Spørgsmål i Brevkassen d. 22.6.2014

Kæreste med misbrug !

KategoriBedøvende stofferCannabisCBDHashKæresterKærlighedKonkrete bekymringerPotSkunkStoffer og hverdagen
Se svar
26
26 kommentarer

Spørgsmål fraPige / kvinde26 år

Hej. Jeg ved ikke hvorfor jeg laver dette oplag, måske fordi jeg er så frustreret over hvad jeg ellers skal gøre. Jeg har haft en kæreste nu igennem 1,5 år, og han ryger hash flere gange om dagen. Da vi mødte hinanden vidste jeg godt at han gjorde det, men fandt først ud af for et halvt år siden da vi flyttede sammen hvor meget det egentlig var. Vi har det vildt godt sammen, men hash emnet er blevet et tabu efter flere måneders skænderiers omkring det, de sidste måneder har jeg ikke nævnt det, men det nager mig så meget hver eneste dag. Han ved jeg ikke bryder mig om det, og hvor ked af det han gør mig, men han gør det stadig. Han har prøvet at stoppe fordi han var bange for at miste mig, men det varede kun 2 måneder. Han passer sit arbejde, er helt normal når han har røget og dyrker masser af motion og er meget social, så han spørger mig tit om hvad der er så slemt ved det??? Og jeg kan ikke rigtig svare på det, men vi ved jeg at det skader på længere sigt, btw han har for vildt koldsved om natten, men ved ikke om det har noget med det at gøre? Men om ikke andet er jeg frustreret da vi begge er 26 og snakker om børn om et par år, men jeg skal ikke have børn med en der misbruger hash hver dag. Ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre, tror også bare at jeg havde brug for at komme ud med det .. Tak !!

Svar fra null Netstof Teamet

26 kommentarer

Anonym

Det er først et misbrug hvis han’s liv falder sammen omkring ham, som en direkte følge af at han ryger.
Du skriver selv at ” Han passer sit arbejde, er helt normal når han har røget og dyrker masser af motion og er meget social”
Jeg kender flere der aldrig har røget og alligevel ikke er “normale”, ikke dyrker motion eller er social, så jeg kan heller ikke se problemet..
Læs en HEL del mere op på det før du drager flere forfejlede konklusioner..

Stefan

han passer sit arbejde han er social og dyrker motion … det lyder til at du har et større problem end han har ?? …

så spørgsmålet er vel om du ikke har skabt et problem der ikke er der?

Jimmy Guru

Hej anonyme afsender. Jeg forstår dine fustrationer omkring din kærestes hash rygning. Hash er tit forbundet med noget negativt, kriminelt osv. Men på det seneste er den tabu omkring hash, lidt brudt. Flere går ind for legalisering bla. Nogle få politikere, folk ytre sig også mere frit omkring det, så det ikke helt føles unormalt at være hash-ryger Idag. For det kan på en måde samlinges med alkohol men syntes klart du burde søge efter lidt mere Info. Omkring cannabis. Nogle mennesker kan tåle hash, andre kan ikke og som du beskriver din kæreste så vil jeg ikke mene han vil tage skade anderledes end en stoleryger af feks. Cigaretter. Så længe hashen ikke tager overhånd over hans liv, og han som du nævner passer sit arbejder og ikke smadrer jeres økonomi, kan jeg ikke helt se det helt store problem 🙂 – held og lykke til jer begge i fremtiden

Anonym

Det virker umiddelbart som om, at du har virkelig svært ved at acceptere, at din kæreste ryger hash, på trods af, at han passer sit arbejde og dyrker motion. Hvorfor bebrejde ham? Mange vælger at ryge hash, og din kæreste virker som et godt eksempel på, hvordan man godt kan ryge hash, og stadig være velfungerende. Du har nogle fordomme, du burde overveje, at lægge på hylden.

Pappa Kush

Til din orientering havde bob marley 12 børn
Snoop dogg har også en ornli flok hvoraf 2 er adopteret mener jeg
Og willie Nelson har vidst også et Par stykker.
Alle 3 ryger/røg nok 20 gange så meget ganja som din kæreste og de har da klaret sig pisse godt
Så peace out og god ryger 😉

Anonymos

Slap nu af tøsse mås der kommer sku da ikke til at ske noget ved at han puffer en 10-15 joints dagligt det der sku ikke så mange der tager skade af så længe man passe på med at ryge ned i hulet som man kalder det hvis alt køre som det skal, så sker der sku nok ikke så meget ved at han gør det og hvis han har det godt med at ryge hvorfor fanden hopper du så ikke også med på toget så kunne det lige pludslig gå hen og blive exotist istedet for ad nu ryger han igen …. -.- sæt dig ned lad ham fortælle dig lidt om det forskellige også begynd at smag på hampen når du så har prøvet det i 2 månders tid så kan du så sige til ham at han skal lade være hvis du stadig har så meget i mod det til den tid skal dog siges de første mange gange jeg røg da havde jeg sku heller ikke de fedeste oplevelser med det men det kommer med tiden det lige som en kur man stopper ikke halvvejs så kommer der sku ingen forbedringer man skal køre den helt igennem og som regl plejer 2 månders røg at hjælpe på hvordan man har det efter man har røget istaten fik jeg sku nogle gange det dårligt og begyndte at føle min krop hoppede ud af mig selv men som sagt ryg en 3-4 joints om ugen også til sidst så kan man så lave ultimatiom eller bare lære at leve med at folk rent faktisk snart får det legaliseret

Anonym

Vil lige starte med at sige at jeg fuldt ud forstår din frustration. Det lyder som om han fungerer i sin hverdag. Men det handler vel om mere end det. Det handler vel også om en generel holdning til om det er okay at ryge hash.
Faktum er at det er ulovligt, og på den måde handler det vel også om mere end om han kan fungere.

Nogen måler et misbrug på om folk kan gå på arbejde, i skole og og i det hele taget få en almindelig hverdag til at hænge sammen. Jeg synes ikke helt det giver mening.

Hvis han kan få en hverdag til at hænge sammen uden hash…så har han ikke et misbrug. Men hvis han ikke kan lade være, så er han lige så meget en misbruger som den junkie der ligger med en nål i armen i en trappeopgang.

De der tåbelige sammenligninger med andre mennesker der på trods af deres hashmisbrug har haft succes siger jo ikke rigtig noget om din kæreste og jeres liv.

I bund og grund kan ingen af os sige noget om din kæreste er bruger eller misbruger, og måske betyder det heller ikke det helt store.

Det der betyder noget er om du har det godt med ham. Hvis du er glad og du trives med det liv i lever nu….så er det jo bare top. Hvis ikke du trives (lige meget hvad årsagen er) så må du gøre op med dig selv om du vil leve med de fejl, mangler og problemer som er en del af jeres forhold eller om du vil videre. Du kan ikke lave andre mennesker om, men blot tage stilling til om du vil dele dit liv med dem…på godt og ondt. Han er som han er…kan du leve med det???

SÅ…glem lige det med hashen et øjeblik, stil dig foran spejlet og spørg dig selv. Er jeg det menneske jeg gerne vil være og lever jeg det liv jeg gerne vil lige nu. Hvis ikke du kan svare ja, så bliver du nødt til at gøre noget for at lave en ændring i dit liv.

Det lyder som om han kan fungere med sit misbrug (jeg synes helt klart det er et misbrug, hvis man ikke kan fungere uden sin hash) så spørgsmålet er kun om du kan acceptere at han er som han er. Den dag hvor du får ham til at ændre adfærd kommer ikke. GLEM DET….det er en illusion som mange kærester gør sig. Hvis nu…det bliver nok anderledes og hvad man ellers kan forsøge at fortælle sig selv.
NEJ…det bliver ikke anderledes og du skal ganske enkelt bare stille dig selv det enkle spørgsmål. Kan jeg leve som jeg gør nu og acceptere min kæreste som han er, eller må jeg videre i mit liv.

Der er ingen andre end dig der kender det rigtige svar på det spørgsmål.

Papa Bue Viking...

Det lyder mere til at det er dine egoistiske forestillinger om hvordan dit parhold skal være. Jeg håber aldrig han laver om på sig selv, for han er i høj grad en helt blandt mænd i dag. Han burde hyldes for netop at trodse idealerne omkring den “perfekte kæreste/parhold”.

Ikke at man skal trodse for at gøre skade på andre, men som du selv skriver har han røget lige fra starten af jeres forhold. Du er bare nu kommet til et sted, hvor du mener at det måske er på tide at blive “voksen” og droppe røgen for at passe ind i dit Eurowoman-liv.

Synes du skal tage et godt kig ind af i dig selv og se om du i virkeligheden ikke burde tage dig et joint og lade vær med at gå og være så nederen over for din kæreste!

Anonym

Tak for de fleste af Jeres kommentarer, trods det at der er mange holdninger jeg absolut ikke forstår ! En ting jeg meget gerne vil slå fast er at min kæreste har et misbrug, hvis man ryger 4-5 gange om dagen, og ikke kan fungere (Sove om natten, slappe af osv) hvis ikke man har røget. Så er man en MISBRUGER og har et problem. Så kan det godt være at han med sit misbrug kan fungere i en normal hverdag, men derfor er det stadigt et misbrug.

Og det med at jeg selv skal hoppe med på bølgen WTF ! Hvad er der galt med folk. Først og fremmest har jeg røget mange gange før, dog kun i sjov og hygge, men når man så er sammen med en der ryger hverdag, bliver det ligepludseligt knap så charmernede og spændende.

Jeg ønsker ikke at han skal stoppe for at jeg kan få det bedre med mig selv (Og at mit liv kan blive åhh så perfekt) Nej jeg har det okay med det, som vores liv er nu, men som jeg også har skrevet snakker vi om børn i den nærmeste fremtid, og en ting jeg er ret sikker på, er at jeg ikke skal have en far til at hente mine børn i børnhaven påvirket. Eller være omkring dem når han er påvirket, da det sænker hans reaktionsevne og gør man trættende. Altså mine børn skal ikke være far til en MISBRUGER: Sorry, så kan det godt være at jeg er naiv i troen på at han en dag kan stoppe, men når man elsker en person så højt, ville det at opgive ikke være en mulighed på stående fod. Men ja hvis ikke han er stoppet når vi skal have børn, så bliver det ikke med mig !!

KC

Han er misbruger. Helt enig.

Og det er der ikke noget galt i hvis I er enige om at leve jeres liv sådan. Det lader det til at I er nu og så er det jo fint. Hvis du allerede nu ved at du ikke vil acceptere han ryger hash hvis I skaL have børn så bliver beslutningen jo bare det lettere at tage når I kommer så langt.

Lad være med at lytte til folk der vil have det til at handle om at det er dig der er noget galt med.
Der er ikke noget galt med nogen af jer. I skal tydeligvis bare ikke leve jeres liv sammen, så længe jeres holdninger ikke kan mødes.

Hvis du om ændrer mening og accepterer hans misbrug, eller hvis han stopper med at ryge, så er det jo bare en ren fest resten af jeres dage. Hvis ikke det sker så finder i sikkert hver især en anden at dele livet med som I passer bedre med.

Stå fast på det du mener er rigtigt for dig, og træf dine beslutninger udfra det.

You go girl

Kolja

Det er altid svært at finde den rette at få børn med. At han dyrker sin sport, passer sit job og er social tyder på at han ikke er hardcore misbruger, men nærmere over i den bløde ende.

Prøv at gå ham lidt på klingen og hør ham hvor hvornår han ikke har tænkt sig at ryge sig skæv når i har fået børn. Man kan ikke passe små børn mens man er skæv, da de konstant laver ulykker og kræver konstant overvågning. Gør ham opmærksom på at han ikke kan være skæv når han passer børnene (og du ender med at passe børnene hele tiden hvis han ikke er istand til det).

Da i er et ungt par som nok ikke er færdige med at feste er en graviditet også rigtigt uretfærdig over for kvinderne da mændene jo kan drikke og ryge mens du bare skal være afholdende for dit ufødte barns sundhed. En hash ryger kan dog være at foretrække frem for en fyr som drikker sig stiv og går i byen hver weekend og møder unge piger mens du ligger derhjemme og har en stor gravid mave. Den passive røg fra en hash ryger er dog helt uacceptabelt for din graviditet og for små børn, så det skal i også snakke om.

Men mit råd til dig er at finde nogle grupper, venner eller familie medlemmer som har erfaring med at have børn, da det at være en god forældre kun er noget man ved når man har prøvet det (folk som er helt blæste kan man godt sortere med det samme, men nogen forandre sig også og bliver mere voksne når de får børn).

Folks kommentarer herinde skal du ikke tage dig af de de blot forsvarer sig mod et samfund som skærer alle hashrygere over en kam som værende misbrugere og kriminelle, mens at du jo har et helt reelt problem som du gerne vil finde en løsning på.

Mette

Jeg forstår egentlig godt din bekymring, især når det er ulovligt. Jeg har gennem de sidste 2 år levet i et forhold med en misbruger. Har faktisk set gennem fingrene med det fordi vi havde hver vores penge, del husleje og alle de forskellige fælles udgifter op og hav “lommepenge”. Sådan levede vi, indtil nu. Manden vil have fælles økonomi (jeg vil ikke), jeg venter barn og derfor har jeg givet min kæreste et valg nu. Hvis han fortsætter bliver det uden mig og hans kommende søn (2 måneder til) ☺ Men du skal fortælle ham, hvordan du har det med det. Hvis du ikke kan acceptere det og han gerne vil ryge, burde du måske overveje få på kompromis eller gå hver til sit, Held og lykke herfra ☺

Bille

Hej Anonyme.

Jeg sidder, ligesom dig, og er frustreret og føler mig magtesløs.

Min kæreste gennem 3 år er også hashmisbruger, og har været det i 15-20 år. Han er 35, selvstændig og kan på sin vis godt leve et forholdsvis “normalt” liv, trods hashen. Det nager også mig når min kæreste ryger, og det kan være enormt svært at sætte ord på hvad præcis det er der gør en så ulykkelig. Jeg tror måske ikke at det nødvendigvis er svært fordi der er ting ens kæreste ikke; gør, kan huske, orker, osv. Men fordi at det er utrygt og ubehageligt at leve tæt sammen med et menneske der altid er påvirket og vil tilsidesætte alt for at få det behov opfyldt. Det at der er noget som altid kommer først, og som altid sætter dagsordnen, gør at man føler sig ubetydelig og ligegyldig.

Pyt med at vi kommer for sent, pyt med at du altid skal sidde og vente, eller at du er i tvivl om hvorvidt det er ligegyldigt at du er her eller ej! Faktisk, hvis du går, gør det det lettere for mig at ryge endnu mere, og det er jo det bedste. Det, at det bliver betragtet som en befrielse, at man ikke er der, er noget at det mest ødelæggende for et menneskes selvværd. At man, i sin kærestes øjne, ødelægger noget for ham ved at være tilstede er så urimeligt, tarveligt og egoistisk at det er svært at fatte at man vil være det bekendt.

For mig betyder det ikke noget om han kan finde ud af sit arbejde, dyrker motion osv. Men den psykiske påvirkning det har på en, når ens kæreste altid er lidt “et andet sted”, eller gør alt for at komme derhen. Jeg er ligeglad med om det er ulovligt eller ej. Jeg er ligeglad med hvorvidt hash eller alkohol er mest skadeligt og alt det der. Ingen mennesker kan holde ud at være i nærheden af en der altid er påvirket.

En af de ting der gør ondt på mig, er at hvis jeg gjorde noget tilsvarende sårende eller ødelæggende for min kæreste, ville jeg stoppe med det lige med det samme! Det gør forholdet meget ulige, og allerede der har man skabt en kæmpe ubalance. Jeg er godt klar over at det ikke er let at stoppe med hashrygning, men at man hellere vil miste familie, venner eller kæreste, for ikke at skulle give slip på sin “ryger” er da forfærdeligt og meget sørgeligt.

Jeg kan godt høre at mange af dem som har besvaret dette indlæg, selv ryger hash, og aldrig har prøvet at stå på den anden side. Hvis de havde prøvet at blive fravalgt, manipuleret med, skældt ud uden grund, løjet for og ligegyldiggjort på samme måde af deres kæreste, ville de måske være lidt mere forstående og ikke forsvare deres allerhelligste plante på så grov og nedladende vis som de gør herinde. Der er ikke nogen der er “på nakken” af deres kæreste, eller i tvivl om de skulle forlade en de elsker, uden grund.

Jeg har flere gange læst indlæg af tidligere hashmisbrugere, som skriver at de skulle ud af misbruget før de pludselig kunne se hvor meget de har såret kæresten og hvor dumme og egoistiske de har opført sig, da de var afhængige. Det er ikke fordi man ønsker at gøre sin kæreste ondt eller såre ham/hende. Men lige som han kan ryge en masse ærgerlige ting væk, ryger han empatien, medfølelsen og forståelsen væk. De gode sider er jo lige så skæve og ligger stille, som alle de dumme ting han gerne vil glemme i sin røgsky.

Jeg forstår som sagt din frustration, og går rundt og overvejer om jeg virkelig kan leve med de her ting, selvom jeg elsker min kæreste helt ufatteligt højt, og drømmer om et langt liv sammen med ham. Skal og kan man undertrykke noget der gør enormt ondt, for at beholde en man elsker? Kan man? Eller er det altid bare et spørgsmål om tid før man ikke kan længere. Jeg ønsker virkelig ikke at give slip på min kæreste, men jeg ved ikke om man ikke ender med at se lidt ned på sig selv, fordi man fandt sig i for meget!!??

Nu er jeg vist osse kommet ud med lidt. Så må jeg bare finde ud af hvad jeg helst vil undvære…

Magnus

Jeg kan ikke se, hvad du ellers skulle stille op, end at stille ham et ultimatum. Fortæl ham, at du ikke vil acceptere det og du må føle dig nødsaget til at gå fra ham, hvis ikke han er villig til at skære ned eller stoppe (ved ikke hvad, der er nok for dit vedkommende). På den måde presser du ham, og hvis ikke han er villig til at gøre dette for dig, så er der heller ikke nogen grund til at holde på ham – også selvom det lyder utrolig hårdt.

Med venlig hilsen,

Magnus

Den forstående

Hej, jeg forstår fuldt ud diine frustrationer. Jeg har været sammen med min kæreste 3 år snart 4. Jeg er opvokset med en alkoholisk far og en stedfar som røg hash fler gange dagligt. Det har gjodr jeg er meget modstander af hash. Jeg vidste min kæreste havde røget før han mødte mig også hverdag. Det gjode han ikk mere, sagde han… vi var lykkelige og det gik rigtig stærkt, blev gravid efter 3 mdr og fik den dejliste datter. Han indrømmede i en kæmpe brandert at han havde røget i 2 år hver dag… Dette han skjulte de virkelig godt. Jeg valgte at gi ham chancen til at holde. Jeg er selv skilsmisse barn og vil kæmpe for vores forhold bliver “normalt ” igen. Men det er det stadig ikk. Hver dag er en kamp…. Vi er stadig sammen men det er den daglig diskussion om alt… han lunte er meget kort, of han flipper over et lille forkert ord.. Find dig en mand som ikke er misbruger. Jeg elsker den mand over alt på jorden men løgne og problemer i vires forhold pga han vælger ar ryge det lort.. Håber det kunne give lidt ro

Anonym

Jeg forstår dig virkelig godt.
Det kan godt være, at hash ikke er farligt, men det er stadig ikke dejligt, at vide at ens kæreste er påvirket af noget hver eneste dag. Man er jo i en anden tilstand, end når man ikke ryger. Det at vide, at ens kæreste bliver nød til at være i en anden tilstand for at leve (han kan ikke stoppe med at ryge), er foruroligende..

Anonym mor

Jeg genkender tankerne. Jeg kender andre, der også genkender tankerne. Vores historier er meget ens. Lige så ulykkelig, som kærligheden gjorde os lykkelige engang. Jeg stod i samme situation 11 år siden. Samme tanker. Det har siden ødelagt … alt. Alle de undskyldninger for at retfærdiggøre hash og gøre det uskyldig. Lad dig ikke nare. Kærligheden kan svække dømmekraften. Man er så tillidsfuld, selvom man bære en lille skepsis indeni. 1000 salgstaler/ forsvarstaler kører i ring ude i samfundet, særligt af alle der ryger. Man rykker sine egne grænser stille og roligt. Det der taler til dig nu er din sunde fornuft, en advarsel. Jeg ignorerede den. Jeg undlader alle mellemregningerne. Læs om hashmisbrugers konsekvenser for familier i stedet. Han er alene nu. Alle de år efter. Altså vi måtte brydes efter alt alligevel.. Jeg står med en dreng på 4 år og er gravid. Min dreng og hans far har altid haft et forhold, der har rummet både kærlighed og hash. Der skulle kun være kærlighed imellem de to. Min søn sagde en dag til min irritable eks: ” Far, gå ud og ryg, så bliver du glad igen.” Min eks kunne tale om alt mellem himmel og jord. Men aldrig! skulle nogen tale grimt om hash. Han gjorde det kun engang, hvor han var stoppet helt med at ryge hash. De 2 lykkelige måneder [wuup] Han sagde: “Jeg er så glad og stolt. Jeg har det helt anderledes. Jeg er nødt til at sige undskyld, jeg kan godt se nu, at jeg ikke har behandlet jer retfærdigt, men det kunne jeg ikke da jeg røg. Jeg har løjet mange gange for dig..” Kort tid efter faldt han i igen. Han besøgte gamle ryger-venner.

Emilie

Kære dig,

Jeg håber af hele mit hjerte, at du læser mit svar.

Jeg er slutningen af 20’erne, er godt uddannet, sidder i en god stilling, og ejer både lejlighed og bil. Alt i alt et velfungerende og normaliseret liv. Jeg har været i forhold med en misbruger – 6 år blev det til. Han var/er verdens dejligste, sjoveste og klogeste mand. Når hashen ikke fyldte så meget havde vi det perfekte forhold! Min ekskæreste var/er en flot mand, kører rundt i en stor flot bil, bor i en kæmpe ejer lejlighed midt i KBH, og sidder i en stor og fornem stilling. (Jeg prøver at tegne det perfekte billede – UDADTIL!)

Min ekskæreste havde røget i mange år inden vi mødte hinanden. Men hashen begyndte at fylde mere og mere. I perioder var han social, dyrkede motion, var omsorgsfuld og opmærksom. I andre perioder kunne han kun overskue hans arbejde, og det eneste han gjorde når han var hjemme, var at isolere sig i hans mandrum, hvor han spillede computer og røg fede for sig selv. Han løgn omkring hvor meget han røg, og prøvede at stoppe mindst 15 gange i løbet af de 6 år. Gik tilmed i behandling, men uden held. Han havde selv et lille ønske om at stoppe, men ikke nok. Tingene blev værre og værre. Vi kunne aldrig lave noget sammen, hvis det ikke forgik inde i lejlighed, da han ikke ville have at folk skulle se at han røg. Han ville aldrig på ferie, da han så ikke kunne ryge. Når vi var sammen med veninder/venner/familie el. var ude at spise, kunne vi MAX være væk i 2 timer, da han så skulle hjem os ryge. (Hold nu op en masse undskyldninger vi skulle finde på) Hans hygiejne gik voldsom ned ad bakke, og han kom hurtig til at se gammel og slidt ud. Selv min familie nævnte det. Han begyndte at skifte job ofte, og blev fyret hele 2 gange igennem vores forhold. Han sad i nogle store stillinger, så det var ikke bare noget virksomhederne valgte fra den ene dag til den anden.

Vores forhold var et mareridt til sidst, vi kunne aldrig have gæster, da han hurtig ville have dem ud af døren igen, så han kunne ryge. Vi kunne ikke tage på ture, da han ikke kunne køre da han var så påvirket (Jeg havde ikke kørekort der endnu). Jeg lavede ALT derhjemme. Gik med hunden, gjorde rent, handlede ind, ordnede tøj. Til tider lavede han dog mad! Det var SÅ opslidende, og jeg tændte ikke på ham til sidst, da han altid lugtede og var usoigneret. Han ville aldrig deltage i noget socialt, og når han endelig gjorde, var han ofte vred og irriteret fordi hans abstinenser begyndte at tage til.

Det tog mig 3 år at forlade forholdet, da jeg jo var klar over, hvilken dejlig mand han kunne være. Men jeg kunne desværre ikke se denne mand være far til mine børn. I de første 3 år var han også hashryger som sagt, men det påvirkede ikke vores dagligdag som sådan. Kom væk så hurtig du kan! Jo før jo bedre!

Jeg syntes ikke at man kan byde et voksen menneske at stille dem overfor et ultimatum. Mine personlige (og faglige) erfaringer siger mig, at man ikke skal stoppe et misbrug for andres skyld, eller af tvang el. frygt. Lysten til at stoppe skal komme inderst inde fra en selv.

Jeg kan kun råde dig til en ting. Forlad jeres relation, og se tilbage på jeres forhold med taknemlighed over de erfaringer du har fået på godt og ondt. Gå derfra med oprejst pande og med åben hjerte mod nye eventyr. Det er aldrig for sent!

Jeg taler af erfaring.

Kærligst E

Anonym

Føler du dig svigtet i en eller anden udstrækning… Er den nøgne sandhed at det er dit eget ansvar at gøre din virkelighed klar, for dig selv og for ham du elsker.

At elske sig selv i alle kærlighedens nuancer afgør efter min overbevisning hvad du får udefra…

Jeg selv føler at jeg må anstrenge mig meget og mærke efter igen og igen, for ikke at forblive `medmisbrugeren´ der tillader illusionerne og løgnene at blive ved at gentage sig…

For så vidt er det jo hans ansvar at imødekomme netop din virkelighed, dine grundlæggende menneskelige behov, hvis han i sandhed elsker dig…

Som andre bekræfter: Hans valg, hans ansvar. Den frie vilje… Til at leve det liv man hver især ønsker som individ. Hvad end ens personlige overbevisninger er om hvad man kan og hvad der er muligt.

Tillad og vid at du er helt unik og fortjener at blive elsket langt dybere og mest ubetinget end muligt at begribe.
Først og fremmest af dig selv. Dermed tillader du automatisk andre at elske dig, som kun du skal elskes, i og med at den kærlighed du får givet, kun af din og uden begrænsninger…

Kærligheden heler og løfter. Den kan godt gøre ondt i tabet af den fysiske tilstedeværelse og aktive bekræftelse på både sanser, sind og sjæl.
Den skader aldrig… Det er ikke ægte ej heller kærligt…

Respekter dig selv, alt hvad du indebær. Det er naturligt. Giv det den plads og retfærdighed det har brug for.
For at mærke. forstå, hele, give slip på etc… hvad end dit personlige behov er…

Alt starter ved dig selv.

Glem alt om bebrejdelse, skyld, tvang, fortid… Det er hvad vi gør i nuet der viser vort sande ansigt, hvad vi vil, hvem vi er, hvad vi drømmer om etc. etc…

Lad dine drømme leve, blive til virkelighed… Kun din tro og overbevisning begrænser

Vi har kun et levende liv nu.

Kærligst et med menneske

P.S: Uanset hvad… Du er aldrig alene.

Julia

Hej

Jeg røg selv hash permanent i over 7 år kun med få pauser i parioder. Men i de sidste 5 år inden jeg stoppede røg jeg stort set hver dag. Og taler af erfaring, mit råd til dig er, at du skal forsøge at finde ind til hvorfor han har behov for at ryge hash dagligt, for i mange tilfælde ligger der nogen problemer bag ved et misbrug som er årsagen til at folk ikke kan undvære det, det kan være ADHD symptomer depressions symptomer, eller andre grunde, det er de problemer der ligger bag hans misbrug i skal løse, og de kommer for de flestes vedkommende først op til overfladen når påvirkningen af hashen falder i kroppen.

I mit tilfælde var det en kombination af ADHD og det fantom at jeg ikke følte jeg kunne leve om til den mandlige rolle over for min da værende kvindelige kæreste, da jeg er født som mand, og jeg havde en kønsdyfori der gjorde at jeg ikke kunne lide at have sex med det køn jeg havde, uden at ryge hash, jeg følte mig kun nogenlunde tilpas med mit køn og min krop fordi jeg røg hash, og bedøvede store dele af min personlighed, i mange år, ind til jeg heller ikke kunne holde det ud mere, så begyndte jeg at blive deprimeret af at ryge hash, og da jeg hold nogen pauser i mit forbrug, indså jeg til sidst som 31 årig at det var fordi jeg var transkønnet at og aldrig havde Tore stå ved det, der var grunden til at jeg havde haft det så dårligt, og tilsyneladende havde været nød til at leve i en hash toge for at kunne holde mit da værende liv som mand ud, lige på det tidpunkt i slutningen da jeg endte med at erkende og acceptere det problemer jeg havde, havde jeg det så dårligt at jeg overvejede at tage mit eget liv. Men valgte i stedet at begynde at leve som transkønnet kvinde, fra den dag stoppede jeg med at ryge hash, da jeg ikke følte jeg var ordenligt mig selv når jeg røg hash.

Og har haft det bedre lige siden.

Og jeg siger ikke at det er lige så alvorligt med din kæreste, og nok heller ikke de samme problemer, men siger bare at hans problemer skal løses under vejs mens han stopper, hvis det skal lykkedes for ham at holde sig fra hashen.

For jeg har hvertfald spildt meget af mit liv på at skibe mine problemer foran mig, hvilket jeg er ked af i dag. Og det virker som om det er det samme han gør,, så du nød til at finde ud af hvad der ligger bag ved. Hans misbrug for at kunne Hjælpe ham.

Mvh Julia

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Pige / kvinde35 år

Hash

Hej Jeg testede desværre min 14 årige søn positiv for hash i lørdags. Hvor lang tid kan jeg forvente det er i kroppen, før jeg forhåbentlig tester ham negativ? På forhånd tak. ...
Dreng / mand19 år

Hvordan får jeg min søn til at stoppe med at tage hash?

Min søn på 19 år er desværre begyndt at tage hash. Jeg havde en mistanke om det og da vi konfronterede ham med det, indrømmede han, at han havde taget det nogle gange. Jeg forberedte mig og vi tog ...
Se flere spørgsmål >