: Bliver man doven og umotiveret?

10: Er det et gateaway stof?

11: Ødelægger det immunforsvaret? 

12: Nogle forældre vil ikke have, at børn ryger hash. Hvordan stopper man dette?

13: Hvad er mest harmfuld at indtage Alkohol eller Hash?

 

PS. Jeg ville blive rigtig glad, hvis jeg fik en kildeliste på svarene. 

Hilsen en ung dreng der gerne vil forstå, hvad det er han "propper" i sig.

Svar fra læge Henrik Thiesen

Hej Morten

 

Tak for dine detaljerede spørgsmål. Jeg er dog ikke i stand til at svare dig lige så detaljeret her fordi det er beregnet til at kunne stille spørgsmål om personlige oplevelser og problemer med stoffer.

 

Hash sletter ikke hjerneceller eller slår dem ihjel men som alle andre kemiske stoffer ændrer det hjernens måde at fungere på, især hvis det indtages meget ofte. Alkohol har den direkte gift-effekt på hjerneceller som man ikke genfinder hos cannabis.

 

Cannabis er et af de mindre vanedannende stoffer men alle reagerer forskelligt på stoffer så nogle får en meget ubehagelig oplevelse som du kan se her på websitet. Nogle bliver trætte og umotiverede mens andre ikke oplever det samme men man kan sige at jo hyppigere man ryger jo større er risikoen for at man oplever negative effekter.

 

At noget er et gateway stof betyder vel grundlæggende at man tænker sig at hvis man indtager et bestemt stof så vil man senere indtage andre stoffer fordi man bliver ledt hen til dem nærmest skæbnebestemt og det er der ikke noget der tyder på. Så skulle der være mange flere som tager ”hårde stoffer”

 

Alkohol er at af de farligste stoffer vi har men som du kan se af spørgsmålene i brevkassen så kan man få det rigtigt dårligt af at ryge hash så der er ingen garanti for noget.

 

Som altid er det sikreste at lade være ud over at man risikerer at komme i problemer med politiet når man køber illegale stoffer.

 

Hilsen

Henrik

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde30 år

Cbd m. under 0.2% thc

Hej😊 Jeg har røget hash hver eneste dag i over 15 år, men da jeg fik kørekort, tog jeg en kold tyrker, og jeg har ikke røget hash i 1 år og 4 måneder nu. Forleden dag fortalte en veninde mig om cb...
Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Se flere spørgsmål >