Spørgsmål i Brevkassen d. 28.12.2018

Frygt for at nyse

KategoriAndre stofferViden
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde17 år

Hej. Jeg er en pige på 17 år, der hen ad vejen har udviklet en sær frygt for pludselig at nyse. Jeg har ikke førhen haft problemer med at nyse, og ej har jeg frygtet det, at nyse før. Jeg har været inde og søge rundt på nettet, om der måske var andre der havde samme problem, men der måtte jeg desværre give op. Jeg har ikke nyst i rigtig lang tid – måske ikke i en måned eller mere – og er nu bange for, om der skal ske mig noget, så snart jeg nyser. Som en pige med hypokondri, er jeg bange for jeg fejler alverdens sager, hvis jeg er i nærheden af nogen der fejler noget, eller hvis jeg læser om nogen, der har nogle sygdomme på nettet – altså, at jeg også fejler det og eventuelt får samme udkom som dem. Jeg har læst om hvad der KAN ske, når man holder nyset tilbage (hvilket jeg har gjort alt for at gøre, så jeg ikke nyser), og har fundet nogle artikler med personer, der har fået hul i halsen og hjerneblødning af at holde nyset inde, men senere nyse meget kraftigt for så at skade sig selv. Jeg er utrolig bange for, at det samme sker med mig, selvom jeg godt ved, at man ikke skal stole på alt, der står på nettet. Skal jeg være bange for at der sker mig noget, hvis endelig jeg nyser, eller skal jeg bare “nyse til”? Med venlig hilsen En meget bekymret pige

Svar fra læge Henrik Thiesen

Hej

Dit spørgsmål har jo ikke meget med stoffer og misbrug at gøre!

Men jeg vil nu alligevel sige at nyset er jo netop opfundet af naturen for at vi kan rense skidt og bakterier ud fra næsen og svælget.

Hvis man som dig er ængstelig for for alt det man kan komme til at fejle, kan man jo blive overvældet af alt det der står på nettet men jeg har personligt aldrig læst i faglitteraturen at det skulle være farligt at holde nyset tilbage. Man kan måske teoretisk forestille mig at der kommer et ubehageligt tryk hvis man holder meget tilbage – men jeg har aldrig set eller hørt om nogen som er blevet skadet af at holde nyset tilbage.

Men som sagt nyset er til for at rense ud – så nys endelig igennem og hold gerne et lommetørklæde op foran næsen når du giver den gas – for det er virkelig effektivt

Hilsen
Henrik

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde16 år

Syg hver ferie

Hej Jeg har været syg i næsten alle ferier det sidste halve år. I efterårsferien 23 havde jeg halsbetændelse og mellemørebetændelse, i juleferien havde influenza, og nu i påskeferien har jeg slem h...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Pige / kvinde19 år

LSD og Psilocybin

Hej Hvordan påvirker lsd og psilocybin serotonin receptoren? Er det korrekt forstået af LSD og psilocybin kan skubbe vesiklerne med serotonin ud i synapsen? ...
Se flere spørgsmål >