Spørgsmål i Brevkassen d. 4.7.2014

Hashmisbrug gennem 20 år

KategoriCannabisHashKæresterKærlighedNysgerrighedPårørendePotSkunkTHCViden
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde

Hej Jeg står i den situation at jeg har forelsket mig i en mand som desværre har et mangeårigt hashmisbrug med sig. Mit spørsmål er hvordan de fysiske og psykiske konskvenser efter et 20 års langvarigt dagligt forbrug af hash kan være. – og om der overhovedet er nogen sandsynlighed for at man efter så lang tid kan blive afvænnet fra det? Han virker som en nogenlunde velfungerende mand.. Dog med tendens til lidt angst og tankemyller. Jeg har ikke umiddelbart kunne mærke på ham at han var påvirket.. Men jeg har absolut heller ingen erfaring med nogen former for rusmidler selv. Jeg ved at han har røget 2-3 joints dagligt.. Og nogen gange mere . Men at han nu ønsker at komme ud af det da han gerne vil have en fremtid sammen med mig. Jeg håber I kan hjælpe med mine spørgsmål.

Svar fra læge Henrik Thiesen

Hej

Det er efter min erfaring altid muligt at stoppe men der er en periode med irritabilitet og ofte også søvnforstyrrelser som er abstinenserne efter langvarigt brug. Så er der jo det som plager alle rygere der stopper – nemlig trangen når man når de punkter på dagen hvor man plejer at ryge.

Man kan forsøge at klare det selv og når motivationen er stor kan det ofte lykkes, især hvis der er en partner som ikke ryger og ellers må man søge misbrugscenter eller måske blot egen læge for at få lidt hjælp medicinsk. Der er en del muligheder for at afhjælpe symptomer men de skal aftrappes stille og roligt over de følgende måneder efter ophør.

Symptomerne på langvarigt hashforbrug kan hyppigst være koncentrationsproblemer som man ikke mærker så meget til da det jo er den almindelige situation at være i men det kan til gengæld udløse netop det stress og nervøsitet som du beskriver og som man jo så dæmper med en joint, når man ikke fungerer så godt som man selv og omgivelserne måske forventer.
Har man røget hash fra tidlig alder kan der være problemer med at lære og huske, mere permanent.

Hilsen
Henrik 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde30 år

Cbd m. under 0.2% thc

Hej😊 Jeg har røget hash hver eneste dag i over 15 år, men da jeg fik kørekort, tog jeg en kold tyrker, og jeg har ikke røget hash i 1 år og 4 måneder nu. Forleden dag fortalte en veninde mig om cb...
20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Se flere spørgsmål >