Spørgsmål i Brevkassen d. 6.7.2015

Kan jeg stole på ham nu?

KategoriCannabisFeststofferHashKæresterKærlighedKokainKonkrete bekymringerMDMAPårørendePot
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde20 år

Hej !

Står i den uheldige situation, at min kæreste, som jeg har været sammen med i snart et år, har en fortid med stoffer; primært coke og ecstasy. Når han ikke gik i byen røg han hash. Jeg forbød ham helt fra starten af vores forhold at tage hårde stoffer, jeg kunne leve med at han røg en gang imellem. Det viser sig så at 4-5 måneder efter vi fandt sammen, havde han løjet for mig og han havde taget stoffer nogle gange imens ham og jeg var sammen, ca 5 gange på 2-3 måneder. Vi fandt så ud af det igen, men et stort brud på tilliden.

Nu står vi så i den situation, 5 måneder senere hvor han lige er blevet udlært og skal holde fest, finder jeg så ud af, at han ville have købt 1g coke af sin kammerat imens jeg skulle have været i byen sammen med ham. Jeg tog ham så i det inden han nåede at tage noget, han kom hjem til mig med samme og undskyldte, men jeg følte jeg var nødt til at gøre det forbi med ham. Han bedte om at få lov til at snakke med mig om det, og det gik jeg med til. Da vi snakkede sammen, bedte han om, at få lov til at tage stoffer til den her kæmpe festival i Holland kaldet q-base, som han skulle med til i år. Det kunne jeg selvfølgelig ikke give ham min tilladelse til og jeg indså mere og mere, at jeg nu var single. Han siger så efter lidt stilhed, at han sælger sin billet til q-base fordi han hellere vil være sammen med mig. 

Skal jeg se det som om at jeg nu kan stole på ham og at han er færdig med det? Vi har aldrig haft det bedre end vi har det nu, udover at han er begyndt at ryge lidt mere end før, men det kan vi altid snakke om. Hvad skal jeg gøre, vil han altid lyve overfor mig eller kan jeg stole på ham efter han traf sit valg om at blive hjemme fra q-base , som er et sted hvor der virkelig bliver indtaget mange stoffer? 

Svar fra psykolog Eric Allouche

Hej med dig

 

Du må undskylde mit sene svar, men dit spørgsmål ankom lige efter at jeg var taget på ferie.

 

Som jeg ser det er det de samme regler som gælder for folk som tager stoffer som for folk som ikke tager stoffer: I bund og grund kan man ikke stole på nogen, og for den sags skyld heller ikke på sig selv. Prøv f.eks. at tænke på hvor mange gange du har sagt til dig selv "jeg lover mig selv dit eller dat" og hvor du ikke overholdt det.

Når det er sagt, verden er ikke sort og hvid, og der er selvfølgelig folk man kan stole meget på og folk man kan stole meget lidt på….så jeg vil heller se dit spørsmål som "hvor meget kan jeg stole på min kæreste?" i stedet for "kan jeg stole på ham helt?".

 

Ud fra det du skriver, så er der på den negative side at han har prøvet at skjule overfor dig at han tog eller havde planlagt, at tage stoffer, og på den positive side at han gerne vil snakke me dig om det og gerne vil droppe stoffer for at være sammen med dig.

Når man stiller det på den måde kunne det virke som en "uafgjort" situation…men det du skal være opmærksom på her er om der sker en udvikling, og hvis ja, i hvilken retning. F.eks. kan man læse at du selv gik fra at være 100% afvisende overfor at han skulle tage hårde stoffer…men at du senere ændrede lidt mening og accepterede at han havde taget stoffer mens i var sammen. Det samme gælder muligvis din kæreste. At han er gået fra en holdning hvor han tænkte "jeg gør hvad jeg vil bare hun ikke ved det" til " jeg vil gerne snakke med hende om det og droppe de hårde stoffer for at beholde hende". Det synes jeg virker lovende.

 

At han sælger sin billet til q-base er synes jeg, et tegn på at han virkelig mener det han siger, og derfor får det mig til at tænke at du kan overodnet stole på ham. Men der er ingen garanti for at han ikke kommer til at tage stoffer igen hvis han befinder sig i en situation eller i en stemning som lægger op til det og der er stoffer tilgængelige. De vigtigste ting i den sammenhæng er at hans ønske og projekt er virkelig at holde op med at tage hårde stoffer ( og f.eks. ikke kun at holde en pause, så han kan få lidt ro ift dig) og især, at I kan snakke sammen ærligt om det. Hvilket betyder selvfølgeligt at han skal fortælle dig hvis han mærker at han får lyst til at tage stoffer…men det betyder også at du er parat til at høre på det og hjælpe ham med ikke at tage stoffer (og f.eks. ikke flippe ud, føle dig svigtet eller blive vred).

 

Så, ud fra det du skriver, tænker jeg at ja, du kan godt stole på ham….dog med de sammen forbehold du vil tage for hvem som helst.

 

Når det er sagt, har jeg ofte mødt kærester til misbrugere som næsten umærkbart fandt sig i mere og mere, og som en dag vågner op i en forfærdelig situation og tænker "hvordan kunne jeg komme så langt ud?". Så min råd i den sammenhæng er at du nu tænker på hvor din grænse er ift din kærestes brug af stoffer, skriver det så præcist som muligt på et stykke papir eller i din computer, så du senere kan tjekke hvis du får brug for det, om du stadig er på den rigtig side af de grænser du har sat til dig selv.

 

Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig lidt.

 

Held og lykke med dit forhold

Eric

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Pige / kvinde35 år

Hash

Hej Jeg testede desværre min 14 årige søn positiv for hash i lørdags. Hvor lang tid kan jeg forvente det er i kroppen, før jeg forhåbentlig tester ham negativ? På forhånd tak. ...
Dreng / mand19 år

Hvordan får jeg min søn til at stoppe med at tage hash?

Min søn på 19 år er desværre begyndt at tage hash. Jeg havde en mistanke om det og da vi konfronterede ham med det, indrømmede han, at han havde taget det nogle gange. Jeg forberedte mig og vi tog ...
Se flere spørgsmål >