Spørgsmål i Brevkassen d. 16.7.2014

Har jeg depression oveni min angst?

KategoriAngstBedøvende stofferCannabisDepressionFuckupsFuckupsHashPotSkunkTHC
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand20 år

Hej… Jeg fik et kraftig angstanfald da jeg røg hash for første gang, og troede at jeg skulle dø. jeg har haft det dårligt siden, i perioder, og andre gange har jeg haft det perfekt… Har kun fået panikanfald 2-3 gange efter den aften, På et tidspunkt rendte jeg rundt og var sikker på at jeg, havde lunge og strube kræft, men de sygdomstanker er fuldstændig ovre nu. Nu har jeg fået den samme angst som jeg havde efter jeg røg den aften, og op til de dage hvor jeg fik sygedomstanker, nemlig uro og nervøsitet. Det skal lige siges at det var en December aften 2013. Jeg er først nu blevet henvist til psykolog, hvor jeg skal starte den 11 august. Får ingen panikanfald, men har det psykisk dårligt, og engang i mellem, lidt fysiske symptomer. Jeg vil gerne undgå medicin, da jeg føler at det er et nederlag for mig at være på medicin, desuden gider jeg ikke de bivirkninger, specielt at man stiger i vægt. Tanken om at jeg måske skal ud i noget medicin gør min angst værre., gider ikke blive fed. Er bange for at jeg måske har udviklet en depression oveni, hvordan føles en depression oveni en angst?? Kan jeg blive rask, ved at undgå medicin? Til august har jeg haft det i 8-9 måneder, er det forsent for at kan blive rask?? Desuden er min angst i perioder, den har ikke haft nogen indflydelse på mit arbejde samt familie og venneliv heldigvis 🙂 mvh Den ukendte 😉

Svar fra læge Henrik Thiesen

Hej

Det er godt at du nu får noget hjælp for dine problemer bliver værre og værre med tiden. Din angst er blevet selvforstærkende, eller i hvert fald er dine tanker om angsten blevet det – sådan som du beskriver det.

Du har været sårbar fra begyndelsen og hash´en har udløst et panikanfald som du selv har gået og tumlet med alt for længe. Du beskriver dog også at det ikke har gået ud over over arbejde og familie så det kunne være værre.

Fint at du har fået henvisning til en psykolog og der er gode teknikker til at få angst under kontrol. Medicin er ikke et nederlag men kan være en god støtte i processen og behøver ikke at være noget der skal tages i årevis – jeg tror ikke du bliver rask ved at undgå medicin men at medicinen kan spille en rolle. Det er svært at fortælle dig præcist hvad der vil have den rigtige effekt når jeg ikke kender dig nærmere.

Det vigtigste er at handle på problemet og ikke forvente at det bare går over når det nu har varet så længe så du kan slippe for de bekymringer om sygdomme der hober sig op.

Hilsen
Henrik

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde35 år

Hash

Hej Jeg testede desværre min 14 årige søn positiv for hash i lørdags. Hvor lang tid kan jeg forvente det er i kroppen, før jeg forhåbentlig tester ham negativ? På forhånd tak. ...
Dreng / mand19 år

Hvordan får jeg min søn til at stoppe med at tage hash?

Min søn på 19 år er desværre begyndt at tage hash. Jeg havde en mistanke om det og da vi konfronterede ham med det, indrømmede han, at han havde taget det nogle gange. Jeg forberedte mig og vi tog ...
Pige / kvinde17 år

Min bror er kokain og hash misbruger

hej min storebror har haft et stort stof og druk misbruge. han er kommet ud i noget værre rod med dømbøder så nu bor han hos vores bedsteforældre. vil bare høre om i har nogle hjælpe midler til at ...
Se flere spørgsmål >