Tvangstanker
Spørgsmål fraDreng / mand27 år
Hej Netstof.
Jeg har efterhånden røget hash i snart 10 år, og vil gerne stoppe men det har for længst overtaget mit liv.
Hele mit mindset er bygget op om hashrygning, og kan godt se efter 10 år at jeg har en rigtig tom tilværelse da jeg har valgt hashen. Jeg har cirka brugt 350.000 kr og dette har jeg fået ud af det:
- Ingen venner, intet netværk, ingen interesser, ingen holdning, ingen kærester, ingen fester, ingen erfaringer, begrænset familierelationer, ingen ferier, ingen kørekort, minimale ejendele (seng, tv, køleskab, kommode), kun økonomi til at bo i ghetto, ingen mobiltelefon (alligevel ingen at snakke med), samle flasker om natten for at få råd til min tilværelse.
Jeg vil så gerne ud af det og få et liv, men jeg tror virkelig ikke selv på at det kan lade sig gøre for jeg har bygget min tilværelse op omkring hash og det styrer mit liv 100%. Jeg kan godt se guleroden ved at stoppe, men jeg tror bare ikke på jeg får en tilværelse i "jeres" verden.
Jeg startede med at ryge for at være en del af de "anderledes" unge, da jeg ikke passede ind i den normale forstadskultur. istedet for at lytte til alle faresignalerne hoppede jeg direkte i hashens sorte hul og kan ikke se lyset for oven længere. Nu lader jeg 16 årige piger kaste dåsepant efter mig og lader mig blive gjort grin af jævnaldrene der har opnået noget i de 10 år jeg har stået stille; og jeg forstår dem sku godt for jeg er til grin og en taber, og værdighed eller selvrespekt er alligevel byttet ud med selvhad og ligegyldighed.
Og min ligegyldighed går også ud over mit helbred, men det er jeg jo ligeglad med, for selvom jeg bliver rask er jeg stadig det samme sted i livet. Jeg har i flere år haft svamp nu, men jeg møder alligevel ingen kvinder der gider mig, priotere hash før mad så jeg vejer 50 kg med en højde på 185, har blodsamlinger og bylder mange tilfædige steder, jeg føler mine ribben trykker mine lunger sammen når jeg ligger ned.
Det eneste jeg for ud af at snakke med min læge er: "Jamen så må du bare stoppe med at ryge hash".
Jeg har indlagt mig selv på psykiatrisk et par gange og været til et hav af psykiatere, misbrugskonsulenter og kommunale tilbud, men ender altid med side med en joint eller bong og give fingeren til mit liv igen igen. Har endda været så idiotisk/tarvelig/desperat at opsøge både sciencetology og jehovas vidner om de kunne hjælpe/hjernevaske mig, dog uden held.
Er det mig der ikke er klar til at stoppe? Og er der nogle behandligssteder der kan "overtage" myndigheden af en (for jeg kan ikke håndtere friheden til at vælge)?
Mvh Daniel
Svar fra læge Henrik Thiesen
Hej Daniel
Det lyder for mig som om du er langt i dine overvejelser om det er godt eller skidt for dig at ryge hash og er nået til den konklusion at det er noget møg med alvorlige konsekvenser men at du er fanget i en håbløshed som er svær at slippe ud af og som kendetegner mennesker som er tungt afhængige.
Når du har så alvorlige konsekvenser er det jo også en stor opgave at slippe det igen fordi du i en periode vil føle at tingene kun udvikler sig i den forkerte retning men der er ikke anden vej end at opsøge den kommunale misbrugsbehandling og forsøge at komme videre.
Det lyder som om du har behov for at komme helt væk hjemmefra og få behandlet de fysiske konsekvenser af hashrygningen over flere måneder.
Der er ingen muligheder for at blive sat under administration og ingen muligheder for tvangsbehandling og mange steder skal man presse meget på for at få et regulært behandlingstilbud for hash-misbrug.
Du skriver ikke noget om dit forhold til din familie men det ville nok være godt hvis du kunne få dine forældre eller andre til at være bisidder til samtale med misbrugsbehandlingen.
Hilsen
Henrik