Spørgsmål i Brevkassen d. 19.6.2014

HASH Blodprøve

KategoriBedøvende stofferCannabisHashKonkrete bekymringerNysgerrighedPotSkunkSporingstiderStoftestTHC
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand16 år

Jeg har lige prøvet at ryge hash for første gang, og da tænkte jeg ikke på at jeg skal have taget en blodprøve om 4 uger… Så vil vide om hvor lang tid der går før det er ude af blodet? Som skrevet, det var første gang jeg prøvede det. Blodprøven skal tjekke mit levertal, for at se om jeg kan tåle noget antibiotika medicin jeg er på. Men så går de vel ikke efter at se om jeg har THC i blodet! gør de?? Mvh den bekymrede teenager

Svar fra Rusmiddel-ekspert Helle Cold Larsen

Hej " den bekymrede teenager"

Mange tak for dit spørgsmål.

Når din læge skal tjekke dit levertal, er det nogle specielle blodprøver han / hun tager. Din læge skal fortælle dig om hvilke blodprøver du får taget og med hvilket formål. Det betyder, at hvis du skal have taget blodprøve for at få tjekket dit levertal, tager din læge ikke blodprøve for at måle om du har THC i dit blod- med mindre du bliver informeret om det. Så jeg tror ikke du har noget at være bekymret for mht. din blodprøve.

Det er rigtigt at THC kan måles længe i kroppen. Der går 1 – 2 dage eller længere, før hashen er helt ude af kroppen når du kun ryger EN enkelt gang. Hash optages i fedtvævet og udskilles igen derfra så derfor kan det måles i en blodprøve. Så ryger du hash igen inden det du røg sidst er ude af kroppen, vil stoffet ophobe sig i kroppen. Det kan tage op til 8- 10 uger før det ophobede hash er helt ude af kroppen og hjernen (målt i urin og blodprøve).

Håber du kan bruge svaret her, ellers synes jeg du skal gå ind i vores leksikon, hvor du kan læse mere om hash. Du kan også skrive "hash og blodprøve" i søgefeltet her på www.netstof.dk, så kommer der andre brevkassesvar frem, som handler om noget af det sammen som du her spørger om.

Held og lykke hos lægen,

Pas på dig selv, Helle

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Pige / kvinde35 år

Hash

Hej Jeg testede desværre min 14 årige søn positiv for hash i lørdags. Hvor lang tid kan jeg forvente det er i kroppen, før jeg forhåbentlig tester ham negativ? På forhånd tak. ...
Dreng / mand19 år

Hvordan får jeg min søn til at stoppe med at tage hash?

Min søn på 19 år er desværre begyndt at tage hash. Jeg havde en mistanke om det og da vi konfronterede ham med det, indrømmede han, at han havde taget det nogle gange. Jeg forberedte mig og vi tog ...
Se flere spørgsmål >