Er alkoholisme arveligt?
Man ved, at mange børn, der er vokset op i en familie med alkoholmisbrug, selv får misbrugsproblemer som voksne. Det er dog svært præcist at sige hvorfor.
Ny forskning viser, at der muligvis overføres noget arvemateriale fra forældrene til barnet, som gør, at der rent genetisk er større risiko for at blive alkoholiker.
Mange mener dog, at det er det sociale miljø, der spiller den største rolle.
Måske er der flasker på bordet, hver gang der kommer gæster, uanset tidspunktet.
Faderen kan ikke ordne lidt havearbejde og verdensituationen sammen med naboen uden en øl i hånden.
Under madlavningen får mange sig også tit et glas vin. En drink efter arbejdstid signalerer, at nu har mor og far fri og skal slappe af.
Hvis man som barn er vant til at se forældrenes brug og især misbrug af alkohol, vil det være mere nærliggende selv at få et stort alkoholforbrug, end hvis man vokser op med forældre, der sjældent drikker.
Udgangspunktet er, at den enkelte selv er ansvarlig for sit liv og kvaliteten af dette, og danskere er ikke glade for forbud mod noget som helst.
De senere år har politikerne forsøgt at ændre holdningen ved bl.a. at indføre en lov om, at unge ikke må købe alkohol, hvis de er under 16 år, fordi man mener, at jo nemmere alkohol er at få fat i, des flere bliver misbrugere.


